Anmeldelse

Iværksætter - tør du?

Fra viden til vækst

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der er meget, man ikke lærer i skolen - man lærer ikke praktisk viden" - studerende på Aalborg Universitet.

Hvordan gør vi Danmark til en bedre iværksætternation? Danmark har brug for flere iværksættere, så landet på sigt kan konkurrere på det internationale marked. Danmark har brug for mennesker, der kan udvikle nye ideer og omsætte dem i arbejdspladser, således at flere kommer i arbejde. Men langt de fleste danskere foretrækker at arbejde som lønmodtagere, og det er der, ifølge en række forskere, studerende og iværksættere, forskellige grunde til.

Som et eksempel på et universitet, der er kendt for at have sat iværksætteri højest på dagsordenen, vises der på dvd'en klip fra Babson College i Boston i USA. Eleverne på Babson College lærer at tænke kreative tanker og føre dem ud i det virkelige liv. Dvd'en indeholder desuden eksempler på tre forskellige unge iværksættere, der har gjort deres drøm til virkelighed. De fortæller hver især deres personlige iværksætterhistorie og giver samtidig deres bud på, hvad det kræver at blive iværksætter.

Dvd'en er især til undervisere eller institutionsledere, der ønsker at få inspiration til at udvikle nye pædagogiske metoder til at integrere iværksætteri i undervisningen. Den giver et fint indblik i problematikken omkring iværksætteriets forudsætninger nu og i fremtidens Danmark. Indholdet kan meget fint bruges som inspiration, argumentation eller som oplæg til debat om mere iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne, men der præsenteres ikke mange løsningsmodeller eller pædagogiske redskaber. På den måde er det ikke et praktisk orienteret materiale, der kan bruges af for eksempel studerende, der ønsker at blive iværksættere.