Det skorter ikke på kritik af de nationale test, når man spørger fire lærere fra henholdsvis Aalborg, Odense, Værløse og Gentofte om deres oplevelser. Men så skilles vandene også. Nogle vil gerne have landsdækkende test - hvis bare de virker. Andre synes, at de pædagogiske test er nok. Mette Frederiksen, som underviser på Syvstjerneskolen i Værløse, mener ikke, at testene har nogen pædagogisk værdi overhovedet.

»Det er et stort problem, at man vil bruge dem både som pædagogisk værktøj og som politisk kontrolredskab. Det håber jeg, de skiller ad. For vi - det pædagogiske personale - behøver dem ikke. Stod det til mig, kunne vi fint skrotte dem helt«, siger Mette Frederiksen.

Dansklæreren mener, at testene ofte tegner et skævt billede, fordi resultaterne er helt løsrevet fra lærernes vurdering. Lærerne har ikke mulighed for at kommentere og lægge deres pædagogiske vurdering ind. Samtidig tester de ikke nødvendigvis dét, som undervisningen handler om.

»Min danskundervisning er for eksempel stort set ikke digital i 3. klasse«, siger Mette Frederiksen.

Tobias Zimling, som arbejder på Gentofte Skole, er bestemt heller ikke imponeret over de nationale test, som de ser ud i dag. Men han har oplevet, at de gav værdi.

»Jeg bruger dem til at opdage, om jeg har overset noget. Jeg har oplevet, at jeg har haft elever, som jeg mente var ret skarpe, men når jeg så ser testresultaterne, kan jeg se, at de faktisk ikke læser særlig godt. Det giver jo mig en mulighed for at sætte ind i forhold til noget, jeg ellers ikke havde opdaget. Også når jeg har fået overdraget en klasse, er det rart at få en fornemmelse af deres niveau«.

Det har Mette Frederiksen ikke oplevet. Hun har svært ved at tro, at testene kan give hende den slags fingerpeg, når der er så stor usikkerhed om resultaterne:

»Det har jeg oplevet med de diagnostiske test, jeg selv bruger i dansk, men aldrig med de nationale test«.

»Det er jo virkelig træls, at de ikke er valide, det holder slet ikke«, medgiver Tobias Zimling, »men det betyder ikke, at jeg ikke godt kan se, at hele ideen med ensartede standardiserede test over hele landet kan give mening«.

Leder: Test læseglæden

Mangler at kunne fortolke resultaterne

Per W.S. Marshall arbejder på Seminarieskolen i Aalborg og har mange tosprogede elever og mange elever fra en lav socioøkonomisk baggrund.

»Vi har haft en konsulent fra ministeriet ude til at hjælpe os med at bruge beregneren, hvor man kan få analyseret dybere på resultaterne. Så synes jeg godt, at dele af det kan give mening. Men det halter virkelig, at lærerne ikke bliver uddannet til at kunne forstå og fortolke resultaterne. Det betyder, at der ikke er ejerskab, og lærerne taler dem ikke op«, siger Per W.S. Marshall.

Hvis det skal give mening, mener han, at lærerne skal kunne forstå resultaterne godt nok til at kunne bruge dem og kunne formidle dem til elever og forældre.

»Det duer ikke, at de veluddannede forældre sidder og spørger ind til resultaterne, og så kan vi ikke forklare dem. Man har investeret en masse penge i test, men glemt at investere i at uddanne personalet til at kunne bruge dem«, siger han.

For Niels Lyngbo fra Kroggårdsskolen i Odense kan man sådan set godt teste, hvis man vil, men problemet er, at der er så meget, der ikke bliver set:

»Alt det, der ikke bliver testet, går under radaren. Der er mange fag, der ikke bliver testet. Hvis man virkelig vil måle skolens kvalitet, burde man i virkeligheden også se på toiletforhold og biblioteket, og hvordan lærerne taler til eleverne, og hvor godt de har det, for det betyder jo utroligt meget for læringen. Det er et meget lille udsnit, man tester, og desværre har både vi og i høj grad politikerne en tendens til at fokusere på det, vi bliver målt på, så alt det andet får mindre værdi«.

De tre andre lærere er enige.

»Jeg savner alt det, der ikke kan måles - at kunne fortolke tekster og formulere sig frit. Alle de frie kunster og dannelsen«, siger Tobias Zimling.

Lærerne har også masser af eksempler på, at opgaver i testene har været uforståelige eller helt skæve på, hvad det giver mening, at eleverne skal kunne. Eller at eleverne får et dårligt resultat, ikke fordi de ikke kan læse eller regne, men fordi noget i opgaven blokerer. Her kunne lærerens vurdering af situationen være en fordel.

»Jeg tager meget ofte de læsetest, jeg bruger, to gange på nogle elever, fordi situationen, nervøsiteten eller dagsformen har fyldt for meget første gang. Og så får jeg et helt andet og meget mere brugbart resultat anden gang«, siger Mette Frederiksen.

De pædagogiske test giver mere mening

Om de nuværende test bare skal skrottes, er de fire lærere ikke helt enige om. Men ingen af dem vil af med de pædagogiske, faglige og diagnostiske test, de bruger i hverdagen.

De bruger selvudviklede test med åbne spørgsmål eller multiple choice efter et forløb for at se, om eleverne har lært det, de skulle. De bruger et væld af læsetest, ordblindetest, dansk- og matematiktest fra Hogrefe Psykologisk Forlag og individuelle test fra Dansk Psykologisk Forlag, og Mette Frederiksen fortæller om sit eget system, hvor hun skriver notater om fem elever ad gangen i undervisningen op til samtalerne for at bedømme deres niveau.

»Vi har også stor glæde af at teste de børn, der kommer fra andre skoler, som har haft mange skolenederlag. Der kan vi for eksempel se, at de er ordblinde, og så får de pludselig en succesoplevelse, fordi de får hjælp. Hvis man gerne vil trække data ud, så tænker jeg, at for eksempel Hogrefe-testene bliver brugt så meget, at man sikkert kunne trække rigeligt ud der«, siger Per W.S. Marshall.

Han vil dog nødigt helt af med landsdækkende test, for blandt hans elever har de en motiverende effekt: »Der er altså ikke meget grundtvigsk indre styring blandt en del af mine elever. Der betyder karakterer og testresultater meget, i forhold til at de gør en ekstra indsats«.

Tænk, hvis de målte læseglæden

Spørgsmålet er, hvad fremtiden bringer for de nationale test. Præsenteret for forslag om nyudviklede nationale test, helt at undvære test, køre med stikprøvetest eller dataudtræk er de fire lærere ikke tilbøjelige til at vælge nogen af forslagene. Det kunne være rart med en udvikling af de diagnostiske test, og hvis man skal have nationale test, så skal de selvfølgelig virke. Men de er enige om, at de ikke ønsker, at man skal bruge store pengesummer på at udvikle nye landsdækkende test.

»Jeg har ikke personligt brug for at få noget andet. Det går så fint med de pædagogiske test, vi allerede bruger, men jeg vil da gerne bidrage til at give det politiske niveau viden om skolens kvalitet«, siger Mette Frederiksen og uddyber:

»Jeg synes, at det burde være et lovkrav, at alle kommuner havde en evalueringsplan for, hvad man vil måle og hvordan. Sådan en har vi i dansk og matematik. Den viser, hvilke diagnostiske test man skal tage på hvilke klassetrin. Det udgør et fint testapparat for os. Derudover kunne man så have stikprøvetest til politikerne, som blev fortolket af lærere og kommunens konsulenter«.

Lærerne ideudvikler også på, om man helt kunne droppe test som styringsredskab og i stedet have kommunale konsulenter, der kom ud og tog temperaturen på skolens kvalitet på alle parametre.

»Det ville betyde, at det ikke længere svarede til bare at stikke et termometer ind i skolen, hvor man måler laveste fællesnævner - det, man kan måle og veje. Vi ville så også slippe for, at skolelederne, når testresultaterne kommer, enten skal promovere sig på noget, som måske slet ikke holder, eller skal forsøge at bortforklare det«, siger Niels Lyngbo.

Lærerne ser nemlig gerne, at det politiske niveau interesserer sig for skolen mere bredt, og de vil gerne have det kommunale niveau i spil - ude på skolerne og på andre måder end bare ved videnstest.

»Tænk, hvis de interesserede sig for at måle læseglæden på en skole. Det ved alle jo er alfa og omega for læsningen«, siger Mette Frederiksen, og Per Marshall tilføjer:

»Ja, eller demokratiseringsprocessen. Hvis det handler om at udvikle børnene til at kunne fungere som demokratiske og deltagende mennesker i samfundet, er det jo ikke de enkle kompetencer, man tester i dag, der gør det. Det er lærerens samspil med eleverne i klassen. Tænk, hvis det var det, man interesserede sig for«.