Bogen er meget aktuel, nu hvor der er fokus på, at vi skal klare os i konkurrencesamfundet, rating af skoler, testkulturen og den nye skolereform. Men inklusionsprojektet bliver ifølge forfatteren problematisk i forhold til konkurrencesamfundet og dennes diskurs.

For børn og unge med særlige behov skal have hjælp til at udfolde deres potentialer i konkurrencesamfundet. Det er ifølge forfatteren op til skolelederen og læreren at hjælpe til med inklusionsprojektet, så de kan det. Det skal ske via specialpædagogikkens metoder, forskellige undervisningstrategier og undervisningsformer. Barnet anerkendes hermed som en ligeværdig deltager i fællesskabet. Det er ikke barnet, der skal tilpasse sig, det er skolen, der skal tilpasse sig barnet.

Det er dog ikke uden problematikker, da der skal gøres op med et psykosocialt paradigme, hvor det er eleven, der er problemet og traditionelt ekskluderes til et specialklassetilbud. Forfatteren pointerer her, at det er et spænd mellem inklusionsperspektivet, som befinder sig mellem idealet om inklusion og realiteternes verden i konkurrencesamfundet. Inklusion er ikke konkurrence, men er i stedet de menneskelige værdier som fællesskab og forskellighed. I den politiske/økonomiske diskurs og konkurrencesamfundet skal borgeren udfylde sin pligt. Konkurrencesamfundet har en vurderende og testende tilgang til børn og unge. Det er direkte det modsatte af anerkendelse, så fundamentet for inklusion er allerede her problematisk.

Der er i bogen gode bud på, hvordan vi kan forstå børn med ADHD, og hvordan vi kan få børn med særlige behov generelt til at navigere i spændet mellem inklusion og konkurrencesamfund, for eksempel Barbara Fredricksons Broaden and build-teori, som handler om, hvordan man tænker og fortolker virkeligheden, positivt eller negativt. Positivitet er netop en vigtig tilgang til håndtering af livet, og hermed lærer eleven at blive robust.

Kaj Struves bog er ambitiøs og velskrevet, men er samtidig en stor mundfuld, da hans tilgang til emnet om inklusion og specialpædagogik er omfattende. Teksten er velskrevet, og der er mange gode input til refleksion over praksis. Især når han perspektiverer specialpædagogikken med samfundsmæssige og historiske briller. Så til et overblik og til inspiration er der meget at hente. Dermed er det en bog til at få et overblik over et komplekst område og ikke en brugsbog som sådan til daglig praksis.