"Man skal gøre ligesom de franske landmænd i Toulouse - ind med de store traktorer på Rådhuspladsen. Musiklærerne er alt for civiliserede - de skal være vrede", siger forfatter og formidler Casper Rongsted (th.) Han udgav i august 2011 bogen 'Ud af Musikken - Sådan forklarer man musik for en kat' sammen med jazzsaxofonist Benjamin Koppel (tv.)

Forfattere: Sæt musikfaget i spin

Musikfaget har et uforløst potentiale, men ingen taler om det i offentligheden. Fagets lærere burde ansætte en spindoktor og tage styringen fra politikerne. Sådan lyder budskabet fra Benjamin Koppel og Casper Rongsted, der kæmper for musikkens rolle i skolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det sværeste, du kan tage på læreruddannelsen, det er musik. Jeg mener, musiklærerne burde ansætte en rigtig dygtig spindoktor. Så kunne man trække en to-tre undersøgelser frem og sige: 'Kære venner, I snakker om inklusion. Kjeld Fredens kan påvise, at musikfaget virker i inklusion. Kære venner, det er den vej, vi skal gå'. Lærerne får kun den overskrift frem ved at hamre på døren til de store medier, så politikerne bliver klar over, at man har svigtet musikfaget de sidste 30 år", siger den læreruddannede coach og formidler Casper Rongsted.

"Man skal gøre ligesom de franske landmænd i Toulouse - ind med de store traktorer på Rådhuspladsen. Musiklærerne er alt for civiliserede - de skal være vrede", tilføjer han.

Den nemme løsning For godt et år siden skrev Casper Rongsted og jazzsaxofonist Benjamin Koppel bogen 'Ud af Musikken - Sådan forklarer man musik for en kat'. En af bogens pointer er, at musikken kan række ud over sig selv og blive til et redskab, et værktøj, som også læringsprocesser kan nyde godt af. Casper Rongsted forstår dog godt, hvis musikkens fordele og potentialer ikke altid slår igennem i debatten om folkeskolens kerneværdier.

"Det er meget svært for musiklærerne og musikerne at råbe politikerne op. Der er de simpelthen ikke dygtige nok. Der er så meget forskning, der viser, hvad musikken gør. Alene på det fysiske plan får du foræret mere ilt til hjernen og kroppen og bliver skarpere til at lære. Det kan godt måles, men det er med nogle mere avancerede metoder, end der bliver brugt i skolen lige nu", siger Casper Rongsted.

"Så når du som politiker skal nå frem til, hvilke fag du skal fortælle dine vælgere, at deres børn skal have, så er det ikke ud fra forskning, men ud fra: 'Hvad tror jeg, mine vælgere kan fatte?' De kan fatte, hvis du siger dansk, matematik og engelsk. Ikke musik og kreativitet. Det værste, der kan ske, det er, at politikerne får lov til at bestemme, hvad der bliver undervist i".

R-E-S-P-E-C-T Det er en underdrivelse at sige, at musikken ligger hjertet nær hos de to herrer. Som professionel jazzsaxofonist og komponist har Benjamin Koppel haft musik som sin gennemgående puls hele livet. Han er ikke i tvivl om, at musik og dermed musikfaget kan tilbyde noget, som ingen andre kunstarter kan hamle op med.

"Musikken kan tale direkte til og fra menneskers følelsesliv på tværs af alt. Det er en universel kommunikationsform, som alle mennesker har et forhold til", siger Benjamin Koppel.

Alligevel oplever han en stor mangel i det politiske systems syn på dagens musiklærere - anerkendelse. Og det smitter af på lærerne, mener han.

"Der er en manglende anerkendelse fra politisk hånd om, hvor vigtig musik og kreativitet er. Ligesom dårlig ledelse gennemsyrer en skole, så sker det også i samfundet. Den manglende anerkendelse gør det svært for de mennesker, der rent faktisk prøver at gøre noget. Det ender med at blive på trods, og det er et virkeligt dårligt udgangspunkt", siger han.

Det kreative rum Beder man de to herrer udpege, hvad det helt præcist er, musikken kan bidrage med i indlæringen ud over en omgang iltende hjernedans, stiller de sig hurtigt i kø for at svare. Casper Rongsted har især fokus på det inklusionsmæssige aspekt. Musikken er et rum med højt til loftet, mener han. Der er plads til uro i en ellers stillesiddende skolehverdag. Det hænger også sammen med fantasien, siger Benjamin Koppel.

"I en musiktime kan man pludselig finde ud af, at man ikke er så mærkelig, som man følte sig i dansktimen. Musikken kan også hjælpe eleverne med at lære at komme ind i deres eget koncentrationsrum. Musikken har den dobbelthed i sig", siger han.

"Dog er der ingen nemme løsninger. Alligevel er det vores klare overbevisning, at musik har synapser til næsten alle andre dele af tilværelsen, så ikke at beskæftige sig med musik er at fraskrive sig en lang række muligheder for at lære at lære. Men du bliver ikke bedre til den store tabel, fordi du hører Beethoven".

Powered by Labrador CMS