Hans-Henrik Holm og hustruen Nancy med deres syv børnebørn, som alle har været igennem bedstefarskole og kokkeskole hjemme hos deres bedsteforældre.
Ny bog: ”Bedstefarskole giver en helt særlig dannelse”
Lav skole med dine børnebørn – og giv dem både viden, nærvær og dannelse. For dig selv giver bedsteforældreskole fælles oplevelser, lidt struktur på hverdagen og en helt særlig relation til dine børnebørn, mener Hans-Henrik Holm, forfatteren til bogen ”Tag dine børnebørn i skole”.
"Tag dine børnebørn i skole"udkom på forlaget Mellemgaard den 29. april. Bogen findes både somfysisk bog og som e-bog. Den fysiske bog er på 110 sider og koster 150 kroner.
Lidt omforfatteren
69-årige Hans-Henrik Holm er professor emeritus i internationalpolitik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Institut forStatskundskab på Aarhus Universitet.
Ud over den delte professorstilling var han fra 1989-2017afdelingsforstander for verdenspolitik - og underviser i samme - påDanmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hans-Henrik Holm har været forfatter eller medforfatter på en langrække faglige bøger, blandt andre "Hvad Danmark gør - en analyse afdansk u-landspolitik", "Når nyheder bliver til - på DR og TV2" og"Meget større end du tror: Avislæserne og detinternationale". Derudover har han 17 års erfaring som bedstefar.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det hele begyndte, da børnebørnene Luna og Katarina var omkring fire år - og slet ikke kunne vente med at komme i skole. En søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag hos Hans-Henrik Holm og hustruen Nancy i huset i Åbyhøj, fik Hans-Henrik Holm ideen til at lave lidt skole med de to skolehungrende piger. Kort tid efter startede "Bedstefarskolen" i hjemmekontoret i Åbyhøj - i et særligt indrettet hjørne med bord og stole til børnebørnene. "For mig handlede det om flere ting: Om at finde en rolle som bedsteforælder, der gav både indhold og mening, om at have børnebørnene lidt for sig selv, men også om på en hel lavpraktisk facon at sætte sine egne erfaringer, viden og autoritet i spil. Give nogle livserfaringer videre - på en måde, der ikke støder hverken børnebørn eller deres forældre fra dig", fortæller Hans-Henrik Holm. Siden fulgte Luna og Katarinas søskende og kusinen Mira, og indtil videre har "Bedstefarskolen" kørt i 12 år med alle syv børnebørn på skift. I dag med de 12-årige tvillinger Karla og Bastian samt deres fætter - 11-årige Benjamin. En skole, hvor børnebørnene mødes hver tirsdag eftermiddag i 60-80 minutter på hjemmekontoret hos deres bedstefar, og en skole, der er omdrejningspunktet for bogen "Tag dine børnebørn i skole". "Den her bog er skrevet i den dybeste respekt for lærergerningen, og den er skrevet, fordi flere gennem tiden har opfordret mig til at skrive om min bedstefarskole, så andre kunne blive inspireret af den og måske få glæde af den, og her under corona tog jeg mig så endelig sammen til få den skrevet", fortæller Hans-Henrik Holm.
En skole med fuldstændig frihed Han startede bedstefarskolen, mens han stadig arbejdede som afdelingsforstander i verdenspolitik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og professor i international politik samme sted og på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. I 2017 gik han på pension, men bedstefarskolen er fortsat. "Jeg har gennem mit arbejdsliv holdt mange forelæsninger og haft mange elever, men jeg er ikke uddannet pædagogisk ligesom folkeskolelærere, men uanset baggrund kan en bedstefarskole eller bedstemorskole noget helt særligt. Fordi den giver en særlig relation mellem børnebørn og bedsteforældre, den giver nogle fælles oplevelser - uden forældre og et fælles sprog", mener Hans-Henrik Holm. "Samtidig er en bedsteforældreskole meget anderledes, fordi her er fuldstændig frihed. Ingen mål, krav eller læreplaner at leve op til, man kan gøre lige nøjagtig, hvad man har lyst til. Man kan tale om lighed, retfærdighed eller det man har læst i avisen. Yderligere har man en kobling til eleverne, som er helt unik - en kobling man aldrig vil opleve i en almindelig skole".
Respekt i mødet med andre mennesker I bedstefarskolen i Åbyhøj starter en lektion altid med, at man får hilst ordentligt på hinanden. For ifølge Hans-Henrik Holm handler bedstefarskolen om at videregive vigtige ting, og en af hans kongstanker var, at børnebørnene manglede lidt manerer, respekt og dannelse - blandt andet i forhold til mødet mellem to mennesker. "Det er ikke fordi, jeg er gammeldags af natur, men jeg synes, der manglede lidt respekt i forhold til at være til stede i det korte øjeblik, hvor man møder hinanden. Mine børnebørn løb bare ind og sagde: hej bedstefar og så over i sofaen eller udenfor og lege". "Sådan noget kan være svært at sige til dine børn, fordi det lynhurtigt opfattes som kritik, men her er bedstefarskolen virkelig god, fordi du her skaber et lukket, fortroligt rum med dine børnebørn", siger Hans-Henrik Holm. "Generelt har jeg stor tillid til mine børn og er fuldstændig enig i opdragelsen af deres børn, men det betyder ikke, at jeg ikke har et andet perspektiv som snart 70-årig end de som 40-årige med mindre tid og fart på karrieren, og her kan en bedstefarskole komme i spil og give en helt særlig dannelse".
Lav skole ud fra dine egne interesser Efter hilse-på-øvelsen fortsætter bedstefarskolen altid med et arbejdsark af en slags - regnestykker eller andre små opgaver, som skaber lidt ro og opmærksomhed. Derefter følger dagens tema om blandt andet helte, tålmodighed, respekt, ligestilling, aktivisme, international politik eller måske et fantasitema med Gæt & Grimasser. Derefter er der frikvarter med kage, saftevand og historie, og efter frikvarteret arbejdes der med dagens tema og endelig sluttes af med en form for opsummering, spørgsmål til forældre eller andet.
"Emnerne er ikke afgørende, det handler om at lave en bedstefarskole eller bedstemorskole ud fra ens egen interesse og omkring noget, man som bedsteforælder gerne vil give videre til sine børnebørn. Om det så er lokalhistorie, træarbejde, fodbold eller fugle. Her er mit håb, at bogen kan fungere som en idegenerator til at lave en bedsteforældreskole - ikke som en fast skabelon", siger Hans-Henrik Holm.
Ugentlig kokkeskole med bedstemor Bedstemor Nancy er også en del af skolen. Hun har stået for engelskundervisning og lavet en særlig kokkeskole. Hver torsdag eftermiddag. "Lige nu er kokkeskolen godt nok på standby på grund af corona, men normalt mødes Nancy med Benjamin, Bastian og Karla ved det lokale supermarked torsdag efter skole. Inden da har de sendt forslag til, hvad de skal lave i kokkeskolen, og så køber de ind i fællesskab, fordeler opgaver og laver mad i to timer". Klokken 18.30 kommer dagens gæst - ofte bedstefar, og de tre børnebørn står for borddækning og servering. "Både bedstefarskolen og kokkeskolen har udviklet sig til nogle af ugens højdepunkter for os begge, og samtidig giver det os noget struktur på ugen. Netop struktur er altafgørende. For det er fuldstændig umuligt at gennemføre sådan noget her i nutidens børneliv, hvis det ikke er planlagt", mener Hans-Henrik Holm.
Tæt forhold - også mellem fætre og kusiner At det har kunnet lade sig gøre at lave såvel bedstefarskole som kokkeskole handler også om, at seks ud af syv børnebørn bor i Åbyhøj - tæt på bedsteforældrene. Kun barnebarnet Mira bor længere væk - i Horsens, og her har deltagelse i bedstefarskolen hovedsageligt været i ferier. "Det kan også sagtens lade sig gøre", siger Hans-Henrik Holm. Netop det med at tre af Hans-Henrik Holms børn har leveret børnebørn til bedstefarskolen, giver endnu en kvalitet. "Ud over konkret viden og en tættere relation til os som bedsteforældre har vores to skoler også givet et tæt forhold mellem fætre og kusiner, fordi de har gået her sammen". "Samtidig håber jeg, de har fået noget med på den store klinge i forhold til respekt, dannelse, åbenhed, mødet med andre mennesker, tolerance over for forskelligheder, forståelse og accept af andre. I forhold til nogle af de store emner vi har talt om - som ligeløn mellem kønnene - håber jeg da også, jeg har præget dem med mine holdninger og min livserfaring", pointerer Hans-Henrik Holm.
Bedstefarskolen giver også læring den anden vej. "Jeg har lært mine børnebørn meget bedre at kende, og jeg har lært en masse om den her iboende sans for retfærdighed, som børn har. Hvor de selv i en meget ung alder ved, hvad der er ret og rimeligt". "Da vi for eksempel talte om den amerikanske borgerretsaktivist Rosa Parks eller om ligeløn, troede de ikke på, at det var rigtigt. Hverken at sorte skulle rejse sig op for hvide, eller at mænd og kvinder ikke får samme løn for lige arbejde. Det siger noget om, at man går ind i samfundet med de rigtige briller på, men så gør vi noget forkert, som lærer os at acceptere ulighed", slutter Hans-Henrik Holm.