Selv om dele af indholdet i den centrale arbejdstidsaftale endnu ikke er trådt i kraft, har den allerede lokalt næsten elimineret antallet af kommuner uden en lokal aftale. Det er meldingen fra formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Morten Refskov om aftalen med navnet A20.

"Vi kan se, at A20 løfter bunden vilkårsmæssigt. Derudover har vi flere lokale lærerkredse, som forgæves har kæmpet hårdt for at indgå lokale aftaler siden 2013, som nu langt om længe får en lokal aftale", siger Morten Refskov.

"Også i de kommuner, hvor der ikke ser ud til at blive indgået en lokalaftale, lyder det fra lærerkredsene, at 20A har været med til at sikre et helt andet afsæt for et samarbejde. Kredsene har haft gode forløb med kommunen, men ved målstregen har de måttet konstatere, at man alligevel er for uenige om nogle hovedelementer til, at man kan blive enige om en lokalaftale", siger Morten Refskov og understreger, at uanset hvad gælder den centrale arbejdstidsaftale lokalt.

"Det er jo en naturlig måde at bekræfte på, at man lokalt gerne vil et samarbejde. Men vores succeskriterium er i højere grad forbedrede medlemsvilkår og et forpligtende samarbejde end deciderede lokalaftaler, så det er ikke nødvendigvis problematisk, når det ikke lykkes. Der er mange veje til målet, som afhænger af den lokale kontekst", siger han.

Siden den centrale arbejdstidsaftale blev endeligt stemt igennem i september sidste år, har en række lokale forhandlinger resulteret i, at mange lærere, der ikke tidligere har haft en lokalaftale, nu får en lokalaftale fra det kommende skoleår, fortæller han. Det drejer sig indtil videre om lærerne i kommuner som Holstebro, Frederiksberg, Hedensted, Thisted, Ishøj og Assens, og flere lokalaftaler er på vej.

Men det må vel ærgre jer, at der stadig er kommuner, der ikke ønsker at indgå en lokalaftale?

"Når kreds og kommune går ind i et forhandlingsforløb med hinanden, er det selvfølgelig med henblik på en aftale. Når det så ikke lykkes, kan man som kredsformand ikke undgå at blive frustreret, og det ærgrer naturligvis også os", siger Morten Refskov og peger på, at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at de pågældende kommuner nægter at indgå en lokalaftale.

"Kredsene melder altovervejende tilbage, at A20 har løftet samarbejdet, og at man har haft mere konstruktive forløb, end man nogensinde har haft siden 2013. A20 er ny for alle, og det er ikke sikkert, at den lokale kontekst har været moden til at indgå en lokal aftale. Så må man acceptere, at det var så langt, man kom denne gang, og så må man bygge videre næste år".

Nogle har været tilbageholdende

Selv om Morten Refskov er meget tilfreds med den måde, som den centrale aftale er blevet modtaget på lokalt, fortæller han, at lærerkredsene nogle steder er blevet mødt af en kommune, der ikke fra start har været begejstret for en central aftale.

"Generelt set er modtagelsen meget positiv, men nogle kommuner har været så godt tilfredse med det, de har haft i forvejen, at kredsene har skullet tage nogle omgange med dem for at få dem til at forstå, at det er en aftale, der gælder alle steder, uanset hvad man ellers har".

Og mange steder har den centrale arbejdstidsaftale stillet lærerkredsene i en langt stærkere forhandlingssituation, fordi de nu har haft nogle reelle bindinger på hånden at forhandle med.

"Der er ikke nogen tvivl om, at A20 har givet kredsene nogle håndtag i de lokale forhandlinger, som man slet ikke havde under lov 409. Under lov 409 har man haft et ekstremt ulige udgangspunkt, fordi næsten alle rettighederne lå på arbejdsgivers side. Så indtil nu har det så at sige været kommunen, der har siddet med alle de gode kort på hånden".

Indholdet af de genforhandlede lokalaftaler kan i hovedtræk deles op i tre bunker, lyder det fra Morten Refskov. De to største bunker udgøres enten af aftaler, der lægger sig meget tæt op ad den centrale arbejdstidstale, eller af aftaler med en række væsentlige tillæg til den centrale arbejdstidsaftale.

"Den sidste tredje bunke af aftaler er meget lille. Her har man helt valgt at sætte en lokalaftale i stedet for A20, fordi man typisk har vurderet, at den lokale aftale er velkendt og sikrer lige så stærke vilkår og samarbejdsforpligtelser som A20. I sidste ende er det den lokale kreds, der afgør, hvilken vej man går".

Modstand mod tid på opgaver

Flere lærerkredse og kommuner er blevet enige om at se bort fra dele af den centrale aftale. Flere kommuner har eksempelvis været imod, at der sættes tid på opgaverne, som A20 ellers præciserer, at man skal, når opgaverne er estimeret til mere end 60 timer.

"Så har man fundet en anden løsning, hvor andre rettigheder forbedres i form af for eksempel en sikring af forberedelsestid og fleksibilitet. De lokale aftaler er et samlet hele, og dér kigger kredsen på, hvad de i øvrigt har fået, som de ikke nødvendigvis var sikre på, hvis de kørte med en ren A20. Og så er man kommet frem til, at den lokale aftale samlet set er stærkere end en ren A20, selvom man i øvrigt godt kunne tænke sig, at der var tid på opgaverne", siger Moren Refskov.

De fleste af dem, der er blevet enige om at se bort fra dele af den centrale aftale, har valgt at fravige kravet om, at lærerne skal have deres opgaveoversigt senest fem uger før, og at deres arbejdstid skal opgøres hvert kvartal.