Skolelederforeningen har i samarbejde med Dafolo udgivet denne lille bog af Hargreaves og O'Connor. De bringer i bogen et nyt begreb på banen. En videreudvikling af professionelle læringsfælleskaber, nemlig "kollaborativ professionalisme".

Vi bliver i bogen præsenteret for fem praksiseksempler fra forskellige dele i verden, hvor kollaborativ professionalisme folder sig ud på mangfoldig vis: Hongkong, hvor de arbejder med åbne lektionsstudier, USA, hvor vi får indsigt i, hvordan lærerne arbejder med kollaborative netværk på øde beliggende skoler i landlige miljøer, Norge, hvor vi i indskolingen på en skole i Drammen Kommune arbejder med kooperativ læring og arbejde, Colombia, hvor der i Escuela Nueva – netværket med 25.000 skoler fra landdistrikterne - arbejdes med kollaborativ pædagogisk transformation, og Canada, hvor der beskrives professionelle læringsfællesskaber i afsidesliggende skoledistrikter i Ontario.

Det er fem meget forskellige praksisser, der dog alligevel har et stærkt fundament tilfælles omkring troen på, at vi sammen som professionelle løser opgaverne og arbejdet bedre.

Forfatterne præsenterer læseren for ti grundprincipper for kollaborativ professionalisme. Principperne er essensen, der står frem på baggrund af deres gennemgang af evidensen og de præsenterede eksempler i bogen. De ti principper er kollektiv autonomi, kollektiv efficacy, kollaborativ undersøgelse, kollektivt ansvar, kollektivit initiativ, gensidig dialog, fælles arbejde, fælles mening og formål, samarbejde med elever, og at alle tænker i det store billede.

Skoler, der praktiserer kollaborativ professionalisme, er ifølge forfatterne ”bæredygtige og levende, fokuseret på både det lange og det korte sigt og både direkte og formelle – og indirekte og uformelle – i en kultur, der bygger på handling og interaktion, men altid og uden tvivl i en højere sags tjeneste".

Bogen er opdelt i tre dele. I første del præsenteres de fem eksempler fra praksis. Del to præsenterer grundprincipperne for en dybere kollaborativ professionalisme. Del tre kommer med gode råd til, hvordan vi kan få styrket den kollaborative professionalisme. Hvad vi bør holde op med at gøre. Hvad vi bør fortsætte med at gøre. Og sidst, men ikke mindst, hvad vi bør begynde på at gøre.

Bogen er velskrevet, sammenhængende og inspirerende med sine praksiseksempler, grundprincipper og afsluttende gode råd. Det er en bog, man får lyst til at dele med sine kollegaer med henblik på at stræbe efter endnu stærkere kollegiale fællesskaber. For med forfatternes ord: ”Kollaborativ professionalisme er nemlig en af de næste storstilede forandringer, vi kan og bør foretage i den globale bevægelse til fordel for innovation og forbedring på uddannelsesområdet”.

Jeg vil lægge mig i kølvandet på Stefan Møller Christiansen, børn og unge-chef i Aarhus Kommune, der har skrevet forordet til bogen, og sige: "Bogen er et vigtigt bidrag til den pædagogiske debat". Men gid den dog var trykt med lidt større bogstaver.