Paolo Poloverdo er ni år – vistnok – da morderen og tyven Angel Allegria stikker en kniv i halsen på hans forældre og flytter ind i Paolos hjem på Chiles sydlige spids. Han dræber imidlertid ikke drengen. ”… Angel var ude af stand til at forestille sig, hvordan han skulle gøre en ende på drengens liv. Noget, der lå dybt i hans bevidsthed, måske en rest af medlidenhed, holdt hans hånd tilbage”.

Et meget centralt punkt i romanen, selv om det allerede er på side 9, men måske er det netop det, der berettiger til, at forlaget håbefuldt har udsendt romanen til alle fængsler i Danmark.

Måske er det en drøm hos forfatteren, at noget godt kan spire i et forhærdet tidselgemyts hjerne/hjerte, og det er sikkert, at der vitterligt sker noget (godt) inde i Angel Allegrias hoved, men nogen engel er han aldeles ikke. Ej heller bliver han det.

Mødet bliver unægtelig en ny start for både Paolo og Angel, og det varer en rum tid, inden der opstår et decideret fortrolighedsforhold mellem dem, og Angel har også en yderst barsk fortid at slæbe rundt på. Det er imidlertid uomtvisteligt, at hans liv får et nyt indhold. Senere kommer Luis til på den øde egn. Han er også på en slags flugt og på jagt efter meningen med livet.

Romanen er også i momenter en slags magisk realisme, for eksempel leger Paolo hver morgen med skovhuggeren Ricardos tre børn, men de har været døde i mange år. Imidlertid virker det helt troværdigt i romansammenhængen.

Det vil være forkert at røbe slutningen, men der vil være meget at snakke om/tolke, hvis man tager ”En morders tårer” med som undervisningsbog i en 8. eller 9. klasse. Tøv ikke med at gøre det.

Tidligere har forlaget Vild Maskine udgivet ”Miraklernes tid” af samme forfatter, og den fik særdeles flotte og fortjente anmeldelser, også her på folkeskolen.dk