Andre skoler vil nu certificeres som idrætsskole ligesom Nymarkskolen i Slagelse, der var den første.
Skoler står i kø for at blive idrætsskoler
Overvægtige elever taber sig, skolerne bliver mere attraktive, og elevernes karakterer stiger. Der er grunde nok til at blive certificeret som idrætsskole, og skolerne står i kø for at blive en del af samarbejdet, der bl.a. indebærer mindst fem timers idræt om ugen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Når du ser de børns øjne, er du slet ikke i tvivl. De har det som blommen i et æg", fastslår lektor i idræt ved VIA University College, Bodil Borg Høj.
Hun taler bl.a. om børnene på folkeskolerne i Svendborg. Om børnene på Nymarkskolen i Slagelse. På Vemmelev Skole. Eller børnene på de seks folkeskoler i Aalborg Kommune eller Nørrevangsskolen i Randers.
Fællesnævneren for skolerne er idrætten. I Svendborg har eleverne været en del af et idrætsforskningsprojekt, der startede for 10 år siden, og som involverede 1.200 elever.
Det indebar seks timers idrætsundervisning om ugen i stedet for de normale to, og resultaterne viste, at fokuseringen på idræt kan halvere antallet af overvægtige børn i folkeskolen og tillige medføre højere karakterer for eleverne.
Samarbejde
Inspireret af blandt andet Svendborg-erfaringerne skal et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og VIA University College nu hjælpe skoler på vej, der vil fokusere på idrætten som både et middel til at gøre en folkeskole mere attraktiv i et belastet område og som et middel til at skabe sundere og dygtigere og gladere elever.
Som den første skole blev Nymarkskolen i Slagelse for nylig certificeret som idrætsskole, og ifølge idrætslektor Bodil Borg Høj følger flere efter.
I Aalborg Kommune er det planen, at seks af kommunens folkeskoler certificeres som idrætsskoler senere på foråret, ligesom Vemmelev Skole i Slagelse Kommune og Nørrevangsskolen i Randers påbegynder projektet for at blive idrætsskoler.
"Det vælter ind med interesse"
"Det er dem, der skal nævnes lige nu. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det vælter ind med interesse. Mange skoler synes, at det er interessant. Vores koncept handler i bund og grund om skoleudvikling. Det vi gør, er faktisk noget de gør i forvejen, men nu sætter vi fokus på det og prøver at kvalificere det med strukturelle tiltag planlagt sådan, at eleverne får en varieret skoledag", beretter Bodil Borg Høj.
Alle børn får et sæt idrætstøj
Som et led i skoleudviklingen inddrages både skolebestyrelse, ledelse, lærere og eleverne.
"Og så er det en del af informationen, når man starter på sådan en skole, at man skal have idrætstøj. At man skal ikke bede om fri fra idræt, fordi man har ondt i foden eller har menstruation. Og der er ikke noget, der hedder, at man ikke vil i bad - for det gør vi altså her. Den forventningsafstemning, den er helt afgørende", beretter Bodil Borg Høj og tilføjer:
"Alle børn får et sæt idrætstøj, der bliver vasket. Det bliver der taget hånd om fra skolens side. For der er nogle, der ikke kan pakke det derhjemme, for der er ikke nogen til at pakke det for dem. Så det handler om at hjælpe disse børn til at blive handlingskompetente i deres eget liv".
Både erfaringerne fra Svendborg og Nymarkskolen i Slagelse peger på, at eleverne ikke blot bliver sundere af de mange timers idræt hver uge - de får også bedre karakterer. På Nymarkskolen er karaktergennemsnittet for skolens 500 elever steget med 1,5, oplyser Bodil Borg Høj.
"Men interessen for at etablere en idrætsskole kan komme af mange ting. For nogen er det en nødsituation. Her kigger man på lokalsamfundet og vurderer så, at her er noget, man kan få hjælp til udefra. Ofte er det en skolechef eller en skoleleder, der tager initiativet. I Aalborg er det borgmesteren selv", fortæller Bodil Borg Høj.
Talentmassen øges
Tidligere har Team Danmark haft fokus på eliteidrætsskoler, men med samarbejdet med DIF og VIA University College er fokus flyttet over på, at alle børn skal i gang, for dermed øges talentmassen også.
DIF's motivering i samarbejdet ligger bl.a. i, at man gerne vil styrke medlemstilgangen til foreningslivet, mens VIA University College deltager specielt med fokus på skoleudviklingen og den pædagogisk-didaktiske indsats med at undervise i idræt og lave en veltilrettelagt skole.
Alle idrætsskolerne har minimum fem timers idrætsundervisning om ugen, og samtidig skal alle skolens undervisere igennem et forløb, hvor de får viden og konkrete redskaber til mere bevægelse i hverdagen.
Mikkel Nørtoft Magelund, teamleder i Team Bredde og Motion i Danmarks Idrætsforbund, siger:
"Vi har set i Svendborg, at vi både kan halvere andelen af overvægtige og samtidig styrke fagligheden blandt eleverne, hvis vi tager bevægelse seriøst på samme niveau, som man ville gøre med en faglighed som dansk eller matematik. Derfor mener vi ikke, at det er et spørgsmål om, hvorvidt der er plads til at prioritere det i skolerne. Vi mener ganske enkelt ikke, at vi har råd til at lade være".