Debat
Talentløse klasser, nej tak
Regeringen vil give kommunerne mulighed for at oprette talentklasser på alle klassetrin og særlige eliteidrætsklasser med optagelseskriterier
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Talentklasser, ja selvfølgelig! I folkeskolen har vi ikke andet end talentklasser. Der er talenter i alle klasser, og det er en afgørende forudsætning for, at skolen kan løse sin opgave. Skolen kan umuligt forløse det uddannelsespotentiale, der ligger i de skolefremmede befolkningslag, hvis kammerateffekten sættes ud af drift. Og folkeskolen kan umuligt uddanne den opvoksende generation i medborgerskab, hvis børnene sorteres efter talent - eller rettere markedsværdi - og dermed kun lærer bestemte segmenter af medborgere at kende.
»Talentklasse« er et typisk, besnærende, neoliberalt buzzword, der hørmer af højrefløjsspin. De børn, lærere og forældre, der fylkes i og omkring talentklasser, føler sig naturligvis privilegerede. Men den logiske konsekvens af at pille talenterne ud af børneflokken er, at resten sidder tilbage i, hvad der så nødvendigvis må kaldes talentløse klasser. De ældste blandt lærerne husker med gru den opgivende, læringsfjendske atmosfære, der herskede i klasser, hvor eleverne bare ventede på at komme ud af skolen - til de lavstatusjob, der ikke findes mere, hvor man bare skulle kunne tage fat.
Sådan kan man ganske vist sikre nationen flere medaljer, det ved vi - fra DDR og Nordkorea. Og sådan kan man polarisere et samfund og skabe klasseskel, det ved vi også - fra USA og Sydøstasien. Men sådan kan man ikke skabe et velfungerende samfund med ranke borgere, der kan levere kvalificeret arbejde. Det ved vi blandt andet fra Pisa, OECD og EU-Kommissionen. Og de kan vel næppe beskyldes for at være en femte kolonne for socialistisk ligemageri.
Svar fra Charlotte Dyremose:
Kedeligt, at Sauer ikke har læst, hvad talentklasser går ud på. Talentklasser kan ligesom profilskoler være med til at sikre en bredere elevsammensætning. Folkeskolen skal have flere redskaber, der kan bruges efter behov til at sikre undervisning, der passer alle elever, således at eleverne både kan og vil blive i det fællesskab, som folkeskolen udgør. Vi har ikke reelt en fælles folkeskole, når de svageste elever ekskluderes i specialklasser, mens de stærkeste elever vælger privatskole. |