Beslutningen om at gå traf Anders Bondo egentlig allerede i 2018, men forhandlingerne om en arbejdstidsaftale trak ud. Nu er den i hus, og han mener, han kan gå med god samvittighed.

Bondo: Aftalen giver sammenhæng mellem opgaven og tiden til at løse den 

Forhandlingerne om overenskomsten i 2018 var opslidende.  Der var mange uger med meget lidt søvn, og efterfølgende måtte Anders Bondo opereres i ryggen. Det var medvirkende til beslutningen  om at stoppe, mens legen var god:

"Det har været helt afgørende for mig, at jeg ikke pludselig følte, at nu kunne jeg ikke give den fuld gas. Jeg har haft et billede med, at jeg skulle kunne tage trappen op til 4. sal med to trin ad gangen og det gjorde jeg så sent som i morges efter at have sovet godt to timer. Det har været vigtigt for min selvrespekt at sige, at jeg skal gå, mens jeg stadigvæk føler, at jeg har gjort tingene fuldt og helt", fortæller han.

Rekord: Længst siddende formand

Hjørnekontoret på 4. sal i Lærerforeningens sekretariat i København bærer præg af sin beboer med satiretegninger på væggene, især fra 2013, hvor lærerne led den tort at blive lockoutet af KL med Thorning/Corydon som bagstopper. Den lockout blev som bekendt afsluttet med et lovindgreb, som med et pennestrøg fjernede møjsommeligt tilkæmpede rettigheder for lærerne - herunder at der var en sammenhæng mellem undervisningstid og forberedelsestid.

Den lov gælder stadig. Men lige siden 2013 har Anders Bondo viet mange af sine faglige kræfter til at få den erstattet af en overenskomst - uden at det er lykkedes. I skrivende stund har han dog landet en aftale med KL, som han selv og DLF's hovedstyrelse tror på vil være et godt afsæt for at komme af med den forhadte Lov 409. Nu følger en periode, hvor lærerne skal stemme om aftalen i en urafstemning.

Hvad tænker du om, at du melder din afgang ud lige nu i forhold til, at I skal ud og have stemt et resultat hjem?

"Det er noget rod. Jeg havde i den grad håbet, det var lykkedes at lande aftalen i i april, hvor den oprindelige deadline for forhandlingerne var. Så kunne vi have stemt om aftale, og så ville jeg have meddelt i juni, at jeg stoppede til kongressen. Men tingene er altså bare sådan, at man ikke kan meddele at man går, hvis man sidder midt i et forhandlingsforløb. Man mister den pondus, der skal til og bliver en slags dead man walking. Jeg ville gerne af respekt for systemet gerne kunne have gjort det i juni. Det var også min helt klare plan", siger Anders Bondo.

Anders Bondo fyldte 60 år i marts 2019.

Han opfatter det som en ære, at han har fået lov  at være formand i så mange år:

"Det er jo et enormt ansvar, men jeg synes også det er ærefuldt, fordi det handler jo om hele den danske folkeskole. Det handler om dem, som knokler hver eneste dag, i folkeskolen og alle de andre steder, vores medlemmer arbejder.

Jeg skal være 110 procent sikker på, at det løfter jeg med al den styrke, jeg har - sådan har jeg altid haft det. Jeg har bedt gode venner sige til mig hvis de føler, at jeg begynder at blive et ringvrag for sådan vil jeg simpelthen ikke ende. Og derfor skal man stoppe i tide. Jeg synes bestemt, at jeg kan se mig selv i spejlet og sige at jeg lige til det sidste har knoklet, men jeg vidste også med mig selv efter OK 18, at jeg ikke skulle lave en ny overenskomst. Både OK 13 og OK 18 var nogle enormt intense måneder, hvor jeg sov ganske få timer i døgnet i ugevis, og det trækker simpelthen nogle søm ud. Der kan jeg godt mærke, at jeg er blevet over 60. Det gik i 18, men jeg var også godt klar over, at det skulle jeg ikke igen", fortæller Anders Bondo om sine overvejelser.

"Derfor gjorde jeg op med mig selv, at det var min sidste overenskomst. Og det var så også derfor, at jeg meddelte Forhandlingsfællesskabet (der forhandler overenskomst for alle kommunalt ansatte, red.), at jeg ikke skulle være formand dér mere. Der kom jeg med en pæn hvid løgn om, at det var fordi jeg skulle trappe lidt ned. Men jeg vidste jo godt, at når jeg ikke skulle deltage i de kommende forhandlinger, så skulle der selvfølgelig en ny til at planlægge den overenskomst".

"Så havde det været oplagt at stoppe ved kongressen i '19, og det er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg havde gjort, hvis det ikke var, fordi jeg havde bragt mig selv i den situation, at Jacob Bundsgaard (formand for KL og socialdemokratiske borgmester i Aarhus, red.) og jeg i 2018 gav hinanden håndslag på, at vi personligt ville stå inde for at gøre alt, hvad vi kunne for at lande en ny arbejdstidsaftale.

Det håndslag synes jeg ikke, jeg skulle løbe fra. Den personlige forpligtelse, der ligger i det, skulle jeg selvfølgelig overholde, så derfor skulle jeg løse den opgave. Og den opgave er løst nu".

Når Anders Bondo betegner opgaven som løst, er det fordi han som formand for Lærernes Centralorganisation og Lærerforeningen nu har indgået en aftale med KL. Hvis aftalen ikke bliver vedtaget af medlemmerne, er planen, at lærernes arbejdstidsforhandlinger på ny bliver en del af de samlede kommunale overenskomstforhandlinger, OK21 og så overtager Forhandlingsfællesskabet med stor sandsynlighed forhandlingerne.

"Derfor stopper mit håndslag i forhold til Bundsgaard".

Hvorfor lige nu - burde du ikke blive, ind til lærerne har en arbejdstidsaftale?

"Vi skal lægge en strategi på kongressen her til september. Hvis ikke der ligger en aftale, så skal vi lægge en ny strategi. Det, som hedder samarbejdssporet er afprøvet og det er udtømt. Det kan ikke mere. Hvis KL i forhandlinger med Forhandlingsfællesskabet siger, at de hellere vil tilbage i samarbejdssporet, så er vi selvfølgelig klar til det, men vores forhandlinger om samarbejdssporet er afsluttet nu".

Bondo fylder 60: "Det er et liv med fart på" 

Anders Bondo mener, at Lærerforeningen nu står med rigtig mange muligheder:

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal gå nu. Men jeg kan samtidig godt sige, at der ligger nogle spændende muligheder foran os.  Hele den politiske diskussion omkring skolen har ændret sig markant, og det har lige fået en ekstra dimension her i foråret med corona-skolen, hvor man pludselig så, at det er lærernes professionalisme, der er bærende i den gode skole. Den udvikling var på vej efter Merete Riisagers afskaffelse af læringsmålene. Der kunne jeg da godt sidde og tænkte: Ej, det kunne godt nok have været fedt at have været med til. Men i stedet vil jeg glæde mig over, at den formand, som kommer efter mig, forhåbentlig får flere muligheder, end vi har haft siden '13", siger han og fremhæver også det folkeskoleideal, som lærernes kongres vedtog sidste år

"Det ville have været skidt at forlade formandsposten efter så mange år og så tænke, puh ha, det hele ligger i ruiner. Det føler jeg bestemt ikke".

Nu skal der vælges en ny formand, har du et bud på hvem det skal være?

"Nej, det har jeg ikke!. Jeg har altid synes, at det er en formands forpligtelse at være sikker på, at der kan være nogen til at overtage. Og jeg er helt tryg ved, at der er supergode afløsere. Men hvem det skal være, det skal jeg slet ikke blande mig i. Og jeg kan også godt garantere, at jeg ikke kommer til at sidde og kommentere på Lærerforeningens ageren i årene fremover. Det kunne jeg ikke drømme om".

Du kunne vel godt finde på at kommentere på, hvad der foregår i folkeskolen?

"Det kunne jeg bestemt. Det kan jeg ikke undgå".

På sidste kongres blev Dorte Lange genvalgt som næstformand, og du havde bedt om, at det blev hende…

"Nej, det havde jeg ikke. Jeg havde bedt om, at det blev en, som jeg havde et rigtig godt samarbejde med".

Ok, men hvad vil du sige til dem, der kan være kritiske over for, at du selv går, og så er der en situation som en efterfølger er bundet af?

"Jeg vil sige, at de udfordringer, jeg har haft i det her forår med hele corona-situationen, en ny hverdag i folkeskolen, en ny hovedstyrelse og intense arbejdstidsforhandlinger gennem mange, mange måneder  har bekræftet mig i, at det er helt afgørende, at man som formand har et meget tillidsfuldt forhold til sin næstformand, ja gerne til hele sit forretningsudvalg. Det er bestemt ingen beklagelse, men derhar været tryk på det sidste år. Så det har bekræftet mig i, at for foreningens skyld skal man sørge for, at der er et godt samarbejde".

Anders Bondo mellem hustruen Gitte og næstformand Dorte Lange synger med fanevagten foran Forligsen i foråret 2018.

Hvad bliver den største udfordring for den nye formand?

"Det lyder lidt negativt, og sådan ser jeg det ikke. Den store udfordring bliver jo et udnytte det momentum, der efterhånden er skabt i forhold til de politiske muligheder.  Det er klart, at en formand gør det ikke alene - men som formand skal man sætte sig i spidsen. Så der er ikke tid til at en ny formand siger, at jeg ser lige tingene an det første halve år og vænner mig til tingene. Det er på dag 1, at der skal fuld fart på. Mulighederne er der nu og det er ikke sikkert, at de er der om et halvt år", siger Anders Bondo.

Han har ikke haft tid til at tænke over, hvad han skal bruge sin tid til, når han ikke længere er formand for DLF. De fleste af hans poster følger med formandsstolen. Kun posten som bestyrelsesformand i Lån & Spar Bank kunne han forestille sig at tilbyde sin efterfølger at blive siddende i ind til generalforsamlingen i marts. For den hører ikke automatisk med til formandsposten i DLF.

Er du trist? Lettet?

"Det er jo todelt. Min kone er gået på pension nu her 1. august, og hold da nu op, hvor har jeg set alt for lidt til hende i alle de år. Så jeg glæder mig helt vildt til at kunne være noget mere sammen med Gitte.

Men selvfølgelig giver formandsposten i DLF et fantastisk udblik og indsigt. Jeg har venner internationalt og i alle de andre faglige organisationer. Sådan noget kommer jeg til at savne, det er jeg meget bevidst om. Men en eller anden gang skal man jo slutte".

Så du er ikke lettet? Er du trist?

"Det har været vigtigt for min selvrespekt at sige, at jeg skal gå, mens jeg stadigvæk føler, at jeg kan gøre tingene fuldt og helt. Jeg er ikke rendt midt i en vigtig opgave. Den er afsluttet nu og derfor synes jeg også godt jeg kan sige, at nu er det nu".

Kredsformændene udtrykte deres anerkendelse af Anders Bondos indsats med stående klapsalver ved meddelelsen til aften.

Første kandidat har meldt sig: Gordon Ørskov stiller op som formand for lærerne