Flora skal konfirmeres og har helt klare forestillinger om, hvordan det hele skal foregå. Det skal være med en flot buksedragt, fest og en glad familie omkring sig. Imidlertid kniber det med den glade familie, for moderen er psykisk i udu og lader sig indlægge på et psykiatrisk hospital, og det føler Flora næsten som et svigt.

Birk, Floras bedste ven, opfører sig også lidt mærkeligt. Måske er han på vej til at blive forelsket i Flora, men så møder Flora en lidt ældre dreng, Zack, og hun kommer til at sige, at hun hedder Zoe.

Mod slutningen eskalerer handlingen, da Flora går med Zack hjem. Ved et tilfælde får hun ikke den drink, som Zacks storebror havde tiltænkt hende. Det bliver i stedet Zack, der indtager den og går ud som et lys. Heldigvis er Flora en handlekraftig ung kvinde, som får sig viklet ud af vanskelighederne.

Konfirmationen bliver måske ikke, som Flora havde forestillet sig, men den bliver alligevel god. Flora er tilfreds, selv om de kun er seks omkring bordet, men det allervigtigste er, at mor er med. Som læser tror man på, at det hele nok skal gå.

Anja Hitz skriver rigtig godt, hun ved, hvad en lettere egoistisk konfirmand in spe tænker og gør, og det hele bliver omsat til en dejlig levende fortælling for unge. Flora er tegnet med masser af power.

Kammeraten Birk, som ikke skal konfirmeres, giver et flot modspil til Flora, når de taler om konfirmation, tro og gaver. En dejlig lille og letlæst roman.