DLF-formand Anders Bondo får overrakt chokolade og blomster som tak for sin indsats.
Billede: Stig Nielsen
Bondo takket med roser og chokolade
Lærere fra Vallensbæk Skole troppede i dag op foran DLF's sekretariat i København for at give formand Anders Bondo chokolade og roser som tak for hans hårde arbejde.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"De arbejder så hårdt for os herinde, og Anders Bondo giver os gejst til at tro på, at det her kan lade sig gøre", fortæller lærer Bebs Andersen fra Vallensbæk Skole.
Da formanden træder ud af DLF's hoveddør klapper og hujer forsamlingen, og han får overrakt chokolade og en langstilket rose fra hver lærer.
"Det er godt at have en fest, selvom situationen kan virke håbløs. Jeg møder mange, der støtter op om vores kamp, og det er en stor hjælp", siger en smilende Anders Bondo.