Det tog tre forskere to år at finde ud af, at lærernes engagement og begejstring har afgørende betydning for kvaliteten i undervisningen, sagde formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen under paneldebatten på KL's traditionsrige Skolerigsdag i Aalborg Kongres & Kultur Center i sidste uge.

»Det vidste vi sådan set godt i forvejen, men nu har vi så fået det videnskabeligt belagt, tilføjede lærerformanden.

De 1.150 kommunalbestyrelsesmedlemmer, forvaltningsfolk, skoleledere og organisationsrepræsentanter i salen brød ud i latter. Tænk, at det skulle være nødvendigt at fremskaffe videnskabelig evidens for en så selvfølgelig sandhed. Enhver med sin sunde fornuft i behold kan jo sige sig selv, at motiverede og engagerede lærere giver bedre undervisning. Det ejendommelige er bare, at det ikke har været en selvfølgelighed i adskillige år.

Det er syret, men forklaringen er for så vidt enkel. Den gav lektor ved Copenhagen Business School Niels Thyge Thygesen på Skolerigsdagen: De senere års tiltagende målstyring har reduceret lærerne til midler. De opfattes ikke som levende mennesker længere. Målstyringen, økonomistyringen og værdistyringen er gået over gevind, mente han. Han kaldte det overstyring og anbefalede, at der blev tyndet ud i al den styring, hellere i dag end i morgen.

Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol (tidligere Den Flerfaglige Professionshøjskole, redaktionen), forklarede, at der faktisk var et formål med overstyringen, nemlig at svække professionerne med henblik på en mere effektiv statslig styring af offentlige institutioner. Men nu er den metode gået død, mente han. Efter 20-25 år. Nu må der andre boller på suppen. Stefan Hermann mente, at tiden nu er inde til at styrke professionerne igen, hvis velfærdssamfundet skal videreudvikles. Især lærerprofessionen, fordi folkeskolen er så afgørende for den demokratiske udvikling af samfundet.

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Dorte Lange, og hovedstyrelsesmedlem i DLF Niels Christian Sauer hilste de nye toner velkomne.

»Der er en begyndende konsensus om læreren som krumtap i skolen. Det er nyt. Man har indset, at man ikke kan behandle læreren som funktionær længere. Der er en spirende erkendelse af, at man skal passe på med at lede skolen i stumper og stykker«, sagde Niels Christian Sauer. Dorte Lange havde hørt det samme:

»Der ser ud til at være entydig opbakning til læreren som dén vigtige faktor i undervisningen. Bertel Haarder roser hele tiden lærerne, Skole og Samfund spørger os, hvordan forældrene kan bakke op om børnenes skolegang, og KL vil hjælpe os med at forenkle reglerne om for eksempel elevplaner, så lærerne kan bruge dem på en mere fornuftig måde«.

Afbureaukratisering var et andet stort tema på Skolerigsdagen. KL-formand Erik Fabrin henviste til, at regeringen har givet kommunerne en såkaldt udfordringsret, som betyder, at kommuner og skoler og andre offentlige institutioner nu kan søge dispensation for snærende og uhensigtsmæssige regler, for eksempel regler om elevplaner.

»Nu er det op til lærere, ledere og kommuner at pege på uhensigtsmæssige regler og søge om dispensation, hvis vi mener, vi er for regelstyrede«, sagde Erik Fabrin.

»Og det skal ikke kun være småjusteringer. Vi skal dokumentere, at vi er for regelstyrede, så vi kan lægge pres på forligskredsen omkring folkeskolen«, tilføjede han.

Bertel Haarder var imødekommende. »Jeg kan ikke stå her og sige ja til alt, og jeg fortryder ikke noget, men en politiker laver regler og ser, hvordan de virker, og så forenkler han reglerne bagefter. Nu er det tid til forenkling«, sagde Haarder.

KL's formand for Børne- og Kulturudvalget, den radikale Holbæk-borgmester Jørn Sørensen, skyndte sig at slå fast, »at Bertel Haarder har flyttet sig mod forenkling«.

»Han har indset, at for eksempel arbejdet med elevplaner kun kan fungere, hvis lærerne er civilt ulydige og tilpasser elevplanerne til, hvad der er muligt og fornuftigt«, tilføjede Jørn Sørensen.

Skolerigsdagens tredje store tema handlede om skolens indhold. Nok er det vigtigt, at eleverne lærer noget fagligt, men det er lige så vigtigt, at de er glade for at gå i skole. At de har lige så meget lyst til at lære, når de går ud af skolen, som da de i sin tid kom ind.

»Det er en central udfordring for det danske velfærdssamfund, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og her spiller folkeskolen en meget væsentlig rolle. Det er derfor positivt, at de kommunale skolepolitikere lægger så stor vægt på, at eleverne bevarer lysten til at lære«, sagde Erik Fabrin med henvisning til en undersøgelse, som KL havde gennemført i anledning af Skolerigsdagen.

»Jeg er meget enig med skolepolitikerne i, at skolen skal arbejde både med elevernes faglige niveau og med deres glæde ved at gå i skole«, tilføjede han.

DLF-formand Anders Bondo Christensen mente, at alle omkring skolen er enige om, at faglighed og trivsel ikke er hinandens modsætninger, men et både-og.

»Vi har i Norden - og i særlig grad i Danmark - tradition for, at de faglige kundskaber skal bruges til at fremme elevernes personlige alsidige udvikling, så de bliver kloge mennesker. Vi skal passe på, at vi ikke smider det skolesyn ud med badevandet på grund af Pisa«, sagde han og høstede Skolerigsdagens største bifald. |

KL afholder Skolerigsdag hvert andet år. Kommunal-, folketings- og lærerforeningspolitikere og embedsmænd fra kommuner og stat samt skoleledere mødes her til debat. Årets overskrift var »Folkeskolen ­- rugekasse og katapult«.