Skrevet af Ghita Wolf Andreasen, direktør Engineer the Future, og Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet

Rollemodeller er af mange blevet udråbt som et af de tiltag, der for alvor kan rykke, hvis flere børn og unge skal interessere sig for teknologi og naturvidenskab. Og taler vi bedre kønsbalance inden for mandsdominerede brancher som den digitale og STEM-feltet generelt, er rollemodeller igen og igen i fokus som en oplagt vej at gå for at øge interessen bredt set.

Med god grund. Forskning peger på, at der i mødet mellem rollemodeller og unge er indlejret et potentiale for, at den uddannelsessøgende kan relatere sig til repræsentanter fra forskellige erhvervsgrupper på et personligt plan.

Imidlertid er det vigtigt at forstå, at en rollemodel ikke bare er en rollemodel. Der er markant forskel på, hvordan man skal møde en fjerdeklasseselev i folkeskolen og en 3.g’er på stx. Hvis vi taler STEM-området, har førstnævnte måske aldrig før hørt om en ingeniør, mens sidstnævnte står overfor et konkret uddannelsesvalg, man som rollemodel må forstå at tale ind i.

Debatten om rollemodeller må nuanceres, for vi skal være opmærksomme på, hvilke tangenter vi spiller på, når rollemodeller sendes ud i undervisningssystemet – ellers risikerer vi, at effekten vil være lille eller sågar kontraproduktiv.

Når børnene er små, er rollemodellen en kulturformidler

Børn producerer stereotyper og forventninger til fremtiden allerede fra, at de er helt små. I den proces er det naturligt, at man vælger mulige fremtidsscenarier til og fra; nogle drømme virker uopnåelige, andre føles helt rigtige.

Arbejder man med børn i indskolingen og på mellemtrinnet handler det som rollemodel derfor mest af alt om at åbne børnenes verden op; at give dem perspektiv på de ting, man kan arbejde med i fremtiden og indsigt i, hvordan man bruger teknologi og naturvidenskab til at udvikle samfundet.

Man er en slags kulturformidler, der udvider børnenes opfattelse af, hvad STEM er, og som dekonstruerer mulige forudantagelser.

Det gælder både fagligt, hvor man kan pege på, at STEM er mere end bare broer og robotter, men også sundhed, grøn omstilling og dyrevelfærd.

Og det gælder metodemæssigt, idet man er med til at formidle, hvordan naturfag ikke alene er regneark og tabeller, men også teamwork, feltarbejde, kreativitet og løsninger på åbne problemstillinger.

Rollemodellerne udvider børnenes repertoire af fremtidsscenarier for senere hen i livet at kunne indgå i valget. Gennem denne udvidelse af STEM-forståelsen ligger der en vigtig erkendelse af, at der er mange måder at være i STEM-verdenen på: At ingeniørfaget ikke kun er for én type, ét køn, ét interessefællesskab.

Derfor er det helt centralt, at børn præsenteres for forskellige rollemodeller i deres tidlige skoleår. På den måde kan kimen lægges til det, der måske bliver en interesse, mens mulige fremtidsscenarier ikke bliver fravalgt på et uoplyst grundlag.

Uddannelse handler ikke blot om viden, men også personlige muligheder

I udskolingen og på gymnasiet er sagen en lidt anden. Elevernes horisont er længere og begynder at inkludere forestillinger om konkrete veje ud i uddannelsesverdenen og arbejdslivet.

Formålet som rollemodel vil derfor her være at understøtte elevernes valgproces ved eksempelvis at inddrage elevernes egne konkrete overvejelser.

Det kan også være ved at fortælle mere specifikt om egne til- og fravalg, da man selv var uddannelsessøgende, konkrete arbejdsopgaver, deres relation til nogle af verdens centrale samfundsudfordringer, men også det liv, man lever, uden for arbejdspladsen.

Som ung er man nemlig ikke kun interesseret i at vide noget om det faglige. Lige så centralt er det at kunne spejle sig i de muligheder, en STEM-uddannelse åbner dørene til rent personligt. Hvor bor man? Hvad laver man i sin fritid? Var studietiden fed? Her skal en rollemodel være autentisk og turde dele ud af egne oplevelser og erfaringer.

Der kan næppe herske nogen tvivl om, at rollemodeller er kommet for at blive, for det har vist sig som en effektiv måde at nedbryde stereotyper, udvide de unges valgmuligheder og samtidig hjælpe dem på vej med en kvalificeret indsigt i arbejdslivet.

Distinktionen mellem at være rollemodel i de tidlige skoleår og så senere hen i udskoling og gymnasie er imidlertid vigtig at have for øje, når man udvikler rollemodelordninger. Har man ikke det, kan selv de bedste intentioner ende blindt.