Lærerne skal involveres mere i skoleårets planlægning. Alle opgaver, en lærer forventes at udføre i løbet af året, skal stå på den opgaveoversigt, læreren får udleveret. Der skal mere fokus på at sikre forberedelsestiden. Kan kommune og kreds ikke blive enige, kan man tilkalde assistance. Også en seniorordning for lærere over 60 år er blandt hovedpunkterne i den arbejdstidsaftale, som KL's og lærernes forhandlere netop er nået til enighed om og nu præsenterer på et pressemøde.

Bondo: Aftalen giver sammenhæng mellem opgaven og tiden til at løse den

Lærernes forberedelse

Mange lærere har under Lov 409 har oplevet, at deres forberedelsestid er blevet spist af for eksempel vikartimer og andre ekstra opgaver, som er kommet til. I den aftale, som nu bliver sendt til urafstemning står, at det er et fælles lærere og ledere at sikre, at lærernes forberedelsestid ikke nedprioriteres. Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid smuldrer, kan læreren bede ledelsen om at placere forberedelsestiden, det vil sige, at få skrevet den ind i et skema. Lærerens undervisning og øvrige opgaver skal planlægges, så lærerens forberedelse kan afvikles sammenhængende. Der står også, at lærernes forberedelse ikke kan ligge i frikvarteret mellem to undervisningstimer. 

Opgaveoversigten

Skoleledelsen skal efter en drøftelse med læreren udarbejde en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som man regner med læreren skal udføre i løbet af skoleåret. Opgaverne på oversigten skal være så detaljerede, at ledelsen og læreren sammen kan vurdere "sammenhængen mellem lærerens tid og opgaverne".

På opgaveoversigten skal stå den planlagte tid til undervisning og en anslået tid til forberedelse. Andre opgaver, som skal udføres i løbet af året skal også være en del af oversigten, og der skal stå et anslået tidsforbrug på alle opgaver, som ledelsen skønner vil tage 60 timer eller mere på årsbasis. Ledelse og tillidsrepræsentant på den enkelte skole kan dog aftale en anden model for opgaveoversigten.

Der står i bemærkningerne til teksten, at den estimerede tid er vejledende og at opgaveoversigten ikke skal føre til "utilsigtet timetælleri".

Ledelsen skal hver tredje måned udlevere en opgørelse af den tid,  læreren har arbejdet.

Skoleplan

Et grundelement i aftalen er, at den forpligter kommuner og skoler. Den lokale lærerkreds skal inddrages, når en kommune skal prioritere de resurser, den afsætter til sit skolevæsen.

Ude på den enkelte skole får tillidsrepræsentanten med aftalen et bedre indblik i grundlaget for planlægningen af skoleåret og skal drøfte planlægningen med skoleledelsen. På baggrund af drøftelsen udarbejder ledelsen en skoleplan, som blandt andet indeholder ledelsens prioriteringer, indholdet af diverse opgaver herunder klasselæreropgaven, og hvad der forstås ved 'individuel forberedelse' på skolen. Skoleplanen skal præsenteres for alle lærere på skolen, så de får mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag. 

Rådgivning til kommuner med samarbejdsproblemer

84 ud af 98 kommuner har en fælles forståelse eller en lokal arbejdstidsaftale, der i dette skoleår danner rammerne for lærernes arbejdstid. De lokale aftaler forventes  at komme til at spille sammen med den nye centrale aftale.

I 14 kommuner er det altså ikke lykkedes at nå til lokal enighed. Hvis samarbejdet i fremtiden ikke fungerer i nogle kommuner, kan både lærerkreds og kommune bede om hjælp hos DLF og KL. Her får de rådgivning, og i aftalen står, at en del af rådgivningen vil bestå i, at de centrale parter anviser "løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde" med henblik på, at de pågældende kredse og kommuner finder løsninger.

Hvis samarbejdet ikke fungerer mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant, kan både tillidsrepræsentanten og skolelederen anmode om hjælp. I den situation er det den lokale kreds og kommune, som skal hjælpe med at forbedre samarbejdet.

Seniorordning

Alle lærere får, fra de fylder 60 år ret til at få nedsat arbejdstiden med 175 timer om året - mod tilsvarende lønnedgang. Men selvom lærerne altså går ned i løn, får de fortsat den samme pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren, som de ellers ville have fået.