Dan skal sove hos sine bedsteforældre for første gang, men da det bliver sengetid, og lyset er slukket, hører han underlige og skræmmende lyde. Lydene kommer nærmere og nærmere. Hvad kan det dog være?

Bedsteforældrene har ellers gjort alt, hvad de kunne, for at Dan skulle kunne slumre sødeligt ind. Bedstefar har læst en historie, og bedstemor har sunget en vise om en modig mus, men alligevel føler Dan sig ikke godt tilpas. Det er, som om kæmpestore, tunge dyr hopper og danser rundt om skorstenen på taget. Og næste opslag er da også skræmmende, meget skræmmende, men bedstefar får stabiliseret situationen, men ikke så snart har bedstefar igen forladt Dans værelse, før Dan igen kan høre larm på taget. Det er nok antifanter, mener bedstefar og banker med sin stok mod loftet. Men det samme sker igen: Da bedstefar har forladt værelset, hører Dan en ny lyd, som om noget eller nogen fnyser og pruster i badeværelset, et ondt vanduhyre?

Næste opslag giver syn for sagen. Nu er det bedstemor, der må tage affære. Dan tror, det må være en grusom krokopotamus, men da bedstemor og Dan kigger ud i badeværelset, er der ingenting at se. Det bliver hurtigt galt igen, da bedstemor er gået. Nu er det et monster med en lang hals og blåt ansigt og lynende øjne, der kigger ud fra skabet. Og næste opslag er endnu mere skræmmende end de foregående. Det viser sig at være en blå rafsaurus, men Dan klarede den, og det roser bedstefar ham for. Men så er der noget under sengen, en gråhvid renorrilla, men det lykkes Dan at blive venner med renorrillaen. Måske er det (bare) Dans egen bamse? Lige før han skal til at falde i søvn, mærker han et tungt uhyre oven på dynen, helt sikkert en løve, og nu bliver både bedstefar og bedstemor tilkaldt, men det viser sig blot at være bedstemors store kat.

Billedbogen er sjovt bygget op. 1) Uhyggen opbygges, 2) så nedtones det hele af bedsteforældrene 3) og ro på igen - og så én omgang til og én omgang til … Illustratoren spiller på fornemste vis op til teksten og leverer det ene gys efter det andet. Fantasidyrillustrationerne er sådan lidt Shaun Tan-agtige med samme fantastiske drive. Dejlig billedbog, der nok ikke skal læses lige før sengetid!