Formandskontoret i Danmarks Lærerforening virker allerede anderledes, selv om alle møblerne er de samme. Der er masser af lykønskningsblomster overalt, og de sædvanlige satiretegninger med Bondo og Ziegler er taget ned fra væggene. Skjorten på den nye formand, Gordon Ørskov Madsen, er broget med farvede prikker, og på knagen bag døren hænger en jakke, parat til at blive taget med, når formanden skal deltage i noget, der kræver en jakke. Også noget nyt for Danmarks Lærerforenings formand.

Men vi starter ikke interviewet her. Vi starter midt i lærernes hverdag - på overenskomstområdet, som Gordon Ørskov har stået i spidsen for som udvalgsformand i ti år, og hvor en ny arbejdstidsaftale er blevet stemt hjem for kort tid siden. Men vi kommer også omkring corona, demokrati og folkeskolereform.

Hvornår og hvordan vil den enkelte lærer ude på skolen komme til at opleve en forskel, som følge af at der træder en ny arbejdstidsaftale i kraft?

»Det kommer til at ske helt konkret i løbet af foråret. Det er her, den enkelte lærer sammen med andre lærere og skolederen skal drøfte skolens prioriteringer. Skolelederen skal på et skolemøde fremlægge sit udkast til, hvordan de enkelte opgaver skal prioriteres, hvordan undervisningen skal foregå, klasselæreropgaven, mødevirksomhed, samarbejde ud af huset, eventuelle nye projekter … hvordan skal det resursemæssigt hænge sammen med, hvordan lærernes arbejdskraft og arbejdstid bruges.

Her er det vigtigt, at lærerne er forberedte og på forhånd har diskuteret - for eksempel i faglig klub - hvad der skal være deres input til den diskussion. Det er et meget vigtigt element i arbejdstidsaftalen, for det er her, at den enkelte lærer og lærerne som kollektiv får indflydelse på, hvordan man bruger skolens resurser«.

Hvad så, hvis skolelederen siger: I skal bare få det til at hænge sammen?

»Jeg vil stille et modspørgsmål: Hvorfor skulle skolelederen gøre det? Hvorfor skulle skolelederen ønske at køre hen over lærerne? Hvorfor skulle vedkommende det, hvis man står på et skolemøde, og der kommer gode og relevante input«.

Fordi der er kommet besked fra kommunen om, at der ikke er flere penge …

»Ja, den økonomiske ramme kan skolen ikke selv beslutte. Men så kan man som skole - ledelsen og lærerne i fællesskab - sige, at vi vil gerne have mulighed for at prioritere for eksempel efteruddannelse. Det melder vi så ind til kommunen. For det er bygget ind i aftalen, at der skal være et samarbejde mellem kommune og skole, hvor skolelederen og tillidsrepræsentanten melder ind til kommunen, hvordan det hænger sammen med de resurser, der er til rådighed, og de prioriteringer, skolen har.

Der er ikke håndfaste garantier, og vi kan ikke beslutte, hvor mange penge skolen har, men vi kan skabe åbenhed, gennemsigtighed og synlige prioriteringer, som betyder, at det bliver meget svært at skabe en situation, hvor man har rigtig høje ambitioner for skolevæsenet, men hvor de resurser, man har til rådighed, ligger på et helt andet niveau. Det vil blive meget synligt«.

Manglen på resurser bliver tydelig

Forestiller du sig så, at der kommer til at være 1.200 forskellige skoleplaner, som hver især viser, at der er for få penge til skolen?

»Ja. Jeg forestiller mig virkelig, at det skærper opmærksomheden over for skolens prioriteringer i kommunen. Samtidig vil det meget hurtigt åbenbare sig, hvor den sammenhæng mangler. Så kan man sige, at det kan skoleledelsen være ligeglad med. Det tror jeg bare ikke, den er. I perioden op til nu har der ikke alle steder været den åbenhed, men nu vil det virkelig blive blotlagt, hvordan sammenhængen er. Det er forcen i denne aftale.

Det bliver ikke bare et spørgsmål om resurser og arbejdstid, men et spørgsmål om, hvordan vi skaber den bedste skole. Hvad synes vi er vigtigst? Den diskussion er man nødt til at tage på skolen. Er det efteruddannelse, vi skal opgradere? Er det klasselærerfunktionen, samarbejde i team eller mellem team? Hvad er der brug for, for vi kan ikke få det hele? Den diskussion skal man have på de her skolemøder, og det synes jeg er vigtigt«.

Hvis kommunen kommer med et projekt?

»Så er kommunen forpligtet på at redegøre for, hvordan der skabes resursemæssige muligheder for det«.

Gordon Ørskov forklarer, at der også vil blive fulgt op på, hvordan det så går ude på skolerne. Dels vil KL og DLF sammen gennemføre en undersøgelse i 2022, hvor man kan se, hvordan aftalen virker, når den er fuldt gennemført i 2021. Dels vil Lærerforeningen gennemføre sin egen undersøgelse af, om lærerne rent faktisk mærker en forskel.

Hvis det nu ender med, at skolerne melder ind, at der ikke er afsat midler nok, er det så kommunerne, som skal gøre noget, eller tror du, at de sender regningen videre til Christiansborg?

»Jeg forventer desværre ikke, at der sker det, at nu har det åbenbaret sig, at der mangler penge, så vi sender lige syv milliarder i den retning. Skulle det ske, tager vi imod med kyshånd.

Men man vil kunne se tydeligt, at der mangler sammenhæng mellem resurserne og de opgaver, der skal løses. Og det sidste er enormt vigtigt. Man kan organisere skolen på forskellige måder, og man kan også skrue op og ned på forskellige parametre.

Jeg er ærgerlig over, at man ikke i tilstrækkeligt omfang prioriterer skolens kerneopgave. Det har noget at gøre med, at man træffer beslutninger uden at tage stilling til, hvordan det skal hænge sammen ude på skolen. Noget er vigtigere end andet. Det er vigtigst, at den enkelte undervisningstime er ordentligt forberedt, at lærerne har mulighed for at tale med hinanden om undervisningen, og at de har en god kontakt til forældrene. Måske vil man også finde frem til, at klasselæreropgaven er vigtig - det har erfaringerne fra coronatiden i hvert fald vist. Så man kan sige til kommunen, at det her er vigtigere end et smart kursus, som man har fundet på oppe i kommunens forvaltning. Det er de prioriteringer, man er nødt til at diskutere igennem«.

Det ser ud til, at der måske er et flertal for at justere folkeskolereformen. Hvilke justeringer er der brug for?

»Se, det er et rigtig vigtigt spørgsmål, men jeg vil ikke gå ud med firkantede svar på, hvilke justeringer der skal foretages. Jeg kunne sagtens sige, at vi skal have en kortere skoledag, og at vi skal af med elevplaner og nationale test, for det er min holdning. Men det er vigtigt, at når der skal ske forandringer af folkeskoleloven, så skal de ændringer ske med opbakning hele vejen rundt.

Der skal være opbakning fra os som de fagprofessionelle, fra skolelederne, fra et bredt politisk spektrum, gerne også fra forældre, de skal jo sende deres børn hen i skolen, og fra forskere. Jeg er helt pjattet med tankegangen om, at man skal etablere forandringer på baggrund af solid praksisforskning, solid praksisviden, og så skal det være baggrunden for, at man kan træffe politiske beslutninger - hele den treklang skal vi også stå på her. Det nytter ikke noget, at man gennemfører skolereformer, som ikke har bred opbakning, for så holder de ikke«.

Gordon Ørskov er meget bevidst om, at han overtager posten efter en formand, som har nydt stor respekt. »Det overtager man ikke bare. Det skal bygges op. Jeg er godt på vej, men det kommer til at tage tid. Jeg er ikke nervøs for, at det ikke kan lade sig gøre, eller at jeg ikke kan klare det. Jeg klarer det på min måde«

Coronautryghed skal tages alvorligt

Hvordan tænker du om Covid-19? Mange oplever, at det meste af det, som blev sat i gang i foråret, ikke findes i skolen mere.

»Mange oplever, at man bare kører fuldstændig, som man gjorde tidligere. Nogle steder siger lærerne, at de føler sig trygge. Men andre steder går det ikke godt. Der er nogle steder, hvor der ikke bliver udført ekstra rengøring længere. De retningslinjer, der findes, er ikke aktive overalt. Der har været et meget stærkt fokus på, at skolens undervisning skal gennemføres, men der har ikke været fokus fra ministeriets side på elevernes, lærernes og forældrenes tryghed og arbejdsmiljø.

Nogle skoler har så sagt: Du skal alene passe din undervisning. Skal der være møder, skal det foregå online. Klasserne skal ikke samles på tværs. Mødevirksomhed og forsamlinger, det aflyser vi eller afvikler på en anden måde. Det kan være en mulighed.

Vi har henvendt os til Undervisningsministeriet og KL og gjort opmærksom på, at der skal findes nogle løsninger. Mange steder tager man ikke konsekvensen i forhold til risikoen for både elever og lærere. Jeg er ikke ude på, at vi skal lukke al undervisning, slet ikke, men man er nødt til at gøre, hvad man kan for at skabe større tryghed for dem, der er i skolen.

DLF i appel til minister og KL: Skærp indsatsen mod coronasmitte på skoler 

Det er et dilemma, at nogle lærere med de små fag bevæger sig rigtig meget rundt mellem klasserne. Vi vil jo ikke have, at det går ud over fagrækken, og jeg har ikke lige en løsning. Vi prøver sammen med Undervisningsministeriet og KL at finde på nogle løsninger, som ikke er nødundervisning«.

Valget og demokrati

Da interviewet finder sted, er det kun få dage siden, at kongressen pegede på Gordon Ørskov Madsen, og han kan stadig huske, hvordan det var at vinde valget.

»Jeg var utroligt lettet og meget glad og stolt. Men jeg var også fyldt med en følelse at, det her er godt nok en stor opgave. Jeg havde også en tydelig bevidsthed om, at den første tid er rigtig vigtig. Det er vigtigt at få sendt et signal - som jeg mener meget dybt - om at Danmarks Lærerforening skal videre sammen på en måde, hvor alle kan se sig selv som en del af fællesskabet. Det kræver noget af mig, og det kræver noget af fællesskabet«.

»Det generer mig voldsomt, at vi har så afslappet en holdning til, hvem der underviser vores børn. Jeg synes, at det er nærmest katastrofalt, at vi i mange kommuner accepterer, at 15-20 procent af undervisningen varetages af ikkelæreruddannede. Det er gode mennesker, og de kommer ind og hjælper, men det er ikke holdbart«, siger DLF's nye formand, Gordon Ørskov Madsen. Foto: Peter Helles Eriksen

Nogle taler om, at der nu er to fløje i DLF?

»Sådan ser jeg det ikke. Det er svært at få øje på politiske forskelle. Der er nogle forskelle i personligheder og den måde, man personligt vil gribe tingene an på, sådan er det. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan komme videre i fællesskab. Der er ikke en splittelse i Danmarks Lærerforening. Der har været et valg, og der har været et formandsskifte efter en formand, der har siddet i 18 år. Det er naturligt, at i sådan en situation er der noget, der skal arbejdes med bagefter«, siger Gordon Ørskov Madsen og gentager en sætning fra valgtalen: Samtale fremmer forståelsen.

Der har været en debat blandt medlemmerne omkring demokrati - i forbindelse med både urafstemning og valget til formand?

»Jeg vil prøve at komme i tættere dialog med medlemmer og medlemsgrupper. Jeg synes, at dialogen på sociale medier godt kan blive begrænset og af og til primitiv. Jeg kan meget bedre lide, at vi har samtalen med hinanden i øjenhøjde.

Debatten om demokrati bunder nogle gange i, at man ikke helt forstår, hvordan Danmarks Lærerforening egentlig kører. Lad mig tage et eksempel. I vores vedtægter står der, at det er kongressen, der vælger formanden, og vi kan jo ikke fra den ene dag til den anden lave vedtægterne om.

Den anden del handler også om, hvordan vi får en sammenhæng mellem dem, der vælger en formand, og dem, der kan afsætte en formand. I dag er det kongressen, som vælger formanden, og det er også kongressen, som kan sige, at nu har vi ikke længere tillid til dig. Hvordan skulle det foregå, hvis det var medlemmerne, som valgte formanden? Så det er mere komplekst end som så. Derfor siger jeg, at vi må diskutere åbent og få argumenterne på bordet. Men derfra og så til at påstå, at det er udemokratisk at være medlem af Danmarks Lærerforening, den køber jeg simpelthen ikke«.