5. februar er endnu et kapitel i et meget ekstraordinært overenskomstforløb for lærerne. På en ekstraordinær kongres i København skal de delegerede i Danmarks Lærerforening (DLF) lægge sig fast på, hvordan de såkaldte periodeforhandlinger om lærernes arbejdstid skal håndteres.

»Det hele er meget utraditionelt. Hele forløbet forud er så ekstraordinært«, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

Hun hentyder til, at det ekstraordinære omkring lærernes overenskomst begyndte tilbage i 2013, da KL lockoutede folkeskolelærerne. Resultatet blev dengang et regeringsindgreb og en lov, der bestemmer lærernes arbejdstid, i stedet for en aftale mellem parterne. Siden har det - helt utraditionelt - også været umuligt for parterne at blive enige om en central arbejdstidsaftale.

Men nu vurderer arbejdsmarkedsforskeren, at selv om det er usædvanligt at forhandle om store konfliktfyldte emner i perioden mellem to overenskomstforhandlinger, så er muligheden for at forhandle en aftale om lærernes arbejdstid på plads uden for det officielle overenskomstforløb reelt til stede.

»Det skal allerhelst lykkes nu. Der skal komme et resultat af en konstruktiv forhandling med forskelligrettede interesser. En forhandling, hvor man gensidigt anerkender, at man har forskellige udgangspunkter, men også er klar til at indgå nogle svære kompromiser. Der er selvfølgelig en slags runde to i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021, men så vil lærernes arbejdstid igen fylde meget, og jeg tror, det bliver sværere at nå hinanden«, siger Nana Wesley Hansen.

Sidste overenskomstforhandling var i 2018. Den næste er i 2021. Og der er ingen tvivl om, at lærerne satser på at få en arbejdstidsaftale i 2020 - altså i perioden mellem de officielle overenskomstforhandlinger.

Rapport skal løse låste forhandlinger

Ved de seneste to overenskomstrunder har parterne - KL og Lærernes Centralorganisation, der forhandler på vegne af Lærerforeningen - forgæves forsøgt at løse situationen, så lærerne igen kunne få en overenskomstaftale om deres arbejdstid. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev man enige om at give samarbejdet en Ny Start, og man nedsatte en lærerkommission uden deltagere fra parterne.

»Det er ekstraordinært, at man nedsætter en kommission, hvor parterne ikke sidder med. Kommissioner har man set i alle mulige afskygninger i det politiske system på Christiansborg. Det traditionelle i overenskomstforhandlingerne er, at det er partsprojekter. Men det er jo så ofte også på områder, der er knap så problematiske, som lærernes arbejdstid har været, og her har man været nødt til at få nogen udefra til at tegne en ny bane op«, siger Nana Wesley Hansen.

Lærerkommissionens rapport lå klar før jul - med en analysedel og en række anbefalinger. Analysedelen vil parterne gerne tale om, men indtil nu har de ikke ønsket at kommentere anbefalingerne. Det er muligt, at kun få af de konkrete anbefalinger kommer i fokus, og det er nok først sidst i forhandlingerne, mener Nana Wesley Hansen, men derfor kan rapporten godt være dåseåbner til en løsning:

»Kommissionen har udpeget fem problem­områder (se boks, redaktionen), der fungerer som bredere temaer. Dem skal parterne ifølge kommissionen adressere. Kommissionen peger derudover også på emner, som man normalt ikke ville tage med i arbejdstidsforhandlinger. Eksempelvis lærernes faglige udvikling. Det kan måske også være med til at skabe nogle nye aftalemuligheder«.

Rapportens temperaturmåling af folkeskolens tilstand har tilvejebragt en række nye tal og analyser, og det bør give et tiltrængt fælles grundlag for forhandlingerne, mener arbejdsmarkedsforskeren.

»Når man har været grundlæggende uenige, så er det godt, at man får en fælles brugbar viden. Det er afgørende for at kunne komme til sagens kerne uden at skulle diskutere alt fra starten. Så også det kan fremme forhandlingerne«, siger Nana Wesley Hansen.

Peg på temaer frem for krav

Normalt ville de cirka 300 delegerede i DLF samles for at udstikke rammerne til forhandlerne, og man ville traditionelt blive enige om en række arbejdstidskrav til arbejdsgiverne. Men Nana Wesley Hansen mener, at det kan være meget mere konstruktivt at gemme kravene væk, så kongressen i denne omgang i stedet peger på temaer i forhandlingerne.

»Det er bedre at pakke flere elementer ind i nogle temaer, så man ikke får låst sig fast på enkelte krav. Krav kan skabe alt for lidt manøvreringsrum i en forhandling. Et tema kunne være: Vi vil opnå et større professionelt råderum. Man har fået åbnet forhandlingsrummet på ny, og derfor skal man også have nogle håndtag at dreje på i forhandlingerne«, siger hun.

Hvis det lykkes at nå en aftale i løbet af foråret, så kan andre lære meget af forløbet, mener Nana Wesley Hansen.

»Det her viser, at den danske model er meget dynamisk. Den forandrer sig løbende, og der er hele tiden undtagelser, der bekræfter reglerne. Systemet er meget fleksibelt, og man kan indimellem iværksætte kreative tiltag for at få løst et problem. Man må sige, at den måde, man har grebet det an på med Ny Start og en uafhængig kommission, er kreativt«.

Nana Wesley Hansen husker ikke, at der de seneste ti år har været lagt op til at indgå en aftale mellem overenskomstforhandlinger, som kræver godkendelse i KL's bestyrelse og urafstemning blandt medlemmerne af DLF, sådan som der er lagt op til med periodeforhandlingerne.