Når der i disse år tales så meget om elevernes faglige kundskaber, virker antallet af timer, som kristendomskundskab lægger beslag på, meget højt. I Undervisningsministeriets vejledende timetal er det for kristendomskundskab 300 timer. Til sammenligning er det for historie 360 timer, samfundsfag 120 timer, geografi 120 timer. Kristendommen vurderes altså at være næsten lige så vigtig som resten af den samlede historie.

Selve betegnelsen kristendomskundskab er helt urimelig i et oplyst demokrati. I folkeskoleloven står der, at det centrale kundskabsområde er den evangelisk-lutherske kristendom, men at det »på de ældste klassetrin« også skal omfatte »fremmede religioner og livsanskuelser«.

Børnene begynder undervisningen i kristendomskundskab i 1. klasse, mens de først begynder historieundervisningen i 3. klasse. De har derfor ingen forudsætninger for at sætte kristendommen ind i en historisk ramme. Da kristendommen bygger på fortællinger, der kan virke som beskrivelser af faktiske begivenheder, er der risiko for, at børnene tager dem for pålydende. Særligt når et af trinmålene efter 3. klasse er, at eleverne skal kunne »gengive udvalgte bibelske fortællinger«.

Når børnene bliver fodret med kristendom som det normale valg allerede fra syvårsalderen, har de ikke et oplyst og »åndsfrit« udgangspunkt at træffe deres valg på, når det kommer til livsanskuelser. Faget bør ændres og i stedet kaldes »filosofi og livsanskuelser«. Det er vigtigt, at eleverne lærer om, hvordan ideologier, myter og ritualer har påvirket vores historie, og den evangelisk-lutherske kristendom vil udgøre en væsentlig del af dette fag. Det bør ikke optræde før historiefaget i skoleforløbet. Det kan komme på skemaet fra 4. klasse, og timetallet bør skæres ned til halvdelen af det nuværende niveau.

Svar fra Keld Skovmand:

Det er ufagligt at tage de bibelske fortællinger for pålydende. Fagets historiske dimension er blevet styrket, og kristendommen udgør i sig selv en meget væsentlig del af den historiske ramme. Det er ikke en del af fagets formål, at eleverne skal vælge livsanskuelse. De skal derimod lære at bruge forskellige livsanskuelser som en alsidig fortolkningsresurse. Denne alsidighed vil uundgåeligt blive mindre, hvis faget beskæres: Hvilke religioner, livsanskuelser, filosoffer og perioder skal udelades? |