Svenske børnehaver hedder 'förskolor' og pædagogerne 'förskolalärare'. Så for en svensker er der ikke noget sprogligt mærkeligt i, at Lärarförbundet med langt over 200.000 medlemmer organiserer alt fra pædagoger over lærere i både private og offentlige skoler, uddannelsesvejledere, gymnasielærere og lærere på videregående uddannelser til skoleledere og lærer- og pædagogstuderende.

25 ud af 28 journalister forlader svensk lærermedie efter outsourcing 

Ved siden af står Lärarnas Riksförbund, som er en akademikerorganisation med små 90.000 medlemmer, der traditionelt har organiseret de akademisk uddannede undervisere fra udskolingen og opefter.

Med ændringer i læreruddannelsen i 1988 begyndte Riksförbundet også at optage lærerne i 1.-7. klasse, men forbundet har altid lagt vægt på, at skoleledere og rektorer var lærernes arbejdsgivere og derfor ikke måtte være medlemmer af samme forbund.

I en årrække har Lärarförbundet lagt op til en fusion, men denne gang er det Lärarnas Riksförbund, der har været på frierfødder.

I akademikernes hovedorganisation

Forbundet er økonomisk presset og hæver de kontingentet, risikerer forbundet, at medlemmerne går over til konkurrenten. Og så er de to forbund kommet hinanden politisk meget nærmere de senere år. 

"I organisationsundersøgelsen kan vi se, at forbundenes medlemmer er enige i de afgørende spørgsmål om vilkår og uddannelsespolitik, og at LR's medlemmer støtter en ny organisering, hvis det sker på den rigtige måde", forklarer formand for Läranas Riksförbund Åsa Fahlén på forbundets hjemmeside.

"Vi kan også se, at Lärarförbundet afgørende har skiftet position og er blevet stadig mere lig LR i sin retorik", siger hun videre.

Lärarnas Riksförbund var imod, da de svenske skoler blev kommunaliserede og har holdt fast i, at grundskolen bør være statslig. For nylig vendte Lärarförbundet på en tallerken og meldte, at det nu også har mistet tilliden til, at kommunerne kan forvalte skolen.

Riksförbundsformanden: Vi er ikke lykkedes godt nok

I 2019 besluttede Lärarförbundet kun at optage uddannede lærere, og senest har Lärarförbundet på LR's opfordring søgt optagelse i Saco, den svenske akademikerhovedorganisation, så begge forbund nu er i samme hovedorganisation.

"Vi kan konstatere, at ingen af forbundene er lykkedes tilstrækkeligt med vores faglige opgaver. Vi har brug for bedre overenskomster, vi skal arbejde frem mod et nyt lønsystem, og skolen skal være statslig. Den kraft og de resurser, vi i dag lægger i at konkurrere mod hinanden på forskellig vis, bør vi i stedet bruge på at være kraftfulde og tydelige over for politikere og arbejdsgivere", forklarer Riksförbundsformanden. 

Sammen med Sveriges Skolledarförbund har ledelserne i de to lærerforeninger aftalt en fremtidig struktur. De to kommende fagforbund, Sveriges Lärare og Sveriges Skolledara, skal også have en fælles organisation, hvor de kan tale med én stemme, og alle tre organisationer skal høre under akademikerhovedorganisationen Saco.

Ind til 15. februar kan alle medlemmer af de tre organisationer give deres mening til kende.

Afstemningsresultatet er dog kun rådgivende for det videre arbejde. De endelige beslutninger skal tages ved de respektive foreningers kongresser i maj.

Hvis den vedtages, kan den nye organisering træde i kraft 1. januar 2023 med en række overgangsordninger, og i foråret 2024 skal den første ordinære kongres i Sveriges Lärare finde sted.