Anmeldelse

Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven

Giv mig et knus, når jeg mindst fortjener det

En rigtig god og anvendelig bog om udadreagerende børn, og hvordan man finder ind til den sårbarhed, der skjuler sig bag den beskyttende vrede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inklusionen i folkeskolen har fået skylden for mangt og meget i de seneste år. Hvordan kan vi rumme de børn, der er anderledes? Og hvordan kan vi lære de børn at rumme sig selv, deres vrede og at rumme de andre børn? Vi, der arbejder med børn, oplever børn, der er glade, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange. Nogle gange de fleste følelser i en eller anden blanding. Vi reagerer alle på hinandens opførsel, og børn reagerer på de voksnes – forældres, læreres og pædagogers – sindsstemninger.

Fakta:

Titel: Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven

Forfatter: Maria Dressler, Camilla Obel

Pris: 229

Sider: 134

Forlag: Frydenlund

Det er ikke nogen nyhed, at følelser er afgørende for vores trivsel og læring. Derfor har to kloge damer skrevet en meget brugbar og anvendelig håndbog til lærere og pædagoger, der vil forstå og arbejde med de vrede og udadreagerende børn, som vi så ofte ser. Men det er ikke kun en bog om problemer og konflikter. Det er i lige så høj grad en bog, der handler om, hvordan vi omgås hinanden.

Det er en bog, der præsenterer både en teoretisk og en metodisk tilgang til vrede og andre vanskeligt håndterbare følelsesmæssige udtryk og reaktioner. Det handler om at møde børnene, forstå dem og lære dem at forstå sig selv, inden det ender i skole-hjem-samtaler, psykologtimer, specialundervisning eller i værste fald mistrivsel og vold.

Bogen består af tre dele. Et kort teoretisk rids, hvor det understreges, at vrede er en grundfølelse ligesom alle de andre grundfølelser, og at det er os som professionelle, der skal være med til at forstå og spørge ind til, hvorfor barnet reagerer, som det gør. Vore hjerner udvikler sig på baggrund af de erfaringer, vi gør os, og nogle børn har haft oplevelser, der forstærker deres sanser, så de er nødt til at reagere med vrede som en form for beskyttelse. I bogens anden del er der anvisninger til, hvordan man kommer i gang med de samtaler, der kan få børnene til at forstå, hvad det er, der får dem til at reagere, som de gør. Og de samtaler, der øger den voksnes nysgerrighed til at kunne forstå barnets bevæggrunde.

Det har aldrig hjulpet at skælde et barn ud, da det kun avler mere vrede. Men at holde om et barn – mentalt eller kropsligt – kan måske få barnet at føle sig så trygt, at det ikke længere behøver at være vredt. Bogens tredje del er en masse små kropslige øvelser, der er nemme at gå til, og som man bare kan gå i gang med. Jo før jo hellere, da den slags øvelser gerne skulle ligge på rygraden og føles naturligt for både barn og voksen.

En rigtig god bog, der gjorde anmelderen klog på både det professionelle og private plan.