Overgangen fra barndom til voksenliv er besværlig for de fleste. Det er i den periode, vi former vores identitet og løsriver os fra vore forældre. Men for unge med autismespektrumforstyrrelse er denne overgang sværere end for andre, da det at opbygge en tydelig identitet og selvstændighed kan være en livslang udfordring.

Bogen her henvender sig til voksne med relationer til unge med autisme, men kan også læses af unge, da den er bygget op omkring 12 samtaler med unge med autisme. Samtalerne er bygget op om fire temaer, der belyser de tanker og udfordringer, som de står over for: selvopfattelse og selvindsigt, venskab og samspil, kærester og kroppen samt håb og drømme.

Da unge med autisme typisk har en form for forlænget barndom og ungdom, kan nogle af temaerne have mere eller mindre relevans. Nogle vil mest genkende sig selv i de temaer, der omhandler angst, andre kan måske se sig selv i ensomheden eller i de bristede håb om et familieliv og erhvervskarriere. Men vigtigst er det, at denne bog findes, fordi den giver de voksne – lærere som forældre - et unikt indblik i, hvad de unge ofte er tavse omkring. Bogen kan også bruges som opslagsværk og til trøst i de perioder, hvor livet føles svært.

Det er en meget sober og nuanceret interviewbog, som jeg tror rigtig mange vil blive glade for. Jeg så oven i købet en ung mand med autisme skrive på Facebook, at det var den bedste bog, han nogensinde havde læst. Større ros kan en bog vist ikke få.

Alle interview er godkendt af de unge selv og er alle gjort anonyme, så de følsomme oplysninger forbliver fortrolige. På den måde har de unge kunnet føle sig frie til at kunne forklare sig ærligt og grundigt, så det kan give faglig inspiration til, hvordan de voksne omkring de unge kan støtte dem så godt som muligt.

Vi har alle brug for håb, og mit håb er, at denne bog vil blive tilgængelig for så mange som muligt, ikke mindst for de erhvervsvejledere, der skal råde de unge om STU (særligt tilrettelagt uddannelse), og at de unge må få så lang en skolegang, som de har behov for. Man kan frygte, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de unge med særlige behov, når alt skal kunne klares på tre år. Mange af de unge er først blevet skolemodne, når grundskolen er forbi. Svært bliver det også at forklare det for dem, der giver lov til mere støtte i uddannelsessystemet, når de unge er så uselvstændige og ikke selv kan eller tør formulere det over for fremmede.

Det er vigtigt at huske på, at unge med autisme har en forstyrret og forsinket udvikling på nogle områder og i forskellige grader, men deres udvikling er ikke gået i stå.