Børne- og undervisningsministeriet anbefalede, at der skulle bruges mundbind på skolens fællesarealer i den første version af retningslinjerne. Opfordringen til at bruge mundbind på skoler er sidenhen fjernet fra ministeriets hjemmeside. (Opdateret 8/11 2020).

Nordjylland: Al undervisning erstattes af nødundervisning

Nødundervisning erstatter almindelig undervisning både når det gælder undervisning på skolen og fjernundervisning i syv nordjyske kommuner, lyder meldingen fra Børne- og undervisningsministeriet, som også opfordrer til brug af mundbind på skolerne. (opdateret 8/11 - 22:41 - Ministeriet anbefaler ikke længere brug af mundbind på skoler)

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle skoler i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner er omfattet af de nye restriktioner og dermed også muligheden for at bruge bekendtgørelsen om nødundervisning. Det betyder i praksis, at de syv kommuner ikke behøver at indsende en begrundelse til ministeriet, når de etablerer nødundervisning.  

I de nye retningslinjer for Nordjylland præciseres det, at elever på 5.-8. klassetrin skal modtage nødundervisning uden fysisk fremmøde på skolen.

"Årsagen er, at der er set en høj andel af smitte i aldersgruppen 10-14 årige i Nordjylland", står der på hjemmesiden.

Øvrige elever skal have nødundervisning på skolen. Det vil sige, at elever i 0.-4. klassetrin og elever i 9.-10. klassetrin kan møde fysisk frem til undervisning på skolen, dog skal der være minimum et meter mellem eleverne, når de er på skolen.

Nordjysk lærer: Vi er 60 procent klar til mandag 

Opfordring om brug af mundbind på skoler (opdateret 8/11 22:42 Mininisteret har ændret anbefalingen)

Som noget nyt opfordres skolerne til at have særligt opsynspersonale til "at italesætte og medvirke til at afstandskrav overholdes. Det er op til skolen selv at tilrettelægge og vurdere behovet for særligt opsynspersonale".

Børne- og undervisningsministeriet anbefalede desuden, at der skulle bruges mundbind på skolens fællesarealer i den første version. Opfordringen til at bruge mundbind på skoler er sidenhen fjernet fra ministeriets hjemmeside. 8/11 2020 lød anbefalingen således (opdateret):

"Endelig skal skolen have skærpet opmærksomhed på, at elever og lærere ikke at møde op med symptomer på sygdom, ligesom der skal være skærpet opmærksomhed på håndhygiejne, rengøring og afstandskrav".

Lærere må krydse kommunegrænser - elever må ikke

I udmeldingen bliver det slået fast, at lærere gerne må krydse nordjyske kommunegrænser, hvis formålet er, at de skal undervise. Det sker, fordi lærere anses som "kritisk funktion".

Elever skal til gengæld blive i den kommune, de bor i. Bor en elev uden for skolens kommunegrænse, skal eleven tilbydes nødundervisning uden fysisk tilstedeværelse på skolen, står der i de nye retningslinjer.

Valgfagsprøver kan aflyses

Skoler kan vælge at udskyde praktisk orienteret undervisning til eleverne igen kan være fysisk på skolen.

Ny melding: Nordjyske skoler kan aflyse valgfagsprøver 

Desuden kan skolerne vælge at aflyse den praktisk-musiske valgfagsprøve i 8. klasse. Elever, der her til vinter får deres praktiske-musiske valgfagsprøve aflyst, skal i stedet have ophøjet deres sidste standpunktskarakter til en prøvekarakter, skriver ministeriet. 

De nye restriktioner træder i kraft den 9. november 2020 og løber foreløbigt frem til den 3. december 2020. 

Læs mere

Restriktioner for skoler og institutioner i Brønderslev,Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland ogLæsø kommune