”Pepino – bjørnen der spillede violin” er en herlig fortælling - med tryk på fortælling, idet den i første omgang blev skabt som en mundtlig fortælling af Bente Klerke.

Pepino er en lille sort bjørn med store ører, en rigtig bamse. Han bor først i Venedigs gader sammen med drengen Tino, men flytter så ind i huset hos den berømte dirigent Maestro Maggiore. Maestro har mistet sit arbejde, fordi operahuset mangler penge. I huset bor desuden Filomena, som er husbestyrerinde, og som Maestro Maggiore kalder sin husfe.

Tino forklarer sine nye værter, hvorfor gadebørn i virkeligheden stjæler, og inden længe er der flyttet rigtig mange gadebørn ind i det store hus sammen med Tino og Pepino, for børn skal ikke være tvunget til at stjæle. I stedet beslutter Maestro Maggiore at oprette et orkester, så alle børnene skal lære at spille på et instrument, og Pepino skal spille violin. Da de skal holde koncert for hele byen, lyder det så fantastisk, at alle bliver helt stumme.

Bente Klerke debuterer som forfatter med bogen om Pepino, der har tydelige referencer til børneklassikerne "Den lille prins", "Den uendelige historie" og "Bjørnene fra Sicilien" og som dem indbyder til eftertænksomhed. Det er en bog, der er skabt til at dele og læse højt med efterfølgende gode samtaler, for den behandler de væsentlige ting i livet: næstekærlighed, ensomhed, venskab, musikkens magi, vigtigheden af at lytte og af rummelighed. De sarte stregtegninger kompletterer historien meget fint og er medvirkende til at skabe en levende og hyggelig stemning. En virkelig dejlig bog, også for voksne.