Gennem de seneste par uger har flere politikere fra regeringspartierne, med Lars Løkke Rasmussen og Tina Nedergaard i spidsen, indledt en kampagne om, at nogle lærere underviser for lidt. Ræsonnementet er, at hvis alle lærere underviser lige så meget som dem, der underviser mest, vil der enten kunne spares 3.000 lærerstillinger, eller der vil kunne opnås tilsvarende flere undervisningstimer. Og det er ganske vist. Men samtidig har regeringen stillet forslag om 900 læsevejledere ekstra på skolerne. Læsevejledere på alle skoler er en god ide. Det skaber bedre resultater af undervisningen - børnene bliver bedre læsere. Men det nedsætter lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal. Læsevejlederne skal først uddanne sig, dernæst bruge en del af deres arbejdstid på at vejlede kollegerne i læseundervisningen. Det samme kunne man sige om it-vejledere og skolebibliotekarer. De er alle med til at skabe bedre resultater af undervisningen, men nedsætter lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal.

Der er lige kommet en ny rapport fra Uni-C, der giver et overblik over, hvor stor en del af lærernes arbejdstid der bliver brugt på undervisning. Rapporten plejer at komme i efteråret, men er i 2010 blevet udskudt til nu i januar, og kommer samtidig med at ledende politikere fra regeringspartierne indleder deres kampagne. Mon det er helt tilfældigt? Næppe! Uni-C er den offentlige instans, der udarbejder statistikmateriale om blandt andet elevernes undervisningstimetal og andelen af lærernes arbejdstid, der bruges på undervisning. Rapporten fra Uni-C er så fyldt med påviselige fejl, at den må betegnes som utroværdig og ubrugelig. Derudover udregnes lærernes undervisningsprocent med udgangspunkt i bruttotimetallet, altså inklusive ferie og så videre. Det er det samme som at påstå, at man i Danmark har en 32-timers-arbejdsuge, fordi resten, op til de 37, bruges på ferie og helligdage. Det er et meget seriøst problem, at analyser og statistikker fra Uni-C ikke er troværdige.

Der er forskel på niveauet for lærernes undervisningstimetal - det ved vi andre steder fra end Uni-C. Nogle kommuner har flere læsevejledere end andre. Nogle har mange børn med store sociale udfordringer. Det giver ingen mening at bringe alle på samme niveau. Det ville betyde en centralistisk styring af, hvilke undervisningsstøttende opgaver skolerne og lærerne skulle udføre og i hvilket omfang. Det får vi ikke en bedre skole af! |