Debat
Kristendomskundskab er oplysning
Det vejledende timetal for kristendomskundskab er 300 timer. Til sammenligning er det for historie 360 timer, samfundsfag 120 timer, geografi 120 timer. Hvorfor fylder faget så meget?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Faget kristendomskundskab er ofte til diskussion og vedrører i reglen dets navn og overordnede indhold. Det kritiseres typisk for at være for ensidigt fokuseret på kristendommen - hvis ikke direkte forkyndende. Kritikere udtaler sig ofte uden noget videre kendskab til Fælles Mål fra 2009 og dannelsesfunktionen i skolen. Kristendomskundskab er med den seneste læreplansændring i udtalt grad et kundskabsfag, og historisk-kritisk metode er fremhævet som grundlæggende, så med afsæt i den overordnede ramme for undervisningen er der ikke meget at komme efter. Tilbage står folkeskolelovens paragraf 6, som formulerer nogle begrænsninger, der forekommer utidssvarende - og et fag, vi fortsat har brug for i skolen.
Syv spørgsmål, der kan besvares med et »ja«:
. Bør fagets navn ændres? . Skal fritagelsesparagraffen afskaffes? . Bør konfirmationsforberedelsen foregå uden for skoletiden? . Skal der undervises i andre religioner end kristendommen tidligere end i overbygningen? . Skal skolens religionsundervisning have et klarere og tydeligere filosofifagligt indhold? . Skal den europæiske humanisme optage en ligeværdig plads i faget? . Skal det defineres i sammenhæng med kulturfagene (særligt historie) og sprogfagene?
Syv gode grunde til at styrke skolens religionsundervisning:
. Undervisningen er oplysning om den vestlige kulturs grundlag og historie . Den er viden om samfunds grundlæggende værdier . Den er interkulturel dannelse . Den er moralsk dannelse . Den er livet sat i perspektiv . Den er demokratisk diskussion på et oplyst grundlag . Den er alsidig, personlig udvikling.
Skal moderne demokratiske borgere være dette foruden?
Svar fra Christian Holm Donatzky:
Hvis dit indlæg var en beskrivelse af virkeligheden, kunne vi vist ikke blive uenige om ret meget. Men desværre er virkelighedens verden en anden. I Fælles Mål er et trinmål efter 3. klasse at kunne »gengive udvalgte bibelske fortællinger«, og man kan svare nej til alle de spørgsmål, som du - med rette - gerne vil svare ja til. Der er bestemt gode grunde til, at eleverne lærer om filosofi og livsanskuelser, men jeg er ikke enig i, at der ligefrem er behov for at styrke et kristendomsfag, der har næsten lige så mange timer som historie og tre gange flere end samfundsfag ... |
