"Praktikbogen" kalder sig selv en studiebog – og det er rigtigt, og endda en spændende studiebog. Hvis man forestiller sig, at "Praktikbogen" følger de studerende igennem uddannelsen, vil kombinationen af dens teoretiske maggiterninger og autentiske praksisfortællinger - måske - kunne skabe den transfer, som vi taler så meget om i uddannelser, hvor teori og praksis skal kobles og alligevel holdes adskilt. Er bogen dermed ”the missing link”? Tilbyder den en gylden mulighed for både studerende, læreruddannere og praktikvejledere for at planlægge praktikken, så den opfylder hensigten, nemlig at styrke de studerende i at arbejde på et tilstrækkeligt robust akademisk niveau igennem uddannelsen og forstå sammenhængen med det konkrete lærerarbejde i skolen?

Mit svar er ja, bestemt. Og det skyldes først og fremmest bogens struktur, som er ganske fast uden at blive kedelig: Praksisfortællinger bygget op som cases med elever, studerende, problemstillinger. Man ser situationen for sig: Hmmm, hvad er på spil? Så tager temaet form med en kortfattet gennemgang af centrale teoretiske begreber, og temaets dna fremstår endnu tydeligere for læseren med den hjælp, det er, at forfatterne lægger en historisk og samfundsmæssig vinkel på. De korte teoriafsnit nødvendiggør en referenceliste efter hvert tema, hvilket også findes. Betydning for praksis er et tilbagevendende afsnit, hvor didaktiske bud på opløsning af casens dilemma nogle gange refererer til den konkrete situation i casen, andre gange løftes problemstillingen op til en generel opgave for læreren.

Forfatterne søger - på den gode måde - at presse de studerende et niveau højere og ud over den konkrete case ved at anlægge et kritisk perspektiv med dilemmaer og problemstillinger, som ikke kan fikses med snuptagsløsninger. Som eksempel kan nævnes afsnittet om konflikthåndtering og mobning, hvor forfatterne, efter at have beskrevet det øgede fokus på effekt i skolen, skriver: ”Man kan argumentere for, at trivsel er en forudsætning for en effektiviseret undervisning og et øget læringspotentiale, men samtidig skal man være varsom med at anskue arbejdet med klassens sociale trivsel udelukkende som et middel til at nå et mål, nemlig læringsudbytte”.

Således forstyrret har man behov for refleksion og fordybelse. Bogen tilbyder et stort udvalg af øvelser beregnet på før og under praktikken, og henvendelsen ”I skal undersøge hvordan…” formidler et budskab om, at studerende og kolleger har brug for hinanden i analyse- og refleksionsprocesser.

Man kan spørge, hvorfor bogen ikke har medtaget refleksionsøvelser beregnet på efterpraktikken? Hvis eksamen forstås som endestation for de studerendes eftertænksomhed, så risikerer vi at miste praktikken som uddannelsens pulsslag, det sted, hvor de studerendes transfer-refleksionsprocesser henter liv og gør dem sultne på mere viden.

Forfatterne overlader hermed til læreruddannerne at planlægge overgange mellem uddannelsens moduler, så de studerendes oplevelser og iagttagelser af egen og andres praksis kan give stof til dybere refleksion til brug i uddannelsens øvrige undervisningsmoduler.

Bogen rummer et velassorteret metodeafsnit til undersøgelse af praksis, som man kunne ønske også lærerne i folkeskolen havde tid og mulighed for at lade sig inspirere af i en tid, hvor struktur og systematik er blevet skolens buzzwords.