Arbejdsgiverne vil have mere decentralisering, de vil have mere undervisning for pengene, og de vil have arbejdstidsreglerne blødt op. Hvad gør man som lærerforening - næstformand i den største svenske lærerforening Lärarförbundet, Solweig Eklund, har et råd til danskerne:

- Det gælder om at finde ud af, hvor arbejdsgiveren befinder sig, og hvis man erfarer, at arbejdsgiveren formentlig får det her igennem i løbet af nogle år, så er det bedre, at man som fagforening tager et initiativ nu. Og så må man have masser af tid og ressourcer til at debattere det med medlemmerne. Jeg tror, at danske lærere og svenske lærere er omtrent ens på det punkt - store forandringer skaber en vis modstand, og så må man bruge tid på at forklare, hvad det er, man vil.

I 1993, to år efter, at kommunerne havde overtaget forhandlingen af lærernes arbejdsvilkår, udsendte den svenske udgave af Kommunernes Landsforening, Svenska Kommunförbundet, en pjece med titlen 'Skall avtalet styra 90-talets skola?' - en pamflet, hvor kommunalpolitikerne, efter lærernes mening, plæderede for en afskaffelse af de centrale overenskomster. Det blev anledningen til en forbrødring mellem de to konkurrerende lærerorganisationer - Lärarnas Riksförbund, der først og fremmest organiserer gymnasielærere og lærere i grundskolens øverste klasser, og Lärarförbundet, hvis medlemmer er grundskolelærere og pædagoger.

Sammen lykkedes det dem at vinde tid - tid til et grundigt partsarbejde mellem kommuneforeningen og de to lærerforbund. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som kiggede på løn og arbejdstid, og der blev gennemført forsøg, før de tre parter i 1995 underskrev en epokegørende femårig overenskomst med titlen Avtal 2000. Og de svenske lærere stemte den hjem - ja-procenten i Lärarförbundet var 79,1.

- Vi havde et ønske om et større lønudbytte til lærerne, og så tænkte vi, at hvis vi samtidig kunne få Kommunförbundet til at forstå, at vi var interesseret i det samme som de - at udvikle skolen - så ville de måske give os nogle flere penge, siger Solweig Eklund.

- Vi fik ti procent mere i lønstigning end de andre offentligt ansatte gennem samarbejde - det kunne vi aldrig have strejket os til, konstaterer hun.

Aftalen rummer den ultimative decentralisering, som kommunerne ønskede. Tiden frem mod år 2000 skal bruges lokalt på skolerne og i kommunerne til at fastlægge lokale regler for arbejdstid og lokale kriterier for, hvem der skal have del i de individuelle lønstigninger.

Kun to lønninger ligger fast for nye lærere - en garantiløn efter et år på 13.000 svenske kroner per måned og efter fem år på 15.150 kroner. Det er i parentes bemærket ikke kun lærerne, der er lavere lønnet i Sverige end i Danmark. Eksempelvis oplyser Dansk Arbejdsgiverforening, at en industriarbejder-timeløn i Sverige i 1995 lå på 89,20 svenske kroner mod 111,30 kroner i timen i Danmark.

For hvert af årene frem mod år 2000 er der udlagt procentvise lønstigninger til lokale forhandlinger, og oveni sikres lærerne lønstigninger svarende til dem, de andre kommunalt ansatte opnår ved deres overenskomstforhandlinger næste år.

Har kommunerne så levet op til deres del af aftalen?

- Både og... Kommunförbundet synes jeg faktisk i alt væsentligt lever op til aftalen - vi har samme sprog og taler om aftalen på samme måde. Men derimod er jeg ikke lige så sikker på, at beredskabet til forandring på skoleområdet var til stede i alle kommuner. Derfor har vi også sat en række aktiviteter i gang nu, siger Solweig Eklund med henvisning til en stribe kampagner, som er hægtet i halen på aftalen. Der er trykt materialer til lærerne, til beslutningstagerne og til forældrene - det hele sideløbende med Lärarförbundets store satsning, 'Lärarne lyfter Sverige', som forbundet har afsat 60 millioner kroner til.

Med to projektledere i spidsen forsøger forbundet igen at stå påto ben, nemlig at inddrage det faglige pædagogiske indhold i arbejdet foruden at beskæftige sig med løn og arbejdsvilkår. Et pædagogisk magasin med fire numre årligt, kurser og lokale pædagogiske kafeer er blandt de mangeartede aktiviteter, som også har til formål at sætte fokus på skolen og lærernes arbejde i offentligheden.

Foruden den egentlige overenskomsttekst har de tre parter i fællesskab også udgivet et lille hæfte - 20 sider fulde af bud på fremtidens skoleudvikling. Både lærere og kommuner kan ses som vindere, står der, men de største vindere ved Avtal 2000 er eleverne. Ved at mindske den centrale styring er aftaleparterne enige om, at man bedre kan organisere skolearbejdet efter elevernes behov.

Blandt planerne i hæftet er tættere samarbejde mellem lærere, førskolepædagoger og fritidspædagoger, læreren som leder for elevernes læring og mindre traditionel undervisning, større forældreindflydelse samt kompetenceudvikling hos lærerne i form af tid til refleksion, diskussion og efteruddannelse. Informationsteknologien er også med, men med en klar understregning af, at nu skal det være slut med tidligere tiders forfejlede edb-satsninger. Nu skal de berørte parter i hver kommune lægge nye strategier for informationsteknologi, hvor man blandt andet inddrager behovet for efteruddannelse og lokaler.

Inden den 31. marts år 2000 skal alle kommuner have indgået aftaler med lokalafdelingerne af de to lærerforbund om lærernes arbejdstid - på baggrund af lokale diskussioner om skoleudvikling. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor langt man er nået, men indtil aftalerne er på plads, følger man overenskomstens bilag M, der rummer forpligtelsen til at være på skolen 35 timer om ugen og undervise 27 timer om ugen.

Man skal også lokalt finde ud af, hvilke kriterier man vil lægge til grund for, hvem der skal have del i de lokale lønstigninger, og fordelingen på den enkelte skole skal siden godkendes i det kommunale udvalg af arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter. Lederevner, omdømme, initiativ, økonomisk ansvar, samarbejdsevne, iderigdom samt vilje til fornyelse og udvikling er de grundlæggende fælles kriterier i henhold til aftalen. Lärarförbundet er meget opmærksom på risikoen for, at de meget få mænd blandt lærerne løber med størstedelen af lønstigningerne:

- Vi må føre en ny diskussion om dette. Man kan jo ikke afstå fra lønstigninger af den grund, men det er et problem, at kvinder forholder sig anderledes til deres job, end mænd gør, siger Solweig Eklund og erkender, at dette punkt stiller store krav til de lokale lærerforeningsrepræsentanter.

- Vi fik ti procent mere i lønstigning end de andre offentligt ansatte gennem samarbejde - det kunne vi aldrig have strejket os til