Esserne glødede, og der var halmstrå i råulden på filtepuderne, da håndværk og designlærere fra hele landet sidste uge mødtes til workshops med jernaldertema og foredrag af hjerneforsker.

Filtning, pileflet, løbbinding, smedning og samlinger i træ var de fem populæreste worskhops under temaet jernalder, og lærerne fortæller, at de kom hjem med masser af ny inspiration både til deres undervisning og til dem selv som kreative håndarbejdende mennesker.

Anne Lykke Flintsø, som underviser i håndværk og design både i normal og i specialklasser på Viby Skole i Århus, var på filteworshop med underviser Mette Østmann.

"Jeg har været på kursus hos hende før, men her var det med fokus på jernalderen, og hvordan filt kan have været brugt i dengang. Så vi prøvede at filte i rå, grå uld. Det var ikke renset, så man kunne se, hvor det havde været på fåret, og der var stadig halm og lidt prut i, fordi det ikke var vasket. Jeg har kun prøvet klassiske vådfiltning, så det var virkelig spændende, og det blev ret flot i de skåle, vi lavede af det", fortæller hun.

Forsker: Læring er et håndværk, som kræver, at kroppen er med 

I forhold til at bruge det i hendes klasser, tror hun ikke, at ungerne alle sammen vil være klar på at bruge den rå uld.

"De kan godt have lidt fækalskræk, men hvis man kun brugte råulden det til at pynte med, ville det være fint, for de vil få en masse ud af at se og mærke det. Og i det hele taget er filtning en superfed oplevelse for dem, fordi de sanser og mærker uldens egenskaber, hvor meget det krymper og hvordan det ændrer sig. Nogle af dem er jo ved at dø over, hvor hårdt det er at save, og der er ulden jo helt anderledes blød at arbejde med".

Hun fik også en masse med hjem fra konferencens åbningsforedrag med hjerneforsker Kjeld Fredens.

"Han talte om læring med kroppen forreste og det store sammenspil mellem hænder og hjerne. Det er jeg så enig i, og det kan hurtigt blive glemt i skolen. Men de behøver ikke lave faglig læsning i alle fag, man kan også læse med hænderne og sanserne. Når vi rører ved ting og bruger hænderne, får vi erfaringsviden gennem det og opbygger viden i kroppen. Det tager jeg med mig hjem".

Anne Lykke Flintsø oplevede, at Kjeld Fredens ord stemmer utroligt godt overens med det, hun selv oplever i undervisningen, og det hun gerne vil.

Men når man står med mange elever eller med elever med særlige behov, kan det godt være svært at nå rundt til alle og vise dem fysisk, hvordan de skal gøre.

Den ideele undervisning er svær at gennemføre med mange elever.  

"Jeg vil helt klart forsøge at få læst videre om multisensorisk perception - det at man opfatter med alle sine sanser. Jeg oplever jo, at børnene næsten giver op, hvis noget driller. Det er så fint at kunne vende det til at se på al det fine, ens fingre kan. Hans øvelse med at tale om, hvordan vi opfatter forskellige ordbilleder, vil jeg også gerne prøve med børnene. For de bliver nogle gange så skuffede, når det de får lavet ikke svarer til deres forestilling. Der vil jeg gerne have en snak om, hvordan vi opfatter forskelligt, og hvordan tingene passer til det niveau, man er på. Og at læring er et håndværk, hvor man er nødt til at øve sig for at blive god ligesom i de andre fag".

Hun var rundt at se på de andre workshops, og både pileflet og huggeworkshoppen, vil hun gerne prøve næste gang, hun kan komme afsted.

Hun blev husket på løbbinding, som hun tidligere har brugt i sin undervisning. Hun har fået fri fra sin skole til at være på kurset begge dage, og det er hun glad for. Hun har i tidligere ansættelser oplevet at måtte tage fri for at komme afsted.

Uformuleret viden skal have tid og plads

I smedeworkshoppen med Jonas Bigler nød Rune Johansen at få hænderne i materialerne igen.

"Det var helt fantastisk. Jonas Bigler er en utroligt dygtig mesterlærer at have. Der er så meget uformuleret viden, når han står og smeder. Han fortæller mere ved den måde, han går og står og bevæger sig med værktøjet og essen, som ikke kan forklares. Nogle gange står han og snakker i 10 minutter, og man husker intet, men så går han hen og gør noget, og det sætter sig. Det er så vigtigt, at vi når et højt niveau med vores håndværk, for vi bliver langt bedre lærere af det".  

Han har været håndværk og designlærer en del år, men har nu læst videre og er blevet underviser i faget på læreruddannelsen i Jelling.

Han havde hele sit h&d-hold af lærerstuderende med til foredraget med Kjeld Fredens, og det er han sikker på, at de fik en masse ud af.

"Han forklarede om vores formulerede og uformulerede viden, hvor den anden er uden anstrengelse og bevidst kontrol. Det er utroligt interessant i forhold til, at vi i hele Norden har taget en drejning af håndværksfagene mod, at alt, hvad vi gør skal formuleres og begrundes og i mindre grad prøves. Det betyder, at der ikke er meget tid til at sanse og fordybe sig i håndens arbejde, før man bliver afkrævet et mundtligt formuleret svar".

Rune Johansen sætter også Kjeld Fredens oplæg sammen med norsk forskning, der viser, at eleverne i højere grad bliver opdraget til at få fortalt og vist i stedet for selv at være deltagende i undervisningen.

"Man ser det jo også tydeligt ved, at håndværk og design er blevet så lille et fag i læreruddannelsen. Det virker jo helt skævt, når man forskningsmæssigt kan se, at håndværk ikke kan forklares, men skal vises og opleves. Det kræver jo tid".

Rune Johansen hæftede sig også ved, at Kjeld Fredens fortalt, at empati blandt unge er faldet med 30 procent de seneste 20 år, men at man ved at arbejde sansefuldt med håndværk kan lære eleverne at administrere deres opmærksomhed, og bare 20 minutters pause, hvor man kommer uden for eller arbejder med hænderne gør en stor forskel for at restituere hjernen.

"Steder som forårskonferencen her er guld værd for at få inspiration og ny viden og dygtiggøre os inden for håndværkene. Jeg har i hvert fald fået en masse med hjem til både mig selv om mine studerende", siger Rune Johansen.