Næsten halvdelen af kommunerne skruer ned for budgetterne til specialskoler og specialklasser i 2013, som er første hele budgetår med den nye inklusionslovgivning. Men pengene følger tilsyneladende ikke med eleverne over i den almindelige folkeskole. I fire ud af ti kommuner bliver der sparet på støtte til børn med særlige behov, der går i almindelige skoleklasser. Kun i fire procent af kommunerne satser man ekstra resurser på inklusionen.

Forskningen slår fast: Inklusion kan styrke alle børn

Oplysningerne stammer fra DLF's kredse, som bygger dem på enten indgåede budgetforlig eller en vurdering af næste års budget.

"Ministeren har gang på gang sagt, at inklusionen ikke er en spareøvelse. Ideen var større faglighed til alle elever. Men hvis man skal give en kvalificeret undervisning til en elev med fx asperger, så er der brug for nogle to-lærer-ordninger ind i mellem,  lærerne kan have brug for supervision og for at kunne få hjælp af et resrusecenter. Vi bakker op om inklusionen, men der er også nogle politikere, der må tage et ansvar for, at ordene bliver fulgt op af handling", siger formand for Lærerforeningen Anders Bondo Christensen.

"Det er jo år efter år, der spares. Der forsvandt en kvart milliard fra skolebudgetterne sidste år, hvor kommunerne sparede langt mere, end de behøvede. Så der er luft i budgetterne til at genoprette, og folkeskolen er et af de steder, der har holdt allerhårdest for. Det er deprimerende".

Danmarks Lærerforenings årlige undervejs-undersøgelse af kommunerens budgetter viser, at der er to punkter, hvor en del kommuner har valgt at skrue op for serviceniveauet i 2013. Det gælder elevernes timetal, der har været faldende i en årrække, hvor en femtedel af kommunerne nu ser ud til at ville give eleverne flere timer på skemaet. Der er dog også 16 procent af kommunerne, der planlægger at spare på elevernes timetal.

Elevernes timetal falder for tredje år i træk - ministeren jubler

Og så er 37 procent af kommunerne klar til at bruge flere penge på it-udstyret til undervisningen. KL lovede sidste år i aftalen om kommunernes økonomi, at alle folkeskoler frem mod 2014 har trådløst netværk med "tilstrækkelig kapacitet".

"Det er altid svært med prioriteringer i en nedskæringstid", konstaterer Anders Bondo. Vi hverken kan eller skal stoppe folkeskolens digitale udvikling, men det er klart, at hvis man ikke kan give en kvalificeret undervisning, så ser det mærkeligt ud, at man investerer i it-udstyret".

Vikarkontoen og kontiene til lærebøger og efteruddannelse må endnu engang holde for i en over en femtedel af kommunerne, mens en lille gruppe kommuner faktisk skruer op for lærernes efteruddannelse. Se DLF's notat om undersøgelsen til højre.

Forældre oplever, der mangler lærerkræfter

Epinion har for DLF spurgt forældre til børn i folkeskolen, om der oplever, at der er tilstrækkelige lærerresurser i forhold til at give børnene undervisningstimer nok, tid til forældremøder, vikardækning og støtte til elever med særlige behov. 35 procent synes, at resurserne er tilstrækkelige - 56 procent, at der mangler lærerresurser på deres barns skole.