En typisk nutidig bog om inklusion belyser overordnede emner om børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Hvad er diagnosen, og hvilke problemstillinger medfører den i praksis?

Denne bog er anderledes. Temaet er specifikt læsning! Hvordan kan elever med opmærksomhedsforstyrrelser opfylde skolens fælles mål? Bogen tager udgangspunkt i, hvad det er, der virker, og hvilke metoder vi skal bruge for at lykkes med inklusion.

Bogen tager emnet med undervisningsdifferentiering op og har udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings Fælles Mål. Det beskrives meget konkret, med udgangspunkt i skemaer og spørgeark, hvordan der for eksempel laves en struktur for eleverne, som har henholdsvis autistiske træk (børn, der ikke kan komme i gang) og eksekutive problemer (børn, der godt kan komme i gang, men sjældent fuldender). Læreren guides gennem bogens cases til, hvordan der kan differentieres og gruppeinddeles. De ark, der anvendes til dette, kan downloades på www.dafolo.dk/inkluderende.

Et interessant aspekt, som bogen præsenterer, og som perspektiverer den testkultur og ranglistefokus, der er for tiden, er, hvad det egentlig er, vi måler ved for eksempel testene OS64, SL120 med flere. Testene måler måske bare, hvor barnet med ADHD har svært ved at koncentrere sig. Altså er opmærksomhedsforstyrret. Så testene måler derfor ikke læse- og skriveudvikling. Bogen foreslår derfor, at der arbejdes med evaluering af elevens potentiale ud fra observationer. Kan – kan næsten – kan ikke. Den mere kvalitative evaluering måler elevernes evne til at få ideer, planlægge, udføre, vurdere og justere.

Efter en overordnet gennemgang tager kapitlerne 6, 7 og 8 de enkelte trin op: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Her anvendes de skabeloner og den viden, der er blevet præsenteret. På den led bliver bogen direkte brugbar til det klassetrin, man har på sin skole. Så bogen hænger sammen kronologisk, og det præsenterede konkretiseres i forhold til praksis. Det er en praksisnær bog, der med både præsentation af en god handicapforståelse og konkrete anvisninger til praksis er anbefalelsesværdig.

Men mon det er realistisk, uden hjælp og støtte, at inkludere fire-seks elever med eksekutive vanskeligheder, som casene lægger op til? Det er en stor opgave at løfte at kunne differentiere så meget, samtidig med at de fysiske rum på landets skoler er, som de er. Men omvendt er det den politiske diskurs, som bogen har fraskrevet sig som område i indledningen. Det rejser derfor herfra spørgsmålet om, hvilke ekstra resurser klassen skal tilføres.