Fra højre til venstre er københavnske skolepolitikere blevet enige om at få kulegravet, hvordan de kan styrke indsatsen for de højt begavede elever i folkeskolen.

Det sker efter, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har besluttet at nedlægge den tidligere regerings såkaldte talentenhed, der med et budget på 65 millioner kroner om året skulle forbedre indsatserne for folkeskolens højt begavede elever. Det har medført voldsom kritik af ministeren, der bl.a. er blevet beskyldt for at nedlægge talentenheden af ideologiske årsager.

"Hos os i København er der ingen ideologisk modstand mod at gøre noget for den her gruppe", konstaterer Jens-Kristian Lütken, der er medlem af børne- og ungdomsudvalget for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation.

Opbakning til V-forslag

Det var netop Venstre-politikeren, der i kølvandet på ministerens beslutning om at nedlægge den nationale talentenhed fremsatte et forslag på Københavns Rådhus om, at forvaltningen nu pålægges at kortlægge, hvordan indsatsen fremover kan forbedres for de bedst begavede elever, ligesom det også skal fremgå, hvad kommunens 69 folkeskoler hidtil har iværksat af særlige indsatser for de dygtigste elever. Diskussionen af forslaget i børne- og ungdomsudvalget resulterede i, at et enigt udvalg bakkede op om, at forvaltningen nu skal vende tilbage med en status over "eksisterende indsatser for målgruppen, initiativer og muligheder for at styrke indsatsen på området".

Venstre i Københavns Kommune vil styrke talentindsatsen

"Jeg tror sådan set, at alle var enige om, at der skal gøres noget særligt for den her gruppe. Det kan da godt være, at alle ikke vil kæmpe lige hårdt for det i forbindelse med budgetforhandlingerne, men alle kan se vigtigheden af det. Jeg synes egentlig, at udvalget agerer mere pragmatisk end ministeren, for hun nedlagde talentenheden meget bombastisk - vi har nok en mere pragmatisk tilgang til emnet. Hvis vi vil have en stærk folkeskole, så kræver det, at de bedste elever også vælger folkeskolen, og derfor skal alle elever også have udfordringer, der passer til deres faglige niveau", siger Jens-Kristian Lütken til folkeskolen.dk

Betydning for højt begavede elevers trivsel

Han peger på, at Danmark i Pisa-undersøgelserne har færre elever på højeste niveauer end gennemsnittet i OECD-landene. Og understreger også, at særlige indsatser for de højt begavede elever kan have betydning for elevernes trivsel.

"Vi ved jo, at nogle af de her elever, som klarer sig rigtig godt fagligt, kan have det svært socialt og føler sig anderledes og udenfor. Den problemstilling tror jeg sådan set også, at alle partier i udvalget køber ind på", siger han.

Politisk strid om, hvordan folkeskolen bedst hjælper de dygtigste 

Selv mener Jens-Kristian Lütken, at kommunen bør investere fem-seks millioner kroner i særlige indsatser for de højt begavede elever - det er ca. ti procent af beløbet, der var sat af til den nationale talentenhed, "og i runde tal plejer man jo at sige, at København svarer til 10 procent", forklarer Jens-Kristian Lütken.

"Nu kommer forvaltningen så med en kortlægning af, hvad allerede er blevet gjort rundt omkring, og med forslag til, hvad man kan gøre yderligere. Ud fra det kan vi så spore os ind på, hvilke initiativer, der kan give mening i København. I Venstre vil vi fx gerne have noget mere erfaringsudveksling på tværs og mere brobygning i forhold til ungdomsuddannelserne og universitetet, så man kan give noget ekstra til dem, der er gode til fx fysik og matematik, ligesom man kan lave mere niveaudelt undervisning - der er mange forskellige måder. Uanset hvad kræver det en systematiseret indsats, det var jo også det, der lå i den nationale talentenhed", siger Jens-Kristian Lütken.