Klæder skaber folk, hedder det med en gammel talemåde. ”Man vurderer folk (blandt andet) ud fra deres beklædning”, lyder forklaringen i Den Danske Ordbog.

Når du skriver opgaver og projekter, er det vigtigt at have tjek på de ”akademiske fraser” – i hvert fald ifølge en lille ny bog. ”Akademiske fraser” er, skriver forfatterne, ”faste vendinger, formuleringer og udtryk, som er almindeligt brugte i videnskabelige tekster”. Fraser er mere end floskler og klichéer, fremhæver de med afsæt i Nudansk Ordbog - og fravælger dermed Den Danske Ordbog, som kalder frasen ”et hult eller banalt udtryk; forslidt talemåde”.  

Hvis man har svært ved at skrive gode, velfungerende tekster, handler det ofte om, at ”man mangler de fraser, som læseren genkender og forventer”, mener forfatterne. Finder man ikke en passende frase, eller skriver man noget, som i læserens øjne - ofte vejlederens - virker forkert eller talesprogsagtigt, falder dommen: ”Sådan skriver man ikke”, siger vejlederen. Derfor denne bog.

De tre forfattere har analyseret over 100 forskningsartikler, afhandlinger og rapporter til myndigheder. Teksterne repræsenterer professionelt akademisk dansk sprogbrug, så de udgør et fornuftigt grundlag for at finde frem til gode akademiske fraser, mener de.

Anmelderens primære erfaringsgrundlag er omkring 1.000 bachelor- og diplomprojekter, hvor studerende har prøvet kræfter med akademisk arbejde. ”Der er konventioner, og der er ufrivillige brud på konventioner”, skriver bogens forfattere. Og sprogklæder skaber folk - også ved eksamensbordet, siger anmelderen. Det er nemmere at skrive og tale sig til en høj karakter, hvis fraserne flyder.

Men gode karakterer betyder ikke nødvendigvis, at de studerende har fået noget værdifuldt ud af eksamensprojekterne. Og bag bogens tankegang lurer der en fare for instrumentalisering af arbejdet, så opmærksomhedspunkter bliver til en manual, endda til manualen. Så gode forundringsspørgsmål sorteres fra til fordel for leksikal korrekthed, og kravet til ”den gode opgave” bliver som en prokrustesseng, hvor kun én form er den rigtige.

Men hvis man som læser lader være med at gå i den fraseologiske fælde, vil man gennem hele bogen kunne finde en vigtig(ere) strøm af argumenter for at arbejde bevidst med undersøgelses- og formidlingsstrukturen og formen. Hvad undrer jeg mig over? Hvordan undersøger jeg det? Hvad er min hypotese? Hvor er det spændende og tankevækkende? Og hvordan udtrykker jeg mig præcist, når jeg begrunder, beskriver, analyserer og diskuterer? Der peges på vigtige træk ved brug af litteratur, teori, begreber og metoder. Her er der noget at hente.

Undervejs i skrive- og redigeringsfasen kan det være godt at slå op i bogen for at blive mindet om, at analyse og argumentation skal formidles tydeligt. En rodet struktur og uldent sprog dur ikke. ”Formulér dig godt med fraser”, står der bag på bogen. Ja, kendte akademiske fraser gør eksaminator og censor glad, vil jeg tilføje. Klæder skaber folk, og fraser skaber tryghed.

Man skal ikke nødvendigvis bruge akademiske fraser, men det kan være svært at lade være, siger forfatterne. Og husk så, at formålet med et bachelorprojekt og et pædagogisk diplomprojekt hverken er formmæssig eller sproglig ensliggørelse. Formålet er, at den studerende bliver bedre til at overveje, analysere og diskutere relevante problemstillinger. At hun arbejder sig frem til større indsigt, bedre forståelse og dybere erkendelse. Det er ikke nok, at sprogdragten er flot, og at fraserne passer ind i den akademiske lingo.