Ser man efter, er der to årsager til, at læreruddannelsen konstant er til diskussion. Dels har den stor politisk bevågenhed - ethvert samfundsproblem kan løses med et nyt fag i læreruddannelsen. Dels har læreruddannelsen en iboende dualitet - mellem håndværk og akademisering, praksis og teori, virkelighed og idealer.

Lærerfaget er et håndværk. Som Mads Hermansen og Ole Gade siger på side 32, er det lettere at lære at svømme i vand end på land. De studerende skal lære at få 28 børn med virkelige skrammer, æggemadder og hormoner til at fungere - og samtidig lære noget.

Kronik: Læreruddannelse skal repareres igen-igen 

På det seneste er diskussionen igen blusset op. En gruppe vil skabe en ny, fri uddannelse, og Radikale Venstre og oppositionen støtter. Man kan undre sig over, at politikere, der var enige om at binde i centrale bånd og hæmme progressionen med modulisering, nu foreslår en ny, fri uddannelse. Overfor står idealerne, som studerende selv giver som årsag til at vælge faget. De skal lære at give eleverne kompetencer og skabe dannede borgere. Det kræver et akademisk blik, forståelse af pædagogiske og didaktiske teorier og evne til at reflektere over egen praksis.

DLF og LL har reageret med at foreslå at frisætte den nuværende uddannelse - også fra professionshøjskolerne.

Den er skam allerede fuld af dannelse med frivillig fællessang og debat, forsikrer professionshøjskolerne.

Tilbage står vi så med en udviklingsgruppe nedsat af ministeren som erstatning for den forrige regerings gruppe, som arbejdede med en femårig læreruddannelse. Den nye gruppe skal se på mere praktik og flere frihedsgrader, men helst uden flere penge.

Måske skulle man erkende, at ambitionerne er for høje til kun fire års uddannelse, og lade være med at genopfinde uddannelsen hver gang. Fokus må være at klæde lærere på til at fungere i skolen og opfylde formålsparagraffen. Det kræver balance mellem de to dualiteter. Der findes for eksempel en læreruddannelse i Finland, forsøg med universitetsskoler og gode erfaringer fra tidligere tiders forsøgsskoler, der kan genbruges. Og er det ikke netop tidens slogan: Genbrug er guld.