I en meget omtalt sag om læk af elevers personlige data ved brug af Googles skoleprodukter udtalte Datatilsynet for nylig særdeles hård kritik af Helsingør Kommune.

Og den afgørelse forventes kun at være den første i en meget lang række.

Politiken har tidligere skrevet, at Datatilsynet er på vej med kritik til knap halvdelen af landets kommuner for GDPR-overtrædelser i forbindelse med udrulning af Googles skolecomputere, Chromebooks, på skolerne.

Alvorlig kritik af Helsingør Kommune i Chromebook-sag

Derfor bør opgaven med at indgå aftaler med techgiganterne om it til skolebrug overgå til undervisningsministeriet. Det mener SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

"Det kan være en udfordring for kommunerne, at de ikke selv har kapacitet og resurser til at gå i krig med techgiganterne på det her område. Jeg synes, det giver god mening, at vi nationalt påtager os et ansvar", siger hun til folkeskolen.dk/it

Ministeren: Både indkøb og sikkerhed er kommunerens ansvar

Karina Lorentzen Dehnhardt har i et skriftligt spørgsmål bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forholde sig til, om Danmark bør gøre ligesom Holland, hvor Justitsministeriet hyrede et privat konsulentfirma ind til at lave en aftale med Google om it til skolebrug.

I sit svar slår ministeren fast, at kommunerne har ansvaret for at indkøbe it-systemer til folkeskolen - og også for at sikre datasikkerheden.

Google-kommuner under beskydning: Beskytter ikke elevernes personlige data

Har kommunerne brug for hjælp til at få foretaget de risikovurderinger, der er omdrejningspunktet i sagen fra Helsingør Kommune, kan de gå sammen om at få foretaget dem, lyder det i svaret:

"Det er kommunerne selv, der bedst kender den konkrete persondatabehandling, og har viden om potentielle risici forbundet hermed", skriver ministeren, som understreger, at hun "har bedt Styrelsen for It og Læring om at følge udviklingen i kommunerne, herunder være i dialog med henholdsvis Datatilsynet og KL".

SF: Centralt påbud bør medføre centralt ansvar

Karina Lorentzen Dehnhardt ærgrer sig over svaret, som hun synes skubber ansvaret over på de enkelte kommuner.

Ifølge ordføreren er det en skærpende omstændighed, at man fra centralt hold har taget beslutninger, der pålægger skolerne at bruge it. 

Ny ph.d: Læringsplatformene er et styringsredskab, der demotiverer lærerne

"Vi har taget beslutning om, at det digitale skal være en integreret del af undervisningen i folkeskolen, og så er det oplagt, at Undervisningsministeriet tager ansvar for, at elevernes persondata er beskyttet", siger hun og påpeger, at hun godt forstår, at det kan være svært at forhandle aftaler med en techgigant, hvis man er en lille kommune.

Som landet står lige nu, mener Karina Lorentzen Dehnhardt, har kommunerne to muligheder: At droppe techgiganternes produkter eller at fortsætte en ulovlig praksis.

"Så giver det altså bedre mening, at det er samlet i en national indsats. Jeg tror, det vil være nemmere at få en aftale, hvis man beder om det som land, en hvis én kommune gør det", siger hun og tilføjer:

"Det giver ikke mening, at alle kommunerne hver især bruger resurser på det her. Vi har nu engang bestemt, at det digitale skal være en del af folkeskolen. Så må man også sørge for, at det kan foregå på en ordentlig måde".

Det var Jesper Graugaard, der startede sagen i Helsingør Kommune, da han opdagede, at hans søn gennem Googles skolepakke G Suite havde fået oprettet en konto på Youtube i sit eget, fulde navn.