Der skal flere projekter til, før man klart kan vurdere fordele og ulemper, mener Ole Helby Petersen, der har forsket i OPP-modellen

Stor usikkerhed om OPP

OPP-modellen er kompliceret, og fremtidsudsigterne er for usikre, mener en forsker, der har analyseret modellen i Danmark og Irland

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Herning Kommune er i øjeblikket ved at få omformuleret kontrakten med det private selskab bag OPP-skolen i Vildbjerg, fordi aftalegrundlaget har vist sig at være for kompliceret. Det er ikke det eneste problem med OPP-projekter.

»Der er flere ting, der gør dem vanskelige og usikre, så det er ikke tilfældigt, at der indtil nu kun er bygget én OPP-skole«, siger Ole Helby Petersen.

Han er ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School (CBS), hvor han er ved at analysere OPP-projekter i Danmark og Irland.

»Regeringen offentliggjorde i 2004 en handlingsplan for OPP og lancerede samtidig nogle initiativer og puljer, kommunerne kunne søge, men grundlaget for planen er i realiteten ikke særlig ambitiøst, og de faktiske udspil er meget diffuse«, siger CBS-forskeren.

Årsagen er, at regeringen ikke er sikker på, hvilken vej man vil gå.

»De berørte ministerier er ikke klippefast på, at det er en brandgod idé. Man har kigget lidt til udlandet og tror, at der måske kan komme noget godt ud af det, men man er ikke helt sikker«.

Om der er flere fordele end ulemper ved OPP, er uklart. Modellen er kompleks, og når man typisk indgår aftaler for 30 år, kræver det et stort forarbejde.

»Kommunalpolitikerne skal binde sig for noget, der svarer til syv-otte valgperioder, hvor de kvartal for kvartal skal betale en privat part for brug af bygningerne og for drift og vedligeholdelse. Det får dem til at tøve. Kommunen binder sig også, når den selv bygger en skole, men her er vilkårene kendte og gennemprøvede«.

En af ulemperne er, at kommunerne ikke kender udgiftseffekten.

»Hvis lokalpolitikerne spørger sig selv, hvordan de kan styre budgetterne, den dag de har en række OPP-projekter, der binder en del af driftsmidlerne, er det forståeligt«, siger Ole Helby Petersen.

Problemerne med at få et overblik er ikke kun et dansk fænomen. I England, med en halv snes års erfaring med OPP, er der endnu ikke foretaget endelige evalueringer. Derfor vælger lokalpolitikerne reelt en lidt vovet løsning, hvis de satser på OPP.

Ifølge Ole Helby Petersen er der umiddelbare fordele ved OPP-modellen: Budgetterne holder i anlægsperioden, hvilket det offentlige ikke ligefrem er vant til, byggeriet står færdigt til tiden, og det giver omtale at prøve nye veje.

»Det er også en fordel, at man er sikker på, at byggeriet er i orden, fordi bygherren også står for vedligeholdelse, men det er for tidligt at vurdere, hvad det betyder for de danske projekter«.

Uanset hvordan man ser på det, er det mest i teorien, fordelene ligger.

»Tankegangen er, at hvis man lægger anlæg, drift og privat finansiering sammen, så bør man få nogle fordele, men det er indtil nu kun en tanke«.

I Irland er det ikke kommunerne, men staten, der bruger OPP på skoleområdet. Det betyder en kortere vej fra regler til beslutning.

Et af de irske projekter går ud på at opføre og drive fem folkeskoler forskellige steder i landet.

»Flere projekter er ført ud i livet, men også i Irland er der problemer. Irerne har også fundet ud af, at OPP ikke nødvendigvis er en nem vej til bedre offentlige bygninger«.

CBS-forskeren mener, at OPP godt kan bruges på skoleområdet i Danmark, men det kræver, at der sættes flere projekter i gang, og at der fra statens side sættes penge af til at foretage en grundig evaluering. På den måde kan man samle de erfaringer, der bliver gjort, og drage nytte af dem ved nye projekter. |