Nationalt Center for Fremmedsprog (NCFF) har i år gang i en masse spændende projekter til fremme af sprog i Danmark på alle niveauer af uddannelsessystemet. Et af dem blev igangsat af Helene Clemens Petersen, vicerektor på Risskov Gymnasium, som selv er tidligere fransklærer. Gennem længere tid har gymnasiets sproglærere haft brobygning med sproglærere på folkeskoler i deres område. De har haft stor succes med at mødes med tysk- og franskeleverne på deres respektive skoler og udveksle erfaringer med sprogundervisning gennem fælles temaer og problemstillinger.

Torsdag d. 22. november gjorde midler fra NCFF det muligt for over 100 lærere i tysk og fransk fra folkeskoler og gymnasier i hele Århus at mødes en hel eftermiddag til oplæg og workshops. Projekter havde fået navnet "Sammen styrker vi sprog". Målet var at udvide brobygning til flere skoler og gennem inspiration til tilgange i sprogundervisning at udveksle erfaringer med sprogundervisning på tværs af folkeskolen og gymnasiet. Mange flere end ventet havde meldt sig, dertil også en lille folk spansklærere, som selvfølgelig også var velkomne. Ikke mindst fordi spansk findes i folkeskolen som forsøg lige nu (i Århus på Skovvangskolen fx.), og derfor lige om lidt får brug for samme brogbygning. 

De to oplægsholdere Susana Fernandez, sprogdidaktisk forsker på Århus Universitet, og Line Krogager Andersen, der netop har afleveret Ph.d. fra Århus Universitet om sprogundervisning i Folkeskolen holdt oplæg, hvor modellen Teaching Learning Circle ovenfor indgik. Således blev sproglærerne opdateret på nyeste forskning, der bl.a påpegede hvor lidt fokus sproglærere har på mundtlighed, på trods af at både elever og sproglæreres selv opfatter netop mundtlighed som en meget vigtig del af sprogundervisning og det at kunne tale et sprog som helt centralt. De to oplægsholdere udfordrede også vores forståelser af, hvordan mundtlighed bedst fremmes i undervisningen. Fx er det nødvendigt ifl. Fernandez' forskningsreferencer, at vi rammesætter dialog der er autentisk, dvs. fx ikke lader elever spørge hinanden hvad farven er på væggen eller hvad kammeraternes fritidsinteresser er... altså spørgsmpl vi kender svaret på allerede. også af hensyn til elevernes motivation for overhovedet at udtrykke sig på sproget. Endelig var en vigtig pointe også, at dialog er uendelig mange ting, og dermed meget andet end den spørgsmål-svar-dialog, som mundtlighed godt kan være domineret af i vores klasserum. Mundtlighed skal ideelt set efterligne den mundtlighed der findes udenfor skolen, var budskabet. Efter oplæggene var det lærernes tur til i tværgående grupper at udvikle en aktivitet, dvs. en task, som havde nogle af de kvaliteter, der var blevet talt om i oplæggene.

Ingen let opgave!

Når man som folkeskolelærer i tysk endelig møder en tysklærer, som overtager ens elever, eller omvendt, når man som gymnasielærer endelig kommer i snak med en folkeskolelærer, som har undervist ens elever før én, så er der rigtig meget andet at snakke om end teaching learning circle. Det er med andre ord alt for sjældent, vi mødes på tværs. Grupperne blev guidet af styregruppen, som undertegnede også hørte til, og der kom efterhånden rigtig mange gode ideer til både temaer, som både folkeskole og gymnasium kunne se sig selv i, og udfordringer der både lignede og ikke lignede i de to dele af uddannelsessystemet. Temaer som klimaforandringer, interkulturelle kompetencer og identitetsproblematikker gik igen flere steder og fylder tydeligvis en del blandt temaer i tysk og fransk begge steder. Men kan man arbejde med klimaforandringer i begyndertysk, begynderfransk eller begynderspansk?  Det var der delte meninger om.  Nogle syntes ordforrådet var for begrænset til, at det var muligt at have fx klima som tema, når man underviser nybegyndere, også fordi deres erfaring var, at elever talte mere, når de på forhånd havde arbejdet med alle de ord de skulle bruge. Andre talte om brug af billedmedier og andre visuelle udtryk og lagde fokus på, at eleverne netop var mere motiverede, hvis det var temaer der optog dem, og så måtte kravene til, hvad de kunne udtrykke sprogligt komme i anden række. Dagen sluttede med en evaluering i plenum, som fortalte os, at det ikke var sidste gang sådan en dag skulle sættes i værk. I mellemtiden er det håbet hos styregruppen, at så mange som muligt vil komme i gang med at etablere makkerskaber på tværs af gymnasium og folkeskole- tysk og fransk, og lave brobygningsbesøg til gavn for elever begge steder!