Vi ved, at der fortsat er mange forventninger til videreudviklingen af Aula, og for at kunne opfylde de vigtigste af disse forventninger er det nødvendigt at justere kommunernes betaling, lyder det fra Kombit.

Prisen for Aula stiger med 50 millioner

Kommunerne skal nu betale i gennemsnit 42.000 mere om året for skole-hjem-platformen Aula, som bliver 50 millioner kroner dyrere end hidtil beregnet, oplyser Kombit.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Som I alle ved har debatten omkring indholdet i Aula længe gået højt, og input fra jer og jeres kolleger i kommunerne og fra andre brugere af Aula viser, at der er forventninger til, at Aula dels udvikles med flere funktioner, og dels at flere af de funktioner, som allerede er sat i drift, bliver forbedret", skriver Aula-teamet i det kommunale it-fælleskab Kombit i et nyhedsbrev til de kommunale Aula-projektledere, som folkeskolen.dk er kommet i besiddelse af.

"For at dette skal blive en realitet er det nødvendigt at tilføre mere kapital til projektet. Kombits bestyrelse har derfor behandlet en sag om forøgelse af Aulas videreudviklingspulje på 50 mio. kr.", forklarer de. Samtidig forlænges og præciseres bindingsperioden fra otte til ti år, så tilslutningsaftalen nu udløber den 27. april 2030.

Nu kommer Aula 2.0

"Den nuværende tilslutningsaftale for Aula blev lavet i 2015, forud for at kravspecifikationen blev skrevet. Siden er der sket en del, og Aula-projektet har haft en række uforudsete omkostninger. Det bunder blandt andet i, at kommunernes behov har vist sig mere komplekse end oprindeligt kortlagt, at de kommunale forventninger og den tilbudte løsning på nogle områder har været forskellige, og at de specifikke lovkrav til systemet som følge af GDPR først blev fuldt ud kendt i løbet af udviklingsperioden. Hertil kommer, at omkostningerne til kommunernes implementering, support og pilotafprøvning har været større end forudset", lyder forklaringen.