Praksisfortællinger er korte beretninger af lærere om situationer fra hverdagen i klasserummet. I bogen giver forfatteren konkrete metodiske anvisninger og inspiration til, hvordan lærerne kan gribe det an. Kort fortalt drejer det sig om at lære at skrive enkle fortællinger med en indledning, en midte og en afslutning. Fortællingerne skal gå tæt på egen praksis, indfange dagligdags oplevelser og dilemmaer, som bagefter kan bearbejdes i lærerteamet.

Forfatteren argumenterer for, at det er nødvendigt, at lærere udvikler deres faglige selvforståelse og professionelle tilgang til praksis, når skolen fremover skal inkludere langt flere elever. Hun har i sit forskningsprojekt fulgt elever diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse i fire forskellige læringsmiljøer, henholdsvis folkeskole, specialklasse, specialskole og lilleskole.

I bogens centrale kapitler er der eksemplariske praksisfortællinger fra de forskellige læringsmiljøer, som hun analyserer grundigt og gennemskueligt, og hvor hun viser, hvilke udfordringer og muligheder der ligger i en inkluderende praksis. Det er inspirerende læsning, blandt andet fordi fortællingerne er velvalgte og godt fortalt.

Vigtige nøglebegreber i bogen er situeret professionalisme og procesdidaktik. Det drejer sig om den professionalisme, der udfolder sig i konkrete situationer, og en didaktik, der handler om samspilsprocesser mellem lærere og elever. Og det er en vigtig pointe i bogens optik, at omdrejningspunktet i det pædagogiske udviklingsarbejde er lærerens egen praksis og ikke teorier og færdige manualer og metodiske anvisninger. Lærerne skal selv gennem arbejdet med praksisfortællinger identificere, analysere og udvikle konkrete undervisningssituationer med henblik på at kunne håndtere komplicerede læringssituationer.

Bogen er overskuelig og systematisk med mange gode eksempler. Den vil derfor kunne bruges både i efteruddannelsen, i studiekredsarbejde eller i læreruddannelsens nye specialpædagogiske modul, der fremover bliver obligatorisk for alle lærerstuderende. Med den enorme opgave, der venter lærerne i de kommende år, bidrager bogen til en kompetent professionalisering af det specialpædagogiske arbejde i skolen. Og vel at mærke en kompetenceudvikling, der er forankret i læreres egen praksis og ikke i færdige grydeklare pædagogiske opskrifter og koncepter.