”Inklusion – Den inklusionskompetente lærer, pædagog og elev” henvender sig til pædagog- og lærerstuderende, studerende på master- og diplomuddannelser og andre, ”der arbejder professionelt med inklusion”. Efter en indledning beskrives udviklingen fra segregering til inklusion. Herefter udfoldes og diskuteres bogens tre hovedpointer: At inklusion er et paradoksalt begreb, da det kan indebære eksklusion fra et andet fællesskab. At inklusion forudsætter inklusionskompetencer, ikke kun hos lærere og pædagoger, men også hos de elever, der skal inkluderes eller inkludere andre. Og sidst, men ikke mindst: At forholdet mellem inklusion og eksklusion altid må være et både-og, da ”individer for at opretholde deres individualitet altid må stå uden for det fællesskab, de indgår i …”.

Med afsæt i systemteorien gives man som læser mulighed for at anskue og gøre inklusion operationelt. Man præsenteres eksempelvis for ”inklusionstyper”, ”inklusionsfællesskaber” og ”inklusionsgrader” samt forslag til opstilling af kundskabs-, færdigheds- og dannelsesmål for elever med inklusion for øje. Bogen indeholder også en omfattende litteraturliste og et emneregister.

Fagligt velfunderet på nyeste forskning er bogen tydeligvis, ligesom den er velskrevet. Forfatterne forholder sig heldigvis realistisk til grænser for inklusion og eksklusion i praksis. Nyt for mig var især kapitlet om den inklusionskompetente elev, hvilket kan åbne op for flere interessante perspektiver og handlemuligheder i praksis. Så skulle forfatterne beslutte sig for at skrive en uddybende bog med afsæt i dette, har de hermed deres første læser. Så en varm anbefaling herfra.