I loven defineres målgruppen for denne nye model som skoletrætte, utilpassede unge med svage faglige forudsætninger og med svag motivation for skolegang. Derfor ønsker man at give dem muligheden for at tage en 10. klasse på kun et halvt skoleår, så de hurtigere kan komme i gang med at være praktiske i et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Men giver det mening at denne elevgruppe skal kunne klare et års bogligt pensum på kun et halvt år? Flere ledere af 10. klasses skoler mener, at der med den forkortede model, stadig vil være en stor fare for, at de unge vil falde fra. Modellen, der kaldes 20/20 har nemlig samme størrelse pensum som den almindelige, og de unge skal være klar til en ungdomsuddannelse allerede efter et halvt år. "Den elevgruppe, man vil ramme med den her model, er ikke en elevgruppe, der kan navigere i de to dele", siger pædagogisk leder på 10. klasses skolen Århus Highschool, Helene Andersen.

10.klasse på erhvervsskole giver positive elever

De unge falder alligevel fra Loven blev indført som en del af den tidligere regerings Ungepakke 2 og skal hjælpe til at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Loven muliggør, at man kan gå 20 uger i 10. klasse efterfulgt af 20 uger på en erhvervsuddannelses grundforløb og alligevel tage sin 10. klasses eksamen til sommer. På Århus Highschool, mener de ikke, at de kan bruge modellen til at hjælpe de frafaldstruede. På forløbet startede i år lidt over 25 elever, hvoraf der nu er 19 tilbage. Nogle rykkede over på et ordinært 10. klasses forløb. Ifølge Pædagogisk Leder Helene Andersen er der stadig nogle farer for de elever, der ikke faldet fra. "Skrækscenariet er, hvis eleverne ikke vælger at tage deres 10. klasses eksamen i slutningen af året og så heller ikke klarer grundforløbet. Så står de med ingenting", siger Helene Andersen. Der mangler tiltro til loven Helene Andersen står ikke alene med sin bedømmelse af det, der kaldes 20/20 modellen. Der findes omkring 75 10. klasses skoler i Danmark. Ud af 38 adspurgte 10. klasses skoleledere mener 31, at den nye lov passer til en helt anden elevtype end de frafaldstruede, eller at den slet ikke er brugbar. Loven er dog så ny, at man kun meget få steder har fået modellen indført. Af de adspurgte skoler har fire indført modellen, mens seks skoler har planer om det. Undersøgelsen viser også, at flere af de adspurgte ledere slet ikke er interesserede i at implementere modellen, fordi de ikke mener, det er det, der er brug for. De mener ikke, at dens form kan hjælpe de såkaldt frafaldstruede. Hos Landsforeningen for 10. klasses skoler i Danmark mener man, at loven set i forhold til dens målgruppe er et "misfoster". Formand, Henning Rasmussen mener, det er godt, at der er blevet sat fokus på at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men mener ikke, at 20/20-modellen er det rigtige redskab. "Det kræver et vist fagligt niveau. Man stiller faktisk forventninger om, at de er dygtige, så de kan nå hele pensum på et halvt år", siger han. Desuden mener han ikke, at elever på den måde kan sættes i kasser, hvorfor der er brug for meget mere fleksibilitet i lovgivningen. Finder egen vej til fleksibilitet Og netop ønsket om fleksibilitet har gjort, at nogle skoler har valgt at fortolke de tyve uger mere frit. Derfor er det ikke kun negative toner, der farver debatten omkring 20/20-modellen. På tre skoler har man valgt at bruge modellen på en måde, hvor man mener, at de mere skoletrætte elever ikke skræmmes væk. På Korsløkke Ungdomsskole, Ungdomsskolen Amager og 10. klasses skolen på Søndre skole i Grindsted har man valgt, at forløbene blandes, så eleverne får både 10. klasse og grundforløbet hele året. For eksempel sådan, at man tre dage om ugen har 10. klasses fag og to dage om ugen har fagene på den erhvervsuddannelse, hvis grundforløb, man har valgt. På Amager ungdomsskole betyder det, at eleverne på deres 20/20-linje har de obligatoriske 10. klasses fag blandet med værkstedsfag på Københavns Tekniske Skole. Afdelingsleder på Amager Ungdomsskole, Lars Kurt Petersen, er ikke i tvivl om, at denne metode rammer de frafaldstruede bedst. "At man kan integrere det praktiske med det boglige, det gav mest mening for os, da vi fik den målgruppe, der havde problemer på begge områder", siger han. Også Skoleleder på Korsløkke Ungdomsskole, Per Christensen, mener, at det vil være umuligt at fastholde lovens beskrevne målgruppe med et halvt år, hvor den står på boglige fag. "Vi synes, at hvis det skal være rigtig godt, så skal det integreres, så det hele bliver et forløb, hvor de får det bedste af de to skoleformer", siger han. Problemet er bare, at den fortolkning af 20/20-modellen ikke er lovlig. Hos uddannelsesstyrelsen er meldingen klar. Det er lovstridigt at blande forløbene ind i hinanden. "Det hedder helt klart, at det er den ene efterfulgt af den anden", siger Chefkonsulent hos Uddannelsesstyrelsen, Per Bredholt Frederiksen, der dog ikke kan udtale sig om de specifikke modeller. Alligevel er man altså på nogle skoler glad for denne fortolkning. 10. klasse er en svagere gruppe Derfor mener formanden for Landsforeningen af 10. klasses skoler i Danmark, Henning Rasmussen, at det er vigtigt, at en ny lovgivning kommer på plads, så det er muligt at hjælpe de unge med at gennemføre en ungdomsuddannelse uden at gradbøje loven. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der udkom den 19. december viste, at det er en svagere gruppe af unge, der vælger 10. klasse. "Det ses helt tydeligt, at 10. klasses elever er i den gruppe, der i mindst udstrækning kan lide at gå i skole. Det er også dem, der finder undervisningen mindst spændende", siger Kristine Bang Nielsen, der er evalueringskonsulent på projektet. Derfor vælger mange også at tage 10. klasse for at blive styrket og hjulpet i det faglige. Danske Erhvervsskoler, der må se i øjnene, at cirka hver tredje elev falder fra de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, mener, at modellen kan være god til at give en mere glidende overgang og dermed fastholde elever. Dog står man uforstående overfor, at loven er blevet solgt som et tilbud til de svagere elever i 10. klasse. "Jeg kan ikke se sammenhængen mellem at de skal gennemføre noget på et år, som andre elever normalt gør på halvandet år", siger Jens Juul, der er Chefkonsulent hos Danske Erhvervsskoler. Han ser også det mere integrerede forløb som en mulig løsning på frafaldsproblemet. Giver et bedre grundlag Interessen for modellen, om det er på den ene eller den anden måde, er i hvert fald eksisterende. Hos Kommunernes Landsforening ser man modellen som en god måde at hjælpe de skoletrætte på. "Jeg tror, det vil tiltale en rigtig stor gruppe af unge, at man mere direkte kan se, hvor ens uddannelsesvej fører én hen", siger Chefkonsulent for Arbejdsmarked og Uddannelse hos KL, Henrik Casper. Han kan se, at mange kommuner synes, det er en interessant model, selvom der endnu ikke er så mange erfaringer på området. Også Troels Ravn, der er uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, ser det som en måde at gøre uddannelsen mere seriøs på. Han mener, man bør se 10. klasse som begyndelsen på en ungdomsuddannelse fremfor afslutningen af folkeskolen. "Det, at man rent faglig kan få fyldt nogle færdigheder på og samtidig se fremad mod den ungdomsuddannelse, man gerne vil have, er en god måde at give et bedre grundlag at træffe valg på", siger han. Tid til evaluering Og selvom der er enighed om, at der skal være mere fokus på at få de unge gennem ungdomsuddannelserne, så mener formanden for Landsforeningen af 10. klasses skoler i Danmark, Henning Rasmussen, at man glemmer den opgave som 10. klasse har, især med henblik på resultaterne i rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut. "Det handler for os om at give de unge selvværd og selvtillid. Når først de har den ballast med, så kan de begynde at overskue en fremtid med uddannelse", siger Henning Rasmussen. Tilbage på Århus Highschool sidder Helene Ravn også med den erfaring, at den svagere elevgruppe har brug for mere fleksible kår. "De skal ikke bare have et skema, hvor man har dansk, matematik og tysk og fysik, for så går de jo kolde inden skoleåret er gået", siger hun. Hun mener, at det afgørende for mange af de frafaldstruede elever er kompetenceudvikling. Både på det personlige og faglige plan. Det skal der være tid til. Uddannelsesordfører Troels Ravn mener, at der nu skal gives tid til evalueringerne, der kommer i løbet af foråret, men mener også, at ledernes tilbagemeldinger er vigtige. "Vi er ikke resistente over for gode råd. Og netop også i erkendelse af, at hvis vi skal have noget til at rykke, så skal vi altså samarbejde om det her, og vi skal have nogle flere tilbud på hylderne", siger han.