1: Stiller den nye seniorordning mig dårligere end Lov 409?

En lærer er 68 år og har en lønnet aldersreduktion på 175 timer. Når han læser, hvordan seniorordningen er beskrevet i den nye aftale, bliver han bekymret for, om han også fremover vil få fuld løn på nedsat tid, hvis aftalen bliver vedtaget og han også næste år underviser på skolen, skriver han på folkeskolen.dk. Det vil han, beroliger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse 

2: Får jeg som deltidsansat fuld pensionsindbetaling, når jeg fylder 60?

En anden lærer fylder snart 60. Hun er på nedsat tid. Hun spørger, om hun med den nye seniorordning vil få tillagt 175 timer til sin pensionsindbetaling, når hun fylder 60. Hun skriver, at der jo nogle, som er på frivillig nedsat tid, fordi man 'trænger' til en seniorordning, eller der kan være dyre lærere, der er blevet tvunget på nedsat tid.

"Hvis man er på deltid, så kan man godt samtidig være omfattet af 60-års-reglen med en andel af de 175 timer svarende til beskæftigelsesgraden. Hvis hun er på deltid, når hun fylder 60, vil hun også forholdsmæssigt gå ned i pensionsindbetalingen i forhold til graden af beskæftigelse. Hvis man er på deltid, når man fylder 60, vil man altså ikke kunne få pensionsindbetaling som svarer til en fuldtidsstilling med den nye aftale", forklarer Gordon Ørskov Madsen.

3: Hvordan er det med kravet om tilstedeværelse på skolerne?

En spørger, hvad der sker med kravet fra Lov 409 om, at lærernes arbejdstid beregnes som tiden mellem mødetidspunktet på arbejdspladsen og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade stedet - hvad er det sket med kravet om tilstedeværelse på skolerne, spørger hun?

"I aftalen står der ikke noget om, at arbejdet skal udføres på skolen. Man skal på skolen finde ud af, hvordan man håndterer, at der kan være tid, som læreren selv tilrettelægger. Lederen skal drøfte med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, og leder og tillidsrepræsentant skal sammen aftale, hvordan man i praksis på skolen vil sørge for at få medregnet lærerens selvtilrettelagte tid. Vi har lavet en bestemmelse om, at lederen skal holde øje med lærernes præsterede arbejdstid. Aftalen forpligter ledelsen til hver tredje måned at opgøre arbejdstiden".

Arbejdsmarkedsforsker: Læreraftale giver tillidsfolk en ny rolle 

4: Skal opgaver, der ikke varer over 60 timer, stå på opgaveoversigten?

En lærer er i tvivl om, hvilke opgaver, der skal stå på opgaveoversigten. Han håber ikke, at det kun er opgaver, der enkeltvis tager over 60 timer om året, for så vil det i hans tilfælde næsten kun være faste møder og undervisning, skriver han i en kommentar på Facebook.

"Opgaveoversigten skal indeholde alle opgaver. Men det behøver ikke være med stor detaljeringsgrad. Skole-hjem-samarbejde kan godt være en overskrift, hvor forældremøder i 7.b  og 5.c ikke behøver stå enkeltvis. Men i aftalen står, at der skal være et timetal for undervisning, et estimeret timetal for individuel forberedelse og for hver opgave, som estimeres til 60 timer eller derover om året. Hvis der er ikke-disponeret tid på oversigten, skal der stå timetal på det. Elevpauser skal også fremgå af opgaveoversigten med estimeret tid, når de opgaver, læreren løser i elevpausen, estimeres til 60 timer eller mere, og det vil jo gælde for de fleste lærere. Der er en mulighed for at pulje små opgaver i oversigten, men kommer de op på 60 timer eller mere, så skal der tal på. Læreren skal have fuldstændig overblik over de opgaver, læreren skal løse i skoleåret, så læreren kan vurdere, om der er sammenhæng mellem tid og opgaver. Lederen er også forpligtet til at beskrive en række opgavers indhold; klasselæreropgaven og hvad der ligger i den individuelle forberedelse", siger Gordon Ørskov Madsen. 

Skolelederne: Aftalen sikrer transparens - men ledelsesretten består

5: Hvad er forholdet mellem den centrale aftale og de lokale arbejdstidsaftaler?

Nogle er i tvivl om, hvordan forholdet mellem den lokale arbejdstidsaftale trumfer den centrale arbejdstidsaftale er?

"Hvis man har lokale aftaler, så er parterne enige om, at man respekterer de lokale aftaler. De er ikke opsagt, som det skete i 2013. Samtidig siger vi, at de lokale aftaler skal fungere i sammenhæng med den centrale. De lokale parter skal vurdere, om den lokale aftale giver mening at ændre", siger Gordon Ørskov Madsen.  

6: Hvad betyder aftalen i kommuner, hvor der ikke er indgået en lokal arbejdstidsaftale?

Én spørger, hvad aftalen betyder for lærere, der arbejder i kommuner, hvor der ikke er sat underskrifter på en aftale - eksempelvis i kommuner, hvor lærernes arbejdstidsregler udelukkende er formuleret af kommunen.

"Hvis der ikke er underskrifter på et lokalt papir, så gælder den her aftale fuldt og helt. Det har været et mål for os, at en ny central aftale skal gøre en forskel i lærerens arbejdssituation på alle skoler i alle kommuner, og det kommer også til at ske i de kommuner, hvor der hidtil har været meget lidt samarbejde med kommunen. Men har man et administrationsgrundlag, en fælles forståelse eller en aftale, skal man lokalt finde ud af, hvordan det måske skal tilpasses den centrale aftale".

KL: Læreraftale forpligter kommunerne

7: Hvornår træder aftalen i kraft?

"Vi forventer, at der er dele af aftalen, der kan træde i kraft i løbet det det her skoleår. Det er de dele, der handler om planlægning og forberedelse af næste skoleår. De elementer skal virke i år. Vi er i gang med at lave en implementeringsplan og opfølgningsplan. Dem er vi ikke helt færdige med. Men bliver aftalen vedtaget, så får den fuldt gennemslag fra næste skoleår", siger Gordon Ørskov Madsen.