I rigtig gamle dage, da jeg var barn, kunne man på solgrynspakkerne se en dreng med en solgrynspakke med en dreng med en solgrynspakke med en dreng med en solgrynspakke … Det var svimlende, og det var mit første "kontante" møde med evigheden, for drengen med solgrynspakken blev jo bare ved og ved.

Nu har Mette Vedsø skrevet en dejlig tekst om ”Jessy for evigt”, og Anna Jacobina Jacobsen har igen frembragt vidunderlige illustrationer, der på fornem vis tolker og understøtter Vedsøs tekst. De storøjede personer undrer sig dybt og inderligt over de helt store livsspørgsmål. De to kunstnere klæder hinanden.

Mor og pigen Jessy taler om liv og død, og Jessy leger med ord og bogstaver. For eksempel har hun fundet ud af, at der inde i Jessy står "sej", og det er lige, hvad hun er.

Billedbogen handler om livet, tilværelsen, hvor man i dag med lethed kan blive 100 år. ”Hundrede”, siger Jessy. ”Det lyder jo som for evigt”. For Jessy vil allerhelst leve for evigt, uendeligt, selv om hun også ræsonnerer, at alt må da ende et sted. Og hun er ikke bange for at tage diskussionen op.

Uendeligt ligner et 8-tal, der ligger ned. Et 8-tal er en racerbane, mener Charley, mens far mener, det er et par briller. Mor mener, at et kys er for evigt, et frø, der planter nye kys. Men kan noget, man giver, være for evigt? spørger Jessy. Godt spørgsmål, men "konklusionen" bliver, at intet er 100 procent sikkert, heller ikke at blive 100, men man kan jo altid krydse fingre.

”Jessy for evigt” kan bruges i indskolingen, men kan også sagtens bruges som klassesæt på ældre klassetrin, hvis man vil, og får mange, mange evighedskys herfra.