"Vil du sidde i midten", spørger Jakob Mortensen og trækker stolen ud til sin søn. Men Sebastian styrer op mod den elektroniske tavle. I stedet tager hans mor plads ved siden af hans far.

"Når du er klar, begynder du", siger dansklærer Marie Fjeldgren Jensen til Sebastian, som står klar med stikord til sin fremlæggelse for forældrene.

"I dansk har vi set et teaterstykke om en pige, som ville være en dreng", fortæller han roligt. Han er dog ikke upåvirket af situationen. I hvert fald taber han sine noter.

Godt for alle parter

"I matematik var jeg ikke så god til at regne med brøker og procenter i starten, men nu kan jeg godt lide det", fortæller Sebastian, da han har samlet sit støttepapir op.

I madkundskab har han arbejdet med madkulturen i Mexico.

"Min gruppe lavede tacos", siger han og tilføjer meget apropos, at han vil være bedre i sprogfagene.

Sebastian går i 8.c på Videbæk Skole i Vestjylland. Her skal eleverne selv fortælle om et forløb i dansk og matematik til skole-hjem-samtalen. De kan også præsentere forældrene for et tredje fag, og de skal beskrive sig selv som klassekammerat.

"Jeg er en god kammerat. Jeg hjælper de andre og bidrager med noget godt i timerne. Hvis jeg skal nævne noget, klassen ikke er så god til, så er det at være stille lige efter fri- kvartererne. Det har jeg også selv svært ved", erkender Sebastian og fremkalder et grin hos sine lærere.

Han sætter sig ned til sine forældre, og Marie Fjeldgren spørger, hvad de tænker om hans oplæg.

"Sebastian trives i skolen. Som han selv siger, kan han lide madkundskab og sprog, og han er blevet mere nysgerrig efter at lære nyt", svarer Jakob Mortensen.

Sebastian skal gå mere i dybden

Lærerne tager udgangspunkt i elevens fremlæggelse, når de kommer på banen i de sidste ti minutter af den 25 minutter lange skole-hjem-samtale.

"Det er dejligt at have dig i klassen. Som du siger med et glimt i øjet, kommer du let til at snakke for meget, men du holder fokus, når du arbejder, og de andre vil gerne i gruppe med dig. Det må du godt prale med", roser matematiklærer Charlotte Henneberg.

Alt er dog ikke lyserødt. Lærerne efterlyser, at Sebastian var gået mere i dybden i sit oplæg.

"Du skulle have fortalt, hvordan du er blevet dygtigere til at regne med brøker og procenter", uddyber Charlotte Henneberg, og Marie Fjeldgren følger op:

"Du går efter en højere karakter i mundtlig dansk, så når vi har brugt teaterstykket til at lære at skrive debatindlæg, skal du forklare dine forældre, hvad det vil sige at argumentere. Du skal komme med eksempler på din faglighed, så de bliver klogere på, hvad du har lært. Det er den dybde, du skal ned i, også til hverdag".

Dansklæreren er fortrøstningsfuld, for siden Sebastian afleverede opgaver uden punktummer i 7. klasse, har han taget tegnsætning til sig, og han ligger over middel i både læse- og staveprøven. Det samme er tilfældet i matematik og engelsk.

"Men igen, du skal bruge din grundighed til at gå i dybden i faget", siger Marie Fjeldgren og spørger Sebastian, om han har forstået, hvad han skal gøre mere ud af. Det bekræfter han.

Oplæg giver indsigt i barnets skolegang

Det er anden gang, Marie Fjeldgren og Charlotte Henneberg kører skole-hjem-samtaler efter den model, som skolen for fire år siden indførte på 8. årgang.

"Eleverne er usikre på, om de kan gøre det godt nok, men når de får at vide, hvad de skal tale om, og vi samtidig guider dem i den dobbeltlektion, de får til at forberede sig i, finder de tryghed i det. Så er det først på dagen, at nervøsiteten kommer igen, for de vil gøre deres forældre stolte", fortæller Marie Fjeldgren.

Fremlæggelsen fører til en naturlig evaluering, fordi eleverne ser de materialer igennem, de har arbejdet med, og de er utrolig eftertænksomme, oplever Charlotte Henneberg.

"Eleverne er gode til at sætte ord på, hvad de har lært, og hvad de skal blive bedre til. De ved godt selv, hvor de har udfordringer", siger hun.

De elever, som gør noget ud af deres skoleopgaver, arbejder målrettet med deres oplæg, mens andre laver det i sidste øjeblik.

"Det er, som det plejer at være, og derfor giver samtalerne et reelt billede. Ellers skal vi nok sige til", siger Marie Fjeldgren.

Ved fremlæggelsen er det vigtigt, at forældrene ser deres børn agere ved tavlen, fordi de ikke har samme føling med deres barns skolegang i overbygningen som i de yngre klasser.

"Vi har en elev, som er flyvsk og overfladisk, og det kunne hendes far genkende. Omvendt ønskede en anden far sig, at hans medarbejdere kunne performe på samme måde, som han lige havde set sin datter gøre", fortæller Charlotte Henneberg.

En tredje far har haft svært ved at forstå, hvorfor hans søn får lave karakterer, men fremlæggelsen gjorde det klart, at drengen ikke gør nok ud af skolearbejdet.

"Samtalerne giver os og forældrene en fælles forståelse af barnets skolegang, og det underbygges af, at vi i vores del tager udgangspunkt i elevens oplæg. Hvis det sociale liv fylder, er det det, vi taler om. Vi taler om det, der er vigtigt for barnet, for det er også relevant for forældrene", siger Marie Fjeldgren

Lærerne får også udbytte af samtalerne.

"Når jeg ser en fagligt svag elev præstere foran sine forældre, opdager jeg, at jeg kan skubbe mere til hende til hverdag", siger Marie Fjeldgren.

De to lærere lader ofte eleverne i 8.c skifte pladser, og til samtalen sagde en dreng, at han er glad for at komme til at sidde med andre, for så får han et minifællesskab med nogle, han ikke plejer at snakke med.

"Drengegruppen kan hurtigt synes, at vi lærere er åndssvage, men når de enkeltvis fortæller, hvad de synes er godt og skidt til hverdag, opstår der indholdsrige samtaler", siger Charlotte Henneberg.

Lærerne forbereder sig ikke anderledes end til de traditionelle samtaler, men de agerer anderledes.

"Vi er mere lyttende, observerende og reflekterende. Det er lidt, som når vi har elever til eksamen", siger Marie Fjeldgren.

Forældre ser en ny side af deres søn

Sebastian og hans forældre er tilfredse med skole-hjem-samtalen.

"Det er specielt, at jeg selv skal fortælle, men det giver god mening, at mine forældre skal høre om de emner, jeg synes er spændende, for det kan være, at jeg kommer ind på andre ting, end lærerne ville have gjort", siger den 14-årige elev umiddelbart efter samtalen.

Det var godt at høre om Sebastians skolearbejde fra hans egen mund, synes forældrene. "Så ejer han de ord, han bruger", som hans far siger.

"Det er klart bedre end til en traditionel samtale, hvor lærerne taler, og Sebastian nikker. Vi har fået mere information, end vi plejer. Når vi er kommet ud i bilen efter tidligere samtaler, har det været: 'Det gik jo fint'. Nu ved vi, at Sebastian kan lide at regne med brøker, og så taler vi måske mere om det senere", siger de samstemmende.

Moren hæfter sig også ved, at de har set en ny side af deres søn.

"Du fremstår altid som en, der har styr på det, men det er okay, at du ikke altid har det. Jeg siger ikke, at du var vildt nervøs, men du var udfordret", siger Marianne Mortensen og skynder sig at give sin søn et let klap på skulderen.