”Lærerfaglighed, inklusion og differentiering – Pædagogiske lektionsstudier i praksis” har til formål at inspirere kommende lærere og lærere, der arbejder i folkeskolen, til at arbejde kritisk med inklusion og undervisningsdifferentiering og til at udvikle praksis med pædagogiske lektionsstudier. Udgangspunktet er et toårigt forskningsprojekt med fokus på læreres undervisningspraksis i to klasserum på en københavnsk folkeskole. Her har to forskere samarbejdet tæt med et par lærerteam om en forståelse af og udvikling af praksis ud fra de to dimensioner: inkludering og differentiering. Målgruppen er primært lærerstuderende samt lærere og pædagoger, der arbejder i skolen.

Bogens afsæt tages i en introduktion og læsevejledning. Herefter følger tre hoveddele med to kapitler i hver. Første del giver et historisk tilbageblik på inkludering, differentiering og god undervisning. Anden del tager afsæt i kernebegreberne lærerfaglighed og børns deltagelsesbetingelser. Den sidste del omhandler undervisningsudvikling i team med forskningsmetoden ”lektionsstudier" og det afsluttende kapitel en opsamling med konkrete forslag samt anbefalinger til udvikling af skolen og undervisningen. Her peger forskerne på, at inklusion og differentiering kan understøttes ved flerfagligt samarbejde, systematisk teamrefleksion med afsæt i kritiske analyser af undervisning med henblik på udvikling af denne.

Bagerst i bogen findes bilag med metoder og tilgange bag forskningsprojektet samt flere skabeloner i form af elevspørgeskemaer til brug i klasserne.

”Lærerfaglighed, inklusion og differentiering – Pædagogiske lektionsstudier i praksis” er selv for den hurtige læser næppe læst på en eftermiddag. For mit vedkommende krævede flere passager og afsnit genlæsninger. Det hjalp mig, at bogen indeholder røde tekstbokse, der forklarer centrale begreber og teorier med referencer til videre studium.

Når det er sagt, så havde jeg som lærer mange ahaoplevelser undervejs i bogen. Særligt spændende og relevante fandt jeg kapitlerne omhandlende børns deltagelsesmuligheder, indflydelse og medbestemmelse i undervisning, ligesom lektionsstudier af egen og kollegers praksis også kunne være et interessant tiltag. Og så fik jeg introduceret flere nye begreber, for eksempel ”inklusionsstøttende materialitet”, som skal udforskes i praksis.

For den lærerstuderende kan den forskningsbaserede viden danne grundlag for interessante refleksioner og diskussioner, da flere kapitler afrundes med praksisspørgsmål til studiegrupper og lærerteam. Og sidst, men ikke mindst, er det sympatisk, at forfatterne anerkender det krydspres og de dilemmaer, lærere og pædagoger står over for i den daglige praksis i folkeskolen, som kan gøre det svært overhovedet at nå i mål selv for den dygtige lærer. Bogen er hermed anbefalet!