Co-teaching som en fælles faglig platform for skoleudvikling Hvordan kan man arbejde med skoleudvikling, når den fælles platform er co-teaching? Det giver denne forskningsbog nogle konkrete eksempler og rigtigt gode bud på. Christina Krolmer
Forfatter og konsulent: Ingen børn vågner op om morgenen og siger, i dag vil jeg være ensom Ensomhed kan skyldes, at vi som forældre og ansatte ubevidst er med til at gøre børn venneløse. Ingen børn, unge eller voksne vågner op en morgen og siger: I dag vil jeg være den person, som ingen gider at tale med, sidde ved siden af eller være sammen med, skriver Anne Søgaard.
Ny bog: Sådan inddrager skoler Nest-pædagogik i mellemformer To specialister i Nest viser med en ny bog, hvordan skoler med tjeklister og modeller fra inklusionsmetoden kan styrke deres mellemformer ved at lade det specialpædagogiske og almenpædagogiske supplere hinanden i undervisningen.
Sådan har en skole med over 700 elever undgået at sende elever på specialskole i 10 år Inspiration fra Skotland hvor skolepsykologer arbejder uden diagnoser og testning, og hvor lærere får frie rammer til at arbejde sammen om den gode undervisning Jette Lentz
Kronik: Tesfayes skoleaftale kan blive den spæde start på, at vi igen får en børnevenlig skole Der er mange gode initiativer og tiltag i den nye folkeskoleaftale. Men uden den nødvendige finansiering og et opgør med præstationskulturen bliver folkeskolen ikke bedre for lærerne og eleverne, skriver skoledebattør Niels Chr. Sauer. Niels Chr. Sauer
Debat: Hvor er resultaterne efter Sammen om skolen? Samarbejdet Sammen om Skole burde på nuværende tidspunkt kunne fremvise resultater, der har forbedret folkeskolen. Er det ikke muligt, er det måske på tide med en ny strategi i fagforeningen, mener dagens debattører. Johan Elkjær Rikke Johansen
Aarhus tilfører akut 57 millioner til nødlidende skoler Skolebestyrelserne nægtede at godkende budgetterne, og både skoleledere og lærerforening har slået alarm som følge af et samlet underskud på kommunens folkeskoler på 112 millioner kroner.
Flere forældre til børn med skolevægring går til klagenævnet Antallet af sager om børn, som ikke kommer i skole, stiger fortsat i Klagenævnet for Specialundervisning. I 2023 udgjorde de 21 procent af folkeskolesagerne, mens de årene forinden lå på mellem 14 og 18 procent. I de fleste tilfælde har eleven autisme.
Skolelederne om skoleaftalen: "Vi får ikke det, der skal til" Der er både gode elementer og mindre gode elementer i den nye politiske aftale om folkeskolen, siger skoleledernes formand, som samtidig understreger, at det bliver svært at indfri ambitionerne uden ekstra penge.
Naturfagslærer gennemgår folkeskoleaftalen: Det er tragisk, at natur/teknologi skal fylde så lidt i indskolingen Faglig rådgiver Mette Mellerup har kigget på delene om naturfagene i den nye folkeskoleaftale. Flere steder bekymrer teksten hende. Mette Mellerup
Dybt skuffet lærerformand: Politikerne lukker øjnene for det vigtigste Økonomien i dagens folkeskoleforlig er fuldstændig urealistisk, siger Gordon Ørskov Madsen og bebrejder forligskredsen, at man ikke tager livtag med de allerstørste udfordringer i folkeskolen.
Lærer bag nødråb: Derfor skrev jeg til Tesfaye De vilkår, som lærere skal undervise under, har nået et ”kritisk lavpunkt”, skriver lærer Mette Kit Kinnerup i et åbent brev til undervisningsministeren. Hun giver 11 konkrete råd til, hvad han kan gøre for at forbedre vilkårene.
Nødråb fra folkeskolelærer til Mattias Tesfaye: Elevernes trivsel og faglige indlæring er i frit fald Det er tvingende nødvendigt, at folkeskolen får tiltrængt løft, skriver lærer Mette Kit Kinnerup i et åbent brev til Mattias Tesfaye. Hvis det ikke sker, vil konsekvenserne være uoverskuelige for lærerne og eleverne. Mette Kit Kinnerup
Nu kommer klagerne over 'mellemformer': Bruges til elever med behov for specialklasse Klagenævnet for Specialundervisning ser nu sager med elever, som er endt med at tilbringe en overvejende del af tiden i en holdbaseret såkaldt 'mellemform', selv om de er visiteret til støtte i almenklassen. Ekspert kalder det en indbygget risiko, som skoler skal være bevidste om.
Odenses borgmester: Folkeskolen bliver min vigtigste prioritet i den kommende tid Lærermangel, flere elever i specialtilbud og alt for mange krav presser i dag folkeskolens økonomi og dens lærere alt for meget. Derfor skal folkeskolen have et mærkbart løft, lover Odenses borgmester. Peter Rahbæk Juel
'Mellemformer': Billigere specialtilbud virker - men der er ikke råd til pladser nok Mellemformer kan føre til et stort fagligt og socialt udbytte for en del elever med særlige behov, vurderer lærere, pædagoger, skoleledere og eleverne selv i en ny undersøgelse. To ud af tre ledere siger, at de ikke har råd til nok mellemformer.
Ny bog guider lærere til at inkludere elever med ADHD For knap tre år siden åbnede Aarhus Kommune den første Nest-klasse for elever med ADHD. Den tilknyttede PPR-psykolog har skrevet en bog om, hvordan lærere og pædagoger ud fra otte kerneudfordringer hos eleverne kan skabe en inkluderende praksis.
Lærer på behandlingshjem: Sådan skaber jeg tryghed for mine elever Eleverne skal opleve at lærerne kan holde til dem, uanset hvor uhensigtsmæssigt de nogle gange opfører sig. Først når trygheden mellem lærer og elev er etableret, kan den egentlige udvikling begynde, skriver Gry Houmann.
11 spørgsmål kan bane vej til bedre skolegang for elever med behov for særlig støtte Elever med særlige støttebehov, forældre og fagprofessionelle har sammen identificeret 11 spørgsmål, der mangler forskersvar på, hvis skolegangen for elever med særlige støttebehov i almenskolen skal forbedres. Et af dem handler om tolærerordninger.
Lærer: Jeg ønsker ikke at smide børn ud af folkeskolen. Men der er ikke plads til alt i det almene tilbud Borup Skole er langtfra den eneste folkeskole, der har oplevet overgreb mellem elever. I sådanne tilfælde må hensynet til den enkelte elev ikke veje tungere end hensynet til klassefællesskabet, mener lærer Morten Korsbakke. Morten Korsbakke
Forskere: Sådan giver vi børn oplevelsen af at høre til i skolen Skolen skal prioritere stærke børnefællesskaber, relationer mellem børn og leg. Det kan skabe et miljø, der ikke kun fremmer trivsel, men også understøtter inklusion. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som tre forskere fremlægger i dagens debatindlæg. Anne Marie Villumsen Thomas Engsig Ida Skytte Jakobsen
Raahauge: Inklusion - du bærer nederlag i dit navn Som de fleste andre topstyringshurraord er skolers, læreres og elevers nederlag inkluderet i INKLUSION. Jens Raahauge
Lærere: Nej, Tesfaye, det er ikke vores undervisning, der er røvkedelig - det er skolens rammer Undervisningsministeren vil inkludere flere børn i folkeskolen ved at bekæmpe "røvkedelig" undervisning. Men han glemmer de røvkedelige årsager til, at inklusionen slår fejl, skriver to lærere i et åbent brev til ministeren. Rikke Johansen Jessica Uebelin
Forsker: Derfor kæmper Danmark med inklusion Der er brug for mere overskud på både skoler og hos kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning. Det kræver et stabilt støttesystem på alle niveauer, lyder det fra områdechef hos Eva Lise Tingleff Nielsen.
Niels Christian Sauer: Inklusionsmiraklet i Lillehammer holder ikke vand I Lillehammer har man nedlagt alle specialskoler og angiveligt inkluderet alle børn i almenskolen. Danske skolefolk og politikere valfarter til den norske by og kommer hjem med julelys i øjnene. Men de skulle nok have spist brød til. Niels Chr. Sauer
Det kan Danmark lære af norsk inklusionssucces 100 procent inklusion i danske skoler er ikke et realistisk mål, men der er grund til at være nysgerrig på, hvordan en norsk kommune formår at inkludere alle elever i almenskolen, lyder det fra flere parter omkring skolen.
Lillehammer har 100 procent inklusion Den norske kommune sløjfede i 2014 sine specialtilbud og inkluderer i dag alle elever i almenskolen. Siden er elevernes læseresultater forbedret markant, så de nu er blandt de bedste læsere i landet. Det har fået danske skolefolk til at valfarte til Norge.
Skoleledere: Vi løser ikke problemerne med inklusion ved at rulle snuptagsløsninger ud over hele landet Selv om mellemformer ofte bruges i forsøget på at få udfordrede elever til at trives inden for almenområdet, er de ikke nødvendigvis svaret - for ingen ved, om de virker, skriver to skoleledere. Jonas Fisker Gitte Rasmussen
Minister: Flere skal inkluderes i almenskolen, men ikke alle Nye læreplaner med rum til undervisning, der er mindre 'røvkedelig' er en af vejene til mere inklusion, mener Mattias Tesfaye, der ikke havde pengeløfter med på KL’s Børn & Unge Topmøde i dag.
Topmøde i dag: KL vil inkludere flere elever i folkeskolen I 2012 vedtog politikerne, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i folkeskolens almindelige klasser. I 2016 skrottede de målsætningen igen. Siden er antallet af elever i specialtilbud steget. Nu skal flere børn tilbage til normalundervisningen, lyder det fra KL, som i dag holder Børn- & Unge Topmøde om 'fællesskaber'.
Forskning: Kugleveste hjælper urolige elever De forstyrrer undervisningen, har svært ved at være med i frikvarteret og sidder ofte alene eller skærmet i klassen. Men en såkaldt kuglevest kan give eleverne med sansesøgende adfærd mere tro på deres faglige evner og hjælpe dem ind i klassefællesskabet, konkluderer en ny ph.d.-afhandling.
Lærer: Vi kan ikke leve med pacificerede kassebørn I dag pacificeres for mange børn i danske skoler i noget, der mest af alt minder om menneskelige hundehuse. Det kan vi ikke være bekendt. I stedet har eleverne krav på at blive inkluderet i klassens fællesskab, mener lærer Morten Korsbakke. Morten Korsbakke
Her er den mest læste debat i efteråret 2023 Hvordan griber vi bedst trivselskrisen an? Er respekten mellem lærere og elever høj nok? Og hvad kan vi gøre for at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne? Det er nogle af de spørgsmål, som har optaget Folkeskolens læsere mest i det seneste halvår. Her får du de 10 mest læste debatter - og hele tre regnestykker. Redaktionen, Folkeskolen
Landsbyskolen har overskud til alle børn Eltang Skole visiterer kun sjældent til specialtilbud, men tænker i stedet i alternative løsninger for at kunne rumme alle børn. Det har gjort, at mange vælger den lille landsbyskole til, selv om de bor uden for distriktet.
Folkeskolens leder: Lyst til at lære Lærerne på Vestskolen i Odder tilpasser eksamen til elever med særlige behov. På Eltang Skole er man så god til at rumme alle børn, at de valfarter til den lille landsbyskole. Men god inklusion kræver friere rammer. Andreas Marckmann Andreassen
Smilla blev løftet fra 02 til 12: Her får elever en assistent med til prøverne Elever, som går til prøve på særlige vilkår på Vestskolen, får hjælp af lærere og vejledere med at skabe overblik og struktur, og under selve prøven står en assistent klar med mental opbakning og en tur ud i den friske luft.
Nye anbefalinger til ADHD eller autisme rækker ind i skolen Flere med diagnoser og et nyt system fra WHO til at klassificere helbredstilstande fører nu til syv konkrete anbefalinger til blandt andre lærere og psykologer, som arbejder med børn og unge med ADHD eller autisme. Skoler kan bruge anbefalingerne til at vurdere deres indsats.
Konsulent: Skoler forsømmer at overføre udbyttet af mellemformer til stamklassen Skoler mangler ofte en procedure for, at lærerteamet kortlægger stamklassens sociale og læringsmæssige trivsel, når en elev kommer i mellemform. Det gør det svært at skabe overførselsværdi for eleven, siger privatpraktiserende pædagogisk konsulent.
SF: Vi kan hverken spare os til den bedre inklusion eller bedre specialskoler Udgifterne til specialskoleområdet vokser, men løsningen på de øgede udgifter er ikke at inkludere flere specialskoleelever i de almindelige klasser, mener tre medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation for SF. Løsningen er i stedet at investere i skolerne og deres ansatte. Klaus Mygind Yilmaz Yildiz Rasmus Steenberger
Anbefalelsesværdig og praksisnær bog om co-teaching i en dansk skolekontekst Bogen forholder sig teoretisk og forskningsbaseret til begrebet co-teaching, men er primært en praksisnær og grundig håndbog i brugen af co-teaching i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i skolen. Christina Krolmer
Lærer: På én og samme tid er jeg klasselærer, pædagog, tolk, socialrådgiver, sundhedsplejerske, sygeplejerske, læge og sosuassistent Ordet inklusion nævnes ingen steder i regeringens skoleudspil. Det er åbenbart ikke længere aktuelt – medmindre man er elev, forælder, pædagog eller lærer i folkeskolen, lyder det fra lærer Mia Lodberg. Mia Lodberg
Lærere viste deres co-teaching frem for ministeren: "Vi har nemmere ved at nå ind til kernen" Co-teaching er vejen frem, hvis vi skal inkludere flere børn i den almindelige undervisning. Sådan lød det fra en begejstret minister efter at have besøgt en skole med gode erfaringer. "Det er en fuldstændig forandring af lærerrollen", lød det fra Tesfaye.
DLF med i fælles opråb for en mere inkluderende skole Lærerformand Gordon Ørskov appellerer til, at man investerer i bl.a. co-teaching for at rumme flere børn i den almindelige folkeskole. Danske Handicaporganisationer og skolens parter har i fællesskab opsat fem pejlemærker.
Lærerens fortrampede stier og mangel på udveje Engang drev lærerne i høj grad samfundet - nu er det samfundet, der driver med lærerne. Virkeligheden til forhandling del 4! Erik Rene Nielsen
Lærer: Hvis jeg kunne, ville jeg skrive en underretning på vores politikere Flere og flere elever bliver inkluderet i skolen, og rigtig mange af dem skulle aldrig være sat i en almindelig folkeskole. Det går ud over samtlige børn, og politikerne burde snart få frataget ansvaret for skolen, skriver lærer Anne Dræby Lünell i dagens debatindlæg. Anne Dræby Lünell
Tidligere PPR-formand vil bruge kommende skolepsykologer til at styrke de to yngste årgange I et åbent brev til to ministre stiller tidligere mangeårig PPR-formand Bjarne Nielsen to konkrete forslag til, at hvordan lærere med en psykologfaglig uddannelse kan styrke undervisningsmiljøet i den enkelte klasse, så flere elever kan inkluderes.
Tesfaye afviser reformbesparelse, men "vi bruger mindre på læreres forberedelsestid" Mattias Tesfaye var dagen efter præstationen af regeringens skoleudspil i samråd om kommunernes besparelser på folkeskolen. Her var skolens økonomiske tal til diskussion. Ministeren pegede på, at tolærertimer har gjort timeprisen højere, mens reduktionen af lærernes forberedelsestid har gjort prisen billigere.
Tesfaye beroliger Lotte Rod: Regeringen vil ikke spare på specialundervisning Det bekymrer radikale Lotte Rod, at statsministeren sagde i sin åbningstale, at folkeskolen bruger for mange penge på specialundervisning. Undervisningsministeren afviser, at regeringen vil skære i specialundervisning, men flere af pengene skal bruges i almenskolen.
Lærernes formand: Regeringen overser folkeskolens allerstørste problem Der er mange gode ambitioner i regeringens skoleudspil. Men ideerne bliver svære at føre ud i livet, så længe politikerne ikke finder investeringer til at løse inklusionsproblemerne, mener lærernes formand.
Nyt nationalt center samler PPR-forskningen Forskningskræfter på tværs af danske universiteter og professionshøjskoler samles i nyt, nationalt forskningscenter fra 1. december.
Skoleprojekt: Det nytter at give lærere redskaber til at inkludere elever i idræt og bevægelse Det treårige skoleprojekt Bevægelse for alle har haft succes med at give lærere og pædagoger viden og redskaber til at inkludere børn med særlige behov i idræt og bevægelse. Det er sket gennem udviklingen af en aktivitetsdatabase og en kursusmodel.
Ligemageri kan virke stik mod hensigten Laila Lagermanns Socialt retfærdig pædagogik er velegnet pensum for lærerstuderende. Bogen giver et godt indblik i, hvordan man kan arbejde med en normbevidst pædagogik og sikre en højere grad af sensitivitet overfor børns forskellige forudsætninger for at deltage i skolens arbejde og sociale fællesskab Ove Christensen
Endelig blev specialpædagogik et fag igen! Jeg har som specialklasselærer undret mig over, at linjefaget i specialpædagogik blev afskaffet i forbindelse med skolereformen og loven om inklusion. Men nu er linjefaget heldigvis tilbage. Bogen her leverer en forståelse for feltet historisk, pædagogisk, didaktik med mere. Så som lærebog gør den det godt. Flemming Platz
Martin Lidegaard: Ordentlig inklusion kræver flere investeringer i næste generation Der er behov for en ny generationskontrakt, skriver De Radikales leder, Martin Lidegaard, i sin nye bog. I dagens debatindlæg uddyber han sine tanker om skolen, hvor lærere skal have mulighed for mere efteruddannelse, og de studerendes praktik skal være både længere og mere fagligt fokuseret. Martin Lidegaard
Har vi råd til skattelettelser, når skolernes økonomi bløder? Ja, mener undervisningsministeren. Der er både råd til skattelettelser og flere penge til folkeskolen, siger Mattias Tesfaye efter kritik fra Lærerforeningens formand.