Med skoleloven af 1903 påbegyndtes traditionen for brede skolepolitiske forlig. Enhedsskolen blev skabt gennem sidste århundrede med Venstre, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre i spidsen. Deres mål var at skabe en skole af høj kvalitet, hvor børn med forskellig social baggrund og forskellige forudsætninger kunne undervises sammen. Det blev en ubetinget succes. Gennem det meste af århundredet var det den direkte årsag til, at flere og flere elever søgte folkeskolen, og at de privilegerede samfundsgruppers privatskoler var i tilbagegang. Samlet medførte det et kolossalt uddannelsesløft. Og den brede opbakning til skolen skabte tillid til, at folkeskolen havde de rammer og de veluddannede lærere, som var forudsætningen for at sikre alle elever mulighed for en god uddannelse og for den faglighed, som er afgørende for den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling.

Der er et historisk grundlag, som forpligter, og som også kan give perspektiver for fremtiden.

Men i landets kommuner træffes i disse uger drastiske beslutninger om færre undervisningstimer, skolelukninger og nedskæringer på specialundervisning, efteruddannelse, undervisningsmidler og lejrskoler. Med de økonomiske rammer for næste år lægges der op til endnu voldsommere nedskæringer. En fortsat nedprioritering af folkeskolen vil betyde, at endnu flere vælger folkeskolen fra, så den offentlige skole i højere grad bliver for de resursesvage. Dermed øges den sociale ulighed i samfundet. Det kan ingen være tjent med.

Der er tværtimod brug for en fornyet vision om, hvordan vi sikrer alle elever ret til den rette undervisning. Statsministerens ønske om en skole i verdensklasse og regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, kunne bruges som afsæt for en dialog om en bredt funderet udvikling af folkeskolen, som forpligter de politiske partier, folkeskolens parter og det danske samfund generelt.

Det kunne skabe ny dynamik og optimisme. Men målet kan kun nås, hvis der de kommende år investeres i folkeskolen. Enhedsskolen og det brede faglighedsbegreb, som karakteriserer dansk skoletænkning, giver os et unikt grundlag for videreudvikling af en skole, som matcher fremtidens og globaliseringens udfordringer. Vi skal have alle med. Derfor må regeringen påtage sig sit ansvar og sikre kommunerne økonomiske muligheder for at leve op til regeringens egne ambitioner. |