"Jeg sagde nej til den her aftale, men jeg vil respektere den. Men man behøver ikke at gå til den alt for meget begejstring. Den meget let kan have utilsigtede konsekvenser, som vi ikke har taget højde for. Derfor skal DLF virkelig stå vagt om, at intentionerne bliver ført ud i virkeligheden. DLF skal være en vagthund".

"Det vigtigste for mig er at samle DLF. Den nye aftale taler sig ind i en splittelse af DLF, der har været siden 2013. Men det er en unuanceret fortælling om, at det handler om ja- og nejsigere. Aftalen omfavner lokale løsninger, hvilket kan være med til at forstærke den splittelse. Og for at vi kan løfte i flok bliver vi nødt til at finde det fælles i foreningen og gøre det stærkere".

Gordon Ørskov: Mere frihed og ansvar til lærerne 

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager?

Hvad vil du gøre for at få DLF til at lytte mere?

"Jeg synes, DLF er gode til at lytte til kredsene. Men der er nogle lærere, der føler, at DLF-toppen ikke forstår dem. DLF har en ret stor åbenhed og sender mange invitationer ud, hvor de ønsker at inddrage medlemmerne. Men der er for lang afstand fra at være den læLedelsen i DLF er gået den lineære vej i det fagpolitiske system. De har været længe undervejs og er blevet dygtige, men i den proces kan man godt glemme, hvordan det var at stå med børnene derude, og det er det indbyggede dilemma. Derfor er det godt at få en formand, som kommer direkte fra gulvet og kan lytte med både ører og krop, selvom man heller ikke kan undvære de andre".

Hvis du bliver formand, hvilken form for formand får lærerne så?

"De får en, de kan spejle sig i. De får en formand, som kan skabe relationer, og som forhåbentlig kan skabe et nyt billede udadtil af DLF. De får en formand, som er drevet af indignation. De får en formand, som er meget opmærksom på hele tiden at scanne det politiske landskab, og en formand som ikke er bange for at forlade det velkendte og prøve noget nyt".

 Anders Liltorp: Mere medlemsdemokrati og bedre omdømme 

Mange spørger, om du nogensinde har prøvet at forhandle?

"Det provokerer mange, at de ikke synes, at jeg har det rette kendskab til forhandlingssystemet. Men en formand i DLF er jo ikke en øde ø. Jeg tror, at forhandlingsteknik bliver det mindste problem. Jeg skal nok kunne gå ind i et rum og forhandle. Men jeg er ikke overenskomstnørd, og jeg kender ikke aftalesystemet indefra. Vil man have sådan en, så skal man stemme på en af de andre kandidater. Det er dog min påstand, at dygtige og erfarne forhandlere ikke altid er nok i sig selv".

"DLF har et kæmpe sekretariat med dygtige medarbejdere. Med et så stort apparat bag sig, kan man meget. Der er også virkelig dygtige folk i overenskomstudvalget - tre af dem stiller op til formand. De vil stadig være der. Og så er der ingen, der siger, at rollerne skal fordeles som i dag, hvor formanden forhandler det meste. Det kunne sagtens være anderledes med mig som formand".  

Hvorfor stiller du op?

"Der manglede et alternativ. Jeg er i opposition til det bestående. Jeg havde prøvet at prikke til andre, men jeg kunne ikke finde nogen, der var parat til at tage teten, og så er man nødt til at gøre det selv. Der er nogle, der forventer, at man går den lineære vej i det fagpolitiske karrieresystem. Men jeg mener, at det er vigtigt, at de lærere, der gerne så en anden fagpolitisk retning, har et talerør, og det findes desværre ikke blandt dem, som stiller op. Så er jeg nødt til at indtage den talerstol og give de lærere en stemme. Jeg er forberedt på, at jeg ikke bliver formand, men jeg vil virkelig gerne repræsentere de lærere, som lige nu ikke kan se formålet med DLF. Man kan se mig som en sikkerhedsventil i DLF".

Men du stiller op som formand. Er du klar til at blive valgt?

"Jeg prøver at ryste posen og vælger at gøre det på den her måde. Men man skal kun stille op, hvis man er klar til at overtage posten. Så selvfølgelig er jeg klar til at blive formand for Danmarks Lærerforening. Det er godt, hvis jeg bliver valgt. Men at være talerøret for lærerne er lige nu det vigtigste".

 Morten Refskov: En mere lyttende fagforening 

Hvilken slags lærer er du, når du er i klasseværelset?

"Jeg har været med i mange år og har altid været en forholdsvis vellidt lærer. Jeg har mange elever og forældre, som jeg stadig har kontakt med efter, at eleverne har forladt skolen, fordi vi har delt så mange mindeværdige oplevelser i løbet af deres skoletid. Det betyder meget for mig at have faglige forventninger til eleverne. Jeg underviser børn på Vestegnen. De ryger nogle gange ind i et narrativ om, at de bare skal blive bedre til tekniske færdigheder, men det er vigtigt, at de også tilbydes alt muligt andet - også kulturelt. De børn skal have de samme koder og dermed chancer som alle andre. Selvironi og historiefortælling er mine vigtigste redskaber.  Jeg bruger meget energi på mine klasser. Men jeg mærker rammerne trykke, og jeg kan godt blive rigtigt presset, når jeg går på arbejde. Det, der presser mig, er mangel på tid. Jeg har høje forventninger til både elever og mig selv, og hvis jeg ikke har tid til at forberede mig eller tage mig af konflikter, synes jeg, at lærerlivet er rigtig hårdt".