AFTALEN OM NATIONALE TEST
Aftalen betyder, at de nationale test IKKE sættes i bero, mengennemføres i den kommende testperiode fra 1. marts til og med 30.april.
Den enkelte skole kan selv bestemme, om den vil gennemføretestene. Det gælder dog ikke de 20 procent fagligt ringeste skoler,der skal gennemføre testene - dog uden at eleverne får resultaternemed hjem i en kuvert. Desuden udtages skoler til stikprøver, så deter muligt at følge det faglige niveau.
Inden udgangen af 2020 skal partierne have indgået en politiskaftale om nationalt bedømmelses- og evalueringssystem.
I skoleåret 2020/2021 og frem til et helt nyt system erudviklet, skal ministeriet gennemføre mindre forbedringer af deteksisterende testsystem, så de obligatoriske nationale test kangennemføres, indtil nyt system kan træde i kraft.
Om det nye system er partierne bl.a. enige om, at det skal
- Skabe gennemsigtighed for forældre og elever i forhold tilelevens faglige standpunkt.
- Understøtte det pædagogiske arbejde i klasseværelserne.
- Give et styringsmæssigt indblik i skolernes faglige formåensamt et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning.
Aftalen er indgået af folkeskoleforligskredsen, der beståraf Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, de Radikale,Socialistisk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inden udgangen af 2020 skal partierne i folkeskolens forligskreds have indgået en ny politisk aftale om et landsdækkende bedømmelses- og evalueringssystem som afløser for de nuværende, omstridte nationale test.
Det er et væsentligt element i den aftale, som partierne - med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for bordenden - blev enige om fredag formiddag.
Umiddelbart var aftalens mest iøjnefaldende element, at det i skoleåret 2019/20 bliver frivilligt for hovedparten af landets folkeskoler, om de vil gennemføre dette forårs test. Det skyldes den nylige evaluering, der én gang for alle slog fast, at de nationale test ikke er retvisende for den enkelte elevs faglige niveau. Samtidig indebærer den akutte del af aftalen også, at testene stadig skal gennemføres på de 20 procent af skolerne, hvis faglige resultater er ringest - og desuden skal der laves stikprøvetest, så det stadig er muligt nationalt at følge elevernes faglige udvikling. På de skoler, hvor eleverne skal testes, indebærer den nye aftale samtidig, at eleverne ikke - som sædvanligt - får en konvolut med hjem til deres forældre med resultatet.
Nødløsning: Nationale test bliver frivillige for de fleste skoler
Men ministeren og flere ordførere hæftede sig mest ved den mere langsigtede del af aftalen.
"Vi har forpligtet hinanden på, at vi inden årsskiftet laver en politisk aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem. Aftalen kan vi indgå, men det tager tid at udvikle, og mens det står på, har vi lovet at forbedre de nationale test, så de kan fortsætte, indtil et nyt system er klar", lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil under præsentationen af den nye politiske aftale.
Hænderne på kogepladen
På spørgsmål om aftalen dermed indebærer, at de nationale test er kommet for at blive, svarede ministeren:
"Jeg kalder det ingenting endnu. Man skal lave barnet, inden man giver det et navn. Nu har vi lagt hænderne på kogepladen om, at vi laver en aftale inden jul. Når vi så når dertil, så når vi også til at fortælle, hvad det er for et slags barn, og hvad barnet skal hedde".
Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, slog til gengæld fast, at man i Venstre især glæder sig over, at det nu står klart, at "vi i alle årene frem skal have et nationalt evaluerings- og bedømmelsesredskab i den danske folkeskole". Dermed stak hun lidt til sin unge ordfører-kollega i SF, Jacob Mark, der længe har kæmpet for at få afskaffet de nationale test.
"Det er rigtig vigtigt, for det handler om at sikre, at vi ikke har elever, der falder fagligt igennem, og at vi helt fra start også får fanget dem, der kan have udfordringer. Nu har vi lavet en aftale, der både strækker sig frem, men som også forholder sig til Vive-rapporten her og nu, for der har været behov for at lave nogle justeringer. Derudover er det vigtigt, at vi får udviklet et bedre pædagogisk redskab og testsystem, som vi kan have fremadrettet", sagde Ellen Trane Nørby.
Hun vurderer, at det kan tage tre-fem år at udvikle et nyt system.
"Og indtil vi får det, så har vi de eksisterende, nationale test, men i en justeret, forbedret udgave, som skal være klar fra næste forår", sagde hun.
Vigtigt med pædagogisk redskab
SF's Jacob Mark har længe talt for at sætte de nationale test i bero. Sådan gik det ikke, men den SF-ordføreren fandt alligevel anledning til at glæde sig over aftalen.
"For hovedparten af de danske skoler bliver det nu frivilligt, om man vil gennemføre testene, og det kan vi gode lide, for det giver frihed til skolerne, så de kan gennemføre det, hvis de synes, det giver mening. Derudover, og det er det vigtigste for SF, har vi nu i samlet flok forpligtet os på, at vi skal have en ny måde at evaluere på i den danske folkeskole. Det skal stadig være nationalt og give et sammenligningsgrundlag - det har især været vigtigt for nogle af vennerne her", lød det fra Jacob Mark med henvisning til de blå partier.
"Det der er vigtigt for SF er, at det bliver et pædagogisk redskab, udviklet med lærere og ledere, så det kan bruges derude. Det er den store sejr, synes jeg, og det er det glædelige", fastslog Jacob Mark.
Enhedslisten kalder i samråd: Hvorfor skal en femtedel udsættes for test, hvis resultater man ikke tror på?
Også de Konservatives Mai Mercado understregede, at de omdiskuterede test - trods deres fejl - stadig kan bruges på klasse- og skoleniveau.
Godt på vej mod en politisk aftale
"Vi ønsker et styringsværktøj, hvor vi kan sammenligne, så vi kan se, hvor der er udfordringer, og derfor er det vigtigt med denne aftale, at vi nu får en overgangsordning, hvor vi dels får justeret nogle ting - men faktisk også allerede får rammet ind, hvad de kommende test skal indeholde, nemlig at de skal være standardiserede og ensartede for alle elever, på tværs af årgange. Og senere på året kan vi så forhandle mere præcist om rammerne, men jeg synes, vi er nået et godt stykke vej", sagde Mai Mercado.
Dansk Folkepartis ordfører, Jens-Henrik Thulesen Dahl, var også tilfreds og understregede, at "vi næste år er tilbage i et justeret system, hvor vi tester alle".
"Og det system vil så køre tre-fem år, indtil vi har fået udviklet et helt nyt system. Det har været centralt for os at sikre, at vi ikke får en pause, så det ligger fast, at vi får de her test hvert eneste år fremadrettet, også når vi får det nye system. Det vil være rigtig skønt, om det nye kan bruges både nationalt og for den enkelte - men vi har især fokus på, at det skal kunne bruges landsdækkende", sagde han.
De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, syntes, at det var "frygteligt at tænke på, at vi har sendt alle de hvide kuverter hjem til forældrene år efter år" - uden at forældrene har kunnet regne med resultaterne.
"Vi er tilhængere af at måle, hvordan det går i folkeskolen, og hvordan det går det enkelte barn, og vi er stærke tilhængere af, at lærerne får et redskab, som de kan bruge pædagogisk i undervisningen. Det har vi manglet, så for os er det et nybrud, som betyder meget. Vi tror, vi kan få et bedre system ud af det", sagde Marianne Jelved.
Ekspert: Nu skal 10 års testresultater genberegnes